Mønsterbryderprogrammet

Om indsatsen

I de senere år er det lykkedes relativt få unge med en negativ social arv at bryde mønstret og få et selvforsøgende liv i trivsel. Det er både uacceptabelt og bekymrende for de unge – og for samfundet som helhed. Mere end 50.000 unge under 30 år er i dag på kontanthjælp. Over 90 pct. af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75 pct. har kun folkeskolens afgangsprøve.

Det er i sig selv bekymrende – både for den enkelte og samfundet som helhed. Imidlertid ser vi også nu, at unge, der kommer fra socialt stabile familier, opgiver at komme i gang med uddannelse og arbejde. Man kan tale om et begyndende negativt mønsterbrud. Det øger bekymringen.

Der er mange årsager til denne udvikling. Men en fællesnævner er, at de mangler perspektiv på livet. Samtidig er det blevet vanskeligere at begå sig som ung – i såvel uddannelsessystemet som på arbejdsmarkedet. Kravene stiger, og dermed bliver det også vanskeligere ’at lykkes’ for dem, der ikke har en social ballast i form af et ressourcestærkt hjem.

Derfor har Huset Zornig udviklet og etableret et mønsterbryderprogram. Vi vil systematisk støtte udsatte unge i at bryde negative  mønstre – og dermed den samfundsmæssige trend – ved via vores socialfagligt professionelle brobyggere og frivillige sociale mentorer, der selv er mønsterbrydere, give de unge mod på voksenlivet. Mønsterbryderprogrammet er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og Lauritzen Fonden.

Grundlaget for programmet er beskrevet i rapporten ”Projekt Unge Mønsterbrydere – Foranalyse til et mønsterbryderprogram”. Foranalysen viser, at det giver mening både for den enkelte og samfundet som helhed med en sammenhængende indsats. Hvis det lykkes at hjælpe hver femte, 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet, med at bryde mønstret, er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 5 mia. kr. Hvis det lykkes at bryde mønstret for 70 pct., er den samfundsøkonomiske gevinst over 19 mia. kr.

Formål

Formålet med programmet er, at give de unge en markant bedre mulighed for at bryde med negative mønstre, så de får etableret et stabilt, bæredygtigt og selvforsørgende liv. Dette sker ved:

  • At sikre de unge fodfæste i livet – og vende en negativ eller potentielt negativ udvikling
  • At give redskaber og mestringsstrategier til at håndtere livet hensigtsmæssigt
  • At støtte de unge i  uddannelse og job
  • At sikre livslang effekt, og forebygge recidiv

Det er selve programmets kerne, at vi bryder negative mønstre – og sikrer den livslange effekt ved, at de unge fastholder kontakten med en frivillig social mentor.

Metode

Designet af Huset Zornigs mønsterbryderprogram tager udgangspunkt i eksisterende ungeindsatser med fokus på best practice, suppleret med input fra livseksperter – de nuværende og tidligere socialt udsatte unge selv – samt fageksperters erfaringer med tiltag, der har vist sig at være effektive. Baggrundsoplysningerne fremgår af rapporten ”Projekt Unge Mønsterbrydere – Foranalyse til et mønsterbryderprogram”.

Karen Gjesing var mentor for en meget ung Lisbeth Zornig Andersen – en relation, som har holdt ved i over 30 år.

Mønsterbryderindsatsen bygger på en antagelse om, at vejen til trivsel og livsmestring går gennem uddannelse, og at de unge ikke står sikkert på egne ben, før de er færdige med en uddannelse og har et job. Metoden/indsatsen bygger på en helhedsorienteret og personbåren indsats:

  • Helhedsorienteret – det vil sige adresserer den unges samlede univers som eksempelvis bolig, netværk, helbred, relationer, psykisk befindende, økonomi etc.
  • Personbåren, hvor den unges relation til en betydningsfuld voksen – altså en vedholdende længerevarende kontakt med et andet menneske, der kan få den unge til at se muligheder, træffe valg og holde fast i sit eget mål.

