Hvordan støtter man mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb? Hvilke muligheder er der, og hvad virker – og hvad virker ikke? Omkring 10 pct. af alle børn bliver udsat for seksuelle overgreb. De vokser alle op og skal som voksne lære at mestre livet med

Huset Zornig udarbejdede i 2015 en undersøgelse, hvor 35 voksne krænkede børn fortalte om deres overgreb, deres mestring og deres liv som voksen. Over halvdelen af dem døjer som voksne med alvorlige senfølger som psykiske og fysiske lidelser, lavt selvværd, arbejdsnarkomani, stor gæld, rusmiddelmisbrug, ringe evne til at knytte bånd og generel mistrivsel.

Med udgangspunkt i undersøgelsen, samt egen erfaring med mestring af overgreb i barndommen, tager Lisbeth Zornig Andersen dig igennem, hvad forskningen på området viser, og hvad mennesker, der selv har oplevet overgreb, mener, at der skal til for at overkomme – eller i hvert fald leve med – hvad der ikke kan ændres. Senfølger af misbrug i barndommen former den voksende hjerne og kan medføre en lang række symptomer. For eksempel peger psykiater Martin Teicher fra Harvard Medical School på, at mishandling er en faktor i 50% af svære depressionstilfælde og 75% af de, der bliver stiknarkomaner: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/professor-barndommens-svigt-kan-spores-i-hjernen

Til foredraget inviterer Lisbeth Zornig Andersen en livsekspert, et tidligere seksuelt krænket barn, der sætter ansigt på statistikkerne med sin egen historie.

Lisbeth Zornig Andersen er cand. polit., stifter og leder af Huset Zornig, formand for den sociale tænketank SIF, initiativtager til Børnenes IT-Fond, tidligere formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm.dir. for Specialisterne – og mor til fem.

Kontakt

Foredraget kan rekvireres på info@husetzornig.dk, Mikael Lindholm telefon 20409526 eller ved at udfylde nedenstående kontaktformular.