Mønsterbryderprogram

Indhold

Ideelt set vurderer vi, at De udsatte unge, som Mønsterbryderprogrammet er designet til, har brug for en længerevarende og stabil indsats udført af et team bestående af repræsentanter fra den professionelle verden, en brobygger, der sikrer koordineret indsats og ”kittet” i forløbet – og ikke mindst en frivillig mentor, der ideelt set selv ”har været der” og er igennem på en god og bæredygtig måde. Alt dette i tæt sparring og samarbejde med myndighed.

I programmet er alt fra sundhed, lektiehjælp, dannelse, økonomi, uddannelse, mental trivsel, bolig, job, netværk, terapi, botræning, misbrugsbehandling og andet, der afgør en ungs trivsel, være på dagsordenen – og vi sætter ind netop der, hvor den unge har brug for hjælp.

Det er en indsats med et måske flerårigt perspektiv baseret på en viden om, at det er ”det lange seje træk”, der giver mest på sigt. Udover betalte brobyggertimer baseres forløbet på relationsdannelse til den frivillige mentor, så vi sikrer et varigt og holdbart mønsterbrud.

Aldersspændet afspejler, at såvel udfordringerne som indsatsen er stærkt individualiseret. Dette reflekterer sig i indsatsens forløb og længde. Konkret kan en indsats aftales og tilrettelægges med en 26 ugers horisont, hvorefter der i samarbejde med myndighed træffes beslutning omkring det videre forløb.

Det centrale er, at den potentielle mønsterbryder deltager i et meningsgivende forløb. Her vil der være en vekselvirkning imellem individuelle samtaler, kompetenceudvikling, konkret praktisk støtte, jobpraktikker og undervisning.. Forløbet vil blive sammensat individuelt.

Indsatsen vil være struktureret over 3 faser her med eksemplificerede tidsforløb, der nødvendigvis skal tilpasses den enkelte unge og hans eller hendes livssituation og behov, men her er et eksempel:

  • Fase 1: Screening ,relationsskabelse og individuelt forløb – visitation, planlægning og igangsættelse af forløb
  • Fase 2: Ny fremtid – kompetenceudvikling og udviklingsforløb på en virksomhed
  • Fase 3: Mønsterbrud – forankring af forløb

 

FASE 1: SCREENING OG INDIVIDUELT FORLØB

I den første fase af mønsterbryderprogrammet afklares, hvilke behov den socialt udsatte unge har for støtte. Den frivillige mentor og mentee matches omhyggeligt. Støtten retter sig mod hele den unges livssituation, hvilke behov den socialt udsatte unge har for støtte, den unges ønsker for fremtiden, ligesom det klarlægges, hvad den unge, med udgangspunkt i hans eller hendes egen forståelse af sin situation, måtte finde meningsfuldt. I den indledende fase er der særligt fokus på relationsdannelsen.

PLANLÆGNINGSSPOR:

  • Visitering og match med brobygger
  • Match med frivillig mentor
  • Brobygger har indledende samtaler med den unge, hvor kort- og langsigtede behov afdækkes
  • Der planlægges et antal afklarende samtaler med psykolog, psykiater og/eller sundhedsfaglig konsulent med henblik på afklaring af udviklingspotentialer samt behov for støtte, evt. udredning og behandling   
  • Brobygger har et intensivt samtaleforløb med den unge med henblik på at styrke den unge ift. at tage de første skridt henimod et livslangt mønsterbrud, coaching ift. fremtidige ønsker/målsætning, motivation og afklaring ift. job- og uddannelsesmål mm.
  • Brobygger introducerer den unge for en voksen mønsterbrydermentor, som på sigt vil være medvirkende til at sikre livslangt mønsterbrud
  • Brobygger samarbejder med den unge og den visiterende instans, fx jobcenter eller familieafsnittet i socialforvaltningen
  • Brobygger afholder statusmøder med den unge og samarbejdspartnere, hvor den unges proces evalueres. Progression og evt. barrierer diskuteres, og evt. justeringer på handleplanen drøftes
  • Den frivillige sociale mentor introduceres. Hvornår dette konkret sker, vurderes individuelt.

TILBUDSSPOR:

  • Forventningsafstemning mellem den unge og jobkonsulent af, hvilke fokusområder der prioriteres at arbejde med – økonomi, bolig, netværk, helbred, uddannelse
  • Terapiforløb eller andet behandlingsforløb for den unge initieres, såfremt det vurderes, at der er behov herfor, og at den unge er parat hertil
  • Den frivillige mentor har fokus på alment dannende fælles aktiviteter, kunst, kultur, motion, etc.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER:

Generelt vil den unge i fase 1 have behov for, at andre, dvs. brobygger og mentor tydeligt og vedholdende viser interesse og initiativ, kontakten vil være intens, og brobygger vil helt fysisk følge den unge, ledsage, støtte og hjælpe efter behov, hvilket naturligvis er individuelt og ofte også situationsbestemt. Det er hér, den bæredygtige relation udvikler sig, sådan at den unge efterhånden selv tager initiativer i retning af det eller de mål, han eller hun har planlagt sammen med brobygger.  

