Rapport: Nyt mønsterbryderprogram

Der er en stor uforløst samfundsgevinst i at hjælpe socialt udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. Selv hvis det kun lykkes at bryde mønstret for 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet, er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 5 mia. kr. i det. Hvis det lykkes at bryde mønstret for 70 pct. af de unge, hvilket er succesraten for de bedste mentorprogrammer, er den samfundsøkonomiske gevinst over 19 mia. kr.

”En satsning på at skabe flere mønsterbrydere er samfundsøkonomisk set en særdeles god forretning. Den gevinst bliver imidlertid ikke realiseret fuldt ud i dag. Indsatsen over for de socialt udsatte unge varierer meget fra kommune til kommune. Der er behov for en langt mere fokuseret og systematisk indsats,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Det konkluderer rapporten ”De unge mønsterbrydere”, som er udarbejdet af Huset Zornig. Rapporten rummer samtidig et design til et mønsterbryderprogram, som tager afsæt i best practice på området og som er udarbejdet i samarbejde med udsatte unge og voksne mønsterbrydere.

Read More

Ny bog: De fordømte forældre

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

defordoemteforaeldre

 

Zornig rådgiver Rødovre om udsatteråd

Ny politik skal hjælpe socialt udsatte borgere

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april en helt ny politik for Rødovres socialt udsatte borgere. Dermed tilslutter Rødovre Kommune sig landets andre 17 kommuner, der har en udsattepolitik. Den nye politiks vision er, at der i Rødovre Kommune er plads til alle – også dem på kanten af samfundet.

”Politikken bygger på mange interview med udsatte borgere, heriblandt borgere fra væresteder, socialpsykiatrien og Rådgivnings- og Behandlingscentret, repræsentanter fra De hjemløses landsorganisation SAND, Psykiatrisk Center Glostrup, SIND, Lisbeth Zornig, samt beboerrådgiveren i Kærene og medarbejdere i socialpsykiatrien. Rødovre Kommune gør i dag en stor indsats for udsatte borgere, og de mange interview viste også en generel tilfredshed med indsatsen på mange områder”, fortæller Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Rødovre Kommune vil arbejde for at forebygge, at der er nogen borgere, der får så mange udfordringer i deres liv, at de kan betegnes som udsatte. Og så er der fokus på at hjælpe de borgere og deres pårørende, der er i en udsat situation.

”Der er i dag mange indsatser for socialt udsatte borgere i Rødovre Kommune. Denne politik er endnu et skridt på vejen for at skabe gode rammer for alle borgere – også de der er udsatte. Socialt udsatte borgere har det til fælles, at deres problemer kan hindre dem i at leve det liv, de gerne vil leve. Men det er ikke en fastlåst situation at være udsat. Socialt udsatte borgere kan hjælpes til et bedre liv gennem behandling og støtte. Det er derfor vigtigt med en kvalificeret indsats for socialt udsatte borgere og deres pårørende,” siger Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre, og tilføjer:

”Allerhelst vil vi forhindre, at nogen borgere bliver socialt udsatte. Læsset kan vælte for os alle sammen, hvis vi for eksempel bliver syge, mister vores arbejde, bliver skilt, kommer til skade eller andet. Nøglen til forebyggelse er en tidlig og koordineret indsats, som vi har meget fokus på i Rødovre.”

Udover de mange indsatser der allerede er i gang, vil kommunen oprette et udsatteråd, der skal gå alternativt til værks for at sikre inddragelse af byens udsatte borgere. Udsatterådet skal spille en central rolle i udarbejdelse af den årlige handleplan og gennemførelse af indsatser. Rødovre Kommune har taget kontakt til Huset Zornig, som har erfaring med at etablere udsatteråd i andre kommuner. Det er frivilligt for kommunerne at oprette et udsatteråd, og på nuværende tidspunkt har 31 ud af 98 kommuner har et lokalt udsatteråd.

Udsattepolitikkens strategimål

  1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
  2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
  3. Alle har en tryg base/bolig
  4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
  5. Alle har et godt og sundt liv

På baggrund af strategimålene udarbejdes en årlig handleplan med konkrete indsatser

Bestseller krimi bliver tv-dokumentar

PRESSEMEDDELELSE

Bestseller krimi bliver til dokumentar

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholms spændingsroman ”Bundfald”, som debutterede på toppen krimi bestsellerlisterne for tre uger siden, bliver nu genstand for en tv-dokumentar. Kanal 5 med serien ”FBI’s Danske Mordmysterier” genåbner sagen om det dødsfald, som ”Bundfald” har som omdrejningspunkt.

”Romanen er fiktion, men bygger på virkelige hændelser. Det gælder også det dødsfald, den åbner med. Det er min bror René, der en september nat i 2004 blev fundet død i en busk uden for sit første sals vindue i Nakskov. Efterforskningen tog 15 minutter. Sagen blev henlagt som formodet selvmord. Det har altid undret mig. Hvis man vil begå selvmord, så springer man vel ikke ud af en første sal ned i en busk. René døde få dage før han skulle vidne i en stor narkosag. Jeg er meget spændt på, om efterforskningen når frem til samme forklaring på Renés død, som vi gør i bogen,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

FBIs Danske Mordmysterier

Discovery Networks, som står bag ”FBIs Danske Mordmysterier”, sætter nu den tidligere FBI-profiler Mark Safarik sammen med den danske efterforskerJan Jarlbæk, tidligere politimand fra Rejseholdet og Europol, for at granske sagen.

”I FBI’s Danske Mordmysterier undersøger vi en række mystiske dødsfald, der enten er afskrevet som ulykker eller selvmord, men hvor de efterladte sidder tilbage med en fornemmelse af, at det nok ikke er hele sandheden. Intentionen med programserien er at give familie og venner en afklaring – var deres næres død af et uheld, selvmord eller et drab – og i givet fald, hvilken retning skal gerningsmanden så findes i,” siger programdirektør Maiken Wexø på Discovery Networks.

Optagelserne er allerede i gang i Nakskov, hvor pårørende til Zornigs bror René og andre bliver interviewet.

Ingen almindelig krimi

Det er usædvanligt, at en spændingsroman bliver genstand for en virkelig efterforskning og dokumentar. Men det skyldes, at ”Bundfald” ikke er en almindelig spændingsroman.

”Der ligger omfattende research bag bogen, som i høj grad bygger på virkelige begivenheder. Renés død er skildret efter de virkelige politirapporter og obduktionsrapporter, og de mystiske omstændigheder, der omgav dødsfaldet. Tