Zornig: Pas på Trump-effekten i kommunalvalget

Det danske kommunalvalg bliver den næste danske prøvesten på de vælgerbevægelser, som har ført Donald Trump til magten i USA og gjort Marine Le Pen til præsidentkandidat i Frankrig. Vælgerne er trætte af politikere, der taler hen over hovedet på dem og ikke interesserer sig for deres virkelighed. Der er behov for en ny slags dialog mellem vælgerne og politikerne. Resultatet af kommunalvalget i november vil vise, om det lykkes for de etablerede partier, eller om populisterne løber med stemmerne.Den advarsel kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som under kommunalvalget i 2013 gennemførte en demokratikampagne, der mobilis

erede mange tidligere tavse stemmer – især de socialt udsatte vælgere.
Zornigs kampagnen bidrog til at knække 30 års faldende valgdeltagelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere steg valgdeltagelsen med 28 pct. Tilsvarende steg valgdeltagelsen markant i stort set alle socialt udsatte boligområder.

”Vi ville vise, at det er muligt at få vælgerne i tale og få dem mobiliseret, hvis man taler til dem i øjenhøjde og tager deres bekymringer alvorligt, i stedet for at tale ud fra ens egen dagsorden. Mange politikere, der var aktive på valgmøder i vores kampagne, strøg direkte ind i byrådet, selv om det var første gang, de stillede op. Det virker rent faktisk. I år må vi se, hvor mange har taget lære af det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvordan politikerne tackler valget til november handler ifølge Zornig om mere, end deres egen politiske fremtid. Hun er bekymret for, at demokratiet bliver løbet over ende og taget til gidsel af populister og opportunister, hvis ikke de etablerede partier, som mener at have de bæredygtige løsninger på samfundsudfordringerne, genopfinder sig selv og sørger for, at alle vælgere bliver inddraget.

”Dybest set mangler vi i dag en folkelig brugerinddragelse i politikudviklingen. Vi får ikke de gode løsninger ved at nok så velmenende skrivebordsstrateger udarbejder løsninger, som borgerne ikke oplever, at matcher den virkelighed, de lever i. Mange vælgere er drevet af frygt. Frygten for systemet, frygten for de fremmede og frygten for fremtiden. Vil politikerne forringe borgeres vilkår yderligere? Vil flygtninge og indvandrere få alt for stor andel i begrænsede midler, der er afsat til folk, der har svært ved at forsørge sig selv? Når krybben opfattes som tom, begynder hestene at bides. Det kan blive rigtig grimt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun ser en risiko for, at vi i 2017 får et kommunalvalg, som deler Danmark endnu skarpere op i en veluddannet elite og en frygtsom underklasse, der bekriger hinanden, hvis ikke politikerne tager borgernes bekymringer alvorlig.

Læs hele interviewet i DenOffentlige.dk her.

 

Til workshop med Rødovre Kommunes nye Udsatteråd

Rødovre Kommunes nye Udsatteråd holdt i januar sit første workshopmøde, hvor kommunens medarbejdere sammen med socialt udsatte borgere arbejdede på at konkretisere kommunens strategi på udsatteområdet.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

”Kommunen har i deres udsattestrategi fem mål, som vi har kigget på, og trukket essensen ud af i forhold til at prioritere, hvor vi vil sætte ind,” forklarer Udsatterådets formand, Lars Ahlstrand, der selv er tidligere socialrådgiver.

Han mener, at et Udsatteråd er en stor hjælp for en kommune til at nå frem til de rigtige løsninger, der virker, fordi det inddager de borgere, det hele handler om.

”Den største udfordring er at komme i kontakt med misbrugere og udsatte. Her kan udsatterådet hjælpe med at gå nye veje, måske med et team af tilgængelige opsøgende medarbejdere, som gadejurister og psykologer,” foreslår Lars Ahlstrand.

Lisbeth Zornig, der har hjulpet rådet i gang, mener, at deres fokusområder matcher Rødovres behov rigtig godt.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvor godt de har set udfordringerne an, men det hænger nok sammen med, at rådet er personligt udpeget fordi de ved noget om hvert deres område. Udsathed og ensomhed fylder meget, og det gælder også de unge, som ikke figurerer i det offentlige system. Derfor er det spændende om Rødovre Udsatteråd kan være med til at nedbryde fordomme ved at fokusere på virkelige problemer og kalde tingene, for hvad de nu engang er uden berøringsangst,” siger Lisbeth Zornig.

Samtidig mener hun, at et udsatteråd kan bidrage med fordomsfri nytænkning.

”Rådet kommer ikke med en dagsorden som interesseorganisation. De vil gerne gøre Rødovre klogere på udsathed ved at gå nye veje,” tilføjer hun.

Rødovre Lokal Nyt var med og rapporterer fra workshoppen. Læs reportagen her.