DET TIDSMÆSSIGE PERSPEKTIV:

Varigheden af fase 1 vil være afhængig af den udsatte unges situation og hans eller hendes behov. Der kan være unge med komplekse problemstillinger og udfordringer på mange områder af tilværelsen, og der kan være unge med svære følelsesmæssige belastninger og med mange svigt bag sig, som betyder, at det kan tage lang tid alene at skabe en relation, et tillidsfuldt samarbejde, med brobygger. En passende varighed for programmets første fase vil, viser erfaringer fra lignende indsatser, være 8-13 uger, mens enkelte unge vil have brug for et længere behandlings- og stabiliseringsforløb med længere varighed.

 

FASE 2 – NY FREMTID – KOMPETENCEUDVIKLING OG UDVIKLINGSFORLØB PÅ EN VIRKSOMHED ELLER UDDANNELSESINSTITUTION

Eksekvering og afprøvning af den langsigtede plan med den udsatte unge. Brobygger varetager den koordinerende funktion i forhold til de tilknyttede fagpersoner, afholder opfølgende samtaler med den udsatte unge, foretager løbende evaluering af de forskellige indsatser samt igangsættelse af nye indsatser, såfremt den unges behov og situation har ændret sig. Etablering af løbende overdragelse af støtte, hjælp og rådgivning til lokale sociale netværk og fagpersoner.

PLANLÆGNINGSSPOR:

  • Udføre og afprøve den langsigtede plan med den udsatte unge
  • Koordinerende funktion i forhold til de tilknyttede fagpersoner
  • Opfølgende samtaler med den udsatte unge og løbende evaluering af de forskellige indsatser, samt igangsættelse af nye indsatser, såfremt den unges behov og situation har ændret sig
  • Etablering af løbende overdragelse af støtte, hjælp og rådgivning til lokale sociale netværk og fagpersoner
  • Planlægning og afholdelse af koordineringsmøde med den unge og tilknyttede fagpersoner, hvilket markerer overgangen til fase 3.

TILBUDSSPOR:

  • Fortsat individuel støtte fra brobygger med fokus på stabilitet og styrke fundament, f.eks. bolig, økonomi
  • Den unge har aktivitet sammen med den frivillige mentor, som på sigt vil være medvirkende til at sikre livslangt mønsterbrud
  • Kompetenceudvikling, f.eks.:
    • Kompetenceprofil – job- og uddannelsesmuligheder
    • Kompetencekurser i relationer og kommunikation
    • Livsmestring
    • Sundhed, motion og kost
    • Læse,- skrive- og staveundervisning
    • Uddannelses- og praktikværksted
    • Samfundsforståelse
    • Virksomhedsforståelse
    • Brobygning til uddannelser og job
  • Udviklingsforløb på en virksomhed eller uddannelse – intensiv støtte og opbakning, så vi sikrer en god start og progression:
    • Målet med udviklingsforløbet er, at træne de opnåede kompetencer i en realistisk ramme, f.eks. mødestabilitet, relation med kolleger/ledelse mm.
    • Den unge er selv med til at finde virksomheden eller uddannelse – brobygger yder håndholdt indsats ift. at sikre match med en lokal arbejdsgiver eller uddannelse
    • Brobygger støtter tæt op under hele forløbet, f.eks. ved at være med i de første dage, tæt opfølgning hele vejen igennem – både ift. den unge og arbejdsgiveren eller uddannelse. Er der behov for justeringer, rykker vi hurtigt ud, så den unge kan fastholde forløbet

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER:

Generelt er formålet med denne fase, at finde eller genfinde – og styrke den unges kompetenceniveau, trivsel og overskud, så den unge kan forestå flere gøremål selvstændigt og tage ansvar for flere områder af sin tilværelse. Hvor hurtigt den unge selv kan overskue ting og supplere brobyggers koordinerende og støttende funktion med lokale sociale netværk, er meget forskelligt fra ung til ung. Derfor er det op til brobygger at sikre, at den unge udvider sin kontaktflade lokalt og socialt i forhold til støtte, hjælp og rådgivning i det tempo, der passer ham eller hende.

Erfaringen viser, at der skal fokuseres på at skabe passende netværk i de nye miljøer, som mentee begår sig i, det være sig på uddannelsesstederne eller på arbejdspladserne. Der er fortsat brug for, at brobygger viser vedholdende interesse og positiv opmærksomhed for den unge, også når indsatsen fra brobyggers side bliver mindre fysisk intens, i takt med at den unge henter støtte i lokale sociale netværk – og ikke mindst under udviklingsforløbet på en virksomhed.

DET TIDSMÆSSIGE PERSPEKTIV:

Med hvilken hastighed den udsatte unge begynder at kunne stå på egne ben, med støtte fra lokale sociale netværk, afhænger af den udsatte unge selv og den specifikke situation. Derfor kan varigheden af fase 2 typisk variere fra 13-26 uger. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at overgangen fra fase 2 til fase 3 sker, når den udsatte unge er klar til et liv, hvor brobyggers koordinerende funktion og varetagelse af den unges uddannelse, trivsel, m.m. kan overdrages til det (ny)etablerede netværk og mentee selv.

FASE 3: MØNSTERBRUD

Frem til denne afsluttende fase er hensigten, at de to forudgående faser har lagt fundamentet for, at den unge i samarbejde med et stabilt støttenetværk herunder en frivillig mentor kan tage over, når brobyggeren ”slipper” sin koordinerende funktion og ansvar for den unges liv og generelle trivsel. Her evalueres forløbet igen, og man planlægger opfølgning og efterværn for den unge, som mentoren kan være en vedvarende del af.

PLANLÆGNINGSSPOR:

  • Opfølgning og evaluering af det nuværende forløb med henblik på den unges vej ind i fremtiden, som imødekommer hans eller hendes støttebehov, fremtidsdrømme og mål
  • Planlægning og gennemførelse af det i denne forbindelse sidste koordinerende netværksmøde, hvor den unge, alle relevante fagpersoner, lokale og sociale støttepersoner samt (nye) nære relationer deltager
  • Aftale med den unge om, hvordan opfølgning sker, og hvad en plan B skal indeholde, hvis der opstår uventede barrierer for plan A, så den unge føler sikkerhed ved at have mentor i baggrunden
  • Nogle af de unge mønsterbrydere vil kandidere til selv at blive frivillige mentorer. En eventuel planlægning af denne uddannelse påbegyndes også her.

TILBUDSSPOR:

  • Start på job eller uddannelse
  • Evaluering af støttebehov samt planlægning af fremtiden uden brobyggers tætte kontakt
  • Individuelle plansamtaler med mentor
  • Afsluttende koordineringsmøde – fokus på kontaktniveau med frivillig mentor efter den unges behov

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER:

Foranalysen påpeger, at støtteprogrammer ofte slipper kontakten og støtten til den unge hurtigere ,end han eller hun er klar til. Dette kan have meget negative konsekvenser både for den unge og hans eller hendes trivsel og positive brud med tidligere, negative mønstre, men også for de ressourcer, såvel økonomiske som menneskelige, der er investeret i den unges mønsterbrud.

Fageksperter på området anbefaler derfor, at den udsatte unge i alle tilfælde bør få tildelt relevant støtte fortsat, hvad enten det måtte være fortsat psykologisk behandling, fortsat gruppebehandling eller anden form for støtte. Er der f.eks. i mønsterbryderprogrammets fase 1 eller 2 indledt et behandlingsforløb hos en ekstern fagperson, bør dette ikke afbrydes samtidigt med, at mønsterbryderprogrammet afsluttes. Og såfremt det under et afsluttende koordineringsmøde skønnes relevant og nødvendigt at initiere et andet, professionelt behandlingsforløb, må dette række ud over mønsterbryderprogrammets tidsramme.  

Samtidig er det afgørende nødvendigt, at den unge fortsat bibeholder kontakten med den frivillige mentor – særligt med fokus på, at den unge fortsætter uddannelse eller job. Det kan i sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt, at den frivillige mentor har en tilknytning til uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen, hvilket det forsøges at tage højde for under fase 1.

Brobyggeren er fortsat til rådighed for den unge med sin vedholdende interesse for dennes liv og positive udvikling, men det er kernen i programmet at funktionen gradvist overtages af mentoren. Ligeledes bliver den unge inviteret til at være en del af det netværk af unge, som indgår i mønsterbryderprogrammet, hvor der bliver afholdt jævnlige fælles møder og aktiviteter, ligesom de unge kan vælge at optræde som ambassadører for andre unge og fagfolk på skoler, uddannelsessteder, konferencer, m.m.

DET TIDSMÆSSIGE PERSPEKTIV:

Tidspunktet for overgang til fase 3 fastsættes i samarbejde med henvisende myndighed. Fase 3 tilpasses individuelt – typisk med fortsat høj intensitet ved overgangen til fase 3, hvorefter det livslange mønsterbrud fastholdes via de frivillige mentorer.

POSTFASEN FOR MØNSTERBRYDERPROGRAMMET

  • Evaluering og revurdering af de konkrete forløb for de unge, som har været tilknyttet mønsterbryderprogrammet
  • Opfølgning på, hvilke støttebehov der måtte opstå for de unge deltagere i programmet på et senere tidspunkt
  • Opfølgning på karakteren og værdien af forsat kontakt mellem brobyggeren og den unge
  • Eventuelle justeringer i mønsterbryderprogrammet
  • Videns- og erfaringsdeling til kvalificering af praksis på socialområdet

Som allerede nævnt ”slipper” programmet ikke den unge, selv når forløbet vurderes at være afsluttet. Den unge vil kunne opretholde relationen til sin mentor (og evt. Brobyggeren) og muligvis indgå i et fællesskab med andre unge, der har været igennem programmet, og optræde i en ambassadørfunktion.