 

Formålet med indsatsen er:

  • at få den unge i job og uddannelse
  • at genskabe selvtillid og motivere til at skabe forandring, ved blandt andet at finde den unges succeser og ressourcer frem, og fokusere på positive forandringer.
  • at støtte op, så den unge kan realisere drømme – og ikke mindst sikre en realistisk fremtid i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
  • at få den unge i job og uddannelse

Procesmodellen for programmet er inspireret af CTI – Critical Time Intervention – der anvendes til exit-programmer, hjemløseindsatser, rehabilitering, m.m. CTI-metoden er kendetegnet ved at være en tidsafgrænset og fokuseret indsats, der er opdelt i tre faser, der i udgangspunktet strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Der er tale om en intensiv indsats med faldende intensitet. 

 

CTI-metoden:

  • er recovery-orienteret, dvs., at borgeren er den centrale aktør og vidensperson og at støttepersonalet understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og ønsker.
  • er tidsbegrænset
  • er faseopdelt
  • har aftagende intensitet, idet ansvar og opgaver overdrages til borger og netværk
  • har et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren
  • er individualiseret
  • er baseret i lokalmiljøet

Målgruppen

Målgruppen for programmet er unge i aldersspændet 14-29 år. Startalderen og slutalder er dog ikke afgørende. Alle unge uanset alder, vil kunne starte op på programmet. De unge har forskellige udfordringer ift. at opnå en stabilt fodfæste i tilværelsen, f.eks.

  • at være meget sårbar og have behov for en høj grad af forudsigelighed
  • at have en psykiatrisk diagnose eller sårbarhed
  • at have manglende eller begrænsede faglige kvalifikationer, herunder begrænsede danskkundskaber, læse/stavevanskeligheder, ringe IT-kendskab og/eller manglende viden og erfaring med arbejdsmarkedet samt egne job/uddannelsesmuligheder
  • at have behov for udvikling af sociale kompetencer, f.eks. lavt selvværd, vanskelighed ved at mestre modstand samt manglende struktur på hverdagslivet
  • at have begrænset og/eller manglende indsigt i egne ressourcer
  • at have sociale udfordringer, herunder eksempelvis boligproblemer, problematiske familieforhold, eneforsørger, gæld, begrænset netværk,,negativ social arv, kriminalitet,.

 

Konkrete eksempler på unge med udfordringer:

  • Spiseforstyrrelser og selvskade
  • Senfølger af seksuelle og voldelige overgreb i barndommen
  • Tidligere anbragte
  • Kriminelle og bandemedlemmer
  • Psykisk sårbare med og uden diagnoser
  • Ensomme
  • Unge/enlige mødre
  • Misbrugere

De unge kan også kategoriseres som følger:

 

Uddannelsesparate unge:

  • Har ikke gennemført en 9 kl. afgangseksamen, mangler måske enkeltfag for at have gennemført 9 eller 10 kl.
  • Mangler evt. HF fag for at have gennemført HF
  • Flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig
  • Indlæringsproblemer, læse stave problemer, ordblindhed (problemerne vil kunne kompenseres indenfor de næste 12 mdr.)
  • Sociale problemer (evt. boligløs, enlig forsørger)
  • Helbredsmæssige problemer herunder fysiske og psykiske handicaps
  • Lettere misbrug (er motiveret for behandling)

 

Aktivitetsparate unge:

  • Unge der ikke har afsluttet folkeskolen
  • Har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig
  • Unge med indlæringsproblemer
  • Unge med omfattende psykiske problemer og adfærdsforstyrrelser (skizofreni, borderline, o.l.)
  • Unge med psykiske handicaps (ADHD, lavt begavelse, autisme spektrum, senhjerneskadet mv.)
  • Unge med omfattende sociale problemer (boligløs, anbragte børn, o.l.)
  • Unge med misbrug (manglende motivation for behandling)

Ideelt sikrer mønsterbryderprogrammet den unge støtte fra de sidste vigtige folkeskoleår og gennem de ofte komplicerede teenageår, til den unge er voksen og har fået etableret stabilt, bæredygtigt og gerne selvforsørgende liv. Men som ovenfor nævnt, vil et kortere forløb med ældre unge også være effektfuldt.