Fagkonference: Barnets første 1000 dage

Vi ved, at de første 1000 dage (eller tre år) af et barns liv er skelsættende for, hvordan det klarer sig resten af livet. Allerede der kan vi sætte ind og forebygge, at hvert 10. barn senere i barndommen kommer til at mistrives. Det ved politikerne også, og derfor har den nuværende regering netop afsat én millard kroner til området. Læs mere her.

I marts afholder vi fagkonferencen “Barnets første dage” om de væsentligste og bedste indsatser for de allermindste børn, vi som samfund kan sætte ind med.

Konferencen tager dig omkring de væsentligste og bedste indsatser for de allermindste børn, som vi som samfund kan sætte ind med – ligesom vinderen af årets Hanna-pris for den bedste og mest vedholdende indsats for børn bliver udnævnt.

Stikord for dagen:

  • Daginstitutionernes rolle som støtte og spot af udsatte børn
  • Sårbare forældre – samarbejde med jordemødre og sundhedsplejen
  • Hvordan vi støtter de sårbare familier med anden etnisk baggrund
  • Frivilliges rolle
  • De gode eksempler og livseksperter på scenen
  • Forskning og praksis på scenen

Konferencen retter sig mod de fagpersoner, der møder de små børn i almensektoren og på det specialiserede område. Det vil sige socialrådgivere, pædagoger, psykologer, støtte/kontaktpersoner, plejefamilier, sundhedsplejersker, jordemødre, politikere, beslutningstagere, NGO’ere og andre frivillige.

Blandt indlægsholderne møder du:

Brenda Taggart, Senior Research Associate & Principal Investigator, UCL Institute of Education, om hendes ret banebrydende forskning i betydningen af kvalitet i daginstitutionerne i forhold til at sikre lige uddannelsesmuligheder for alle børn.
Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden om erfaringerne med Småbørnsalliancen og behovet for at prioritere barnets første 1000 dage og øge investeringerne i de små børn.
Mette Guldager, dagtilbudsleder i Aarhus kommune, om at skabe fortrolige rum i daginstitutioner, i loyalitet med den ny styrkede læreplan.
Kirsten Elisa Petersen, lektor, Ph.d., AUC, om konkrete data om effekter af sundhedsplejens indsatser i forhold til unge familier med anden etnisk baggrund.
Anja Hansen, leder i Spædbarnsteam og Familiens Hus i Esbjerg kommune, om hvordan social gruppemetode, frivillighed og partnerskaber mellem kommune, region, civilsamfund spiller sammen og løfter unge familier

Konferencier på dagen er Lisbeth Zornig Andersen. Det bliver en dag, hvor der bliver rigeligt til både hoved og hjerte. Hvis du har spørgsmål til konferencen, kontakt Mikael Lindholm, Huset Zornig, 20409526 eller mrl@husetzornig.dk.

Tid: Tirsdag den 5. marts, 2019 – fra kl. 9:00 til 16:30.

Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N

Du kan se det fulde program og tilmelde dig her. OBS: Pladserne til vores ungekonference i oktober var udsolgt to måneder før afholdelse, så sørg endelig for at melde dig til, hvis du vil med, så du er sikker på en plads. Hvis du er interesseret i at deltage med en stand, så send en email til Mikael Lindholm mrl@husetzornig.dk.

You may also like

Leave a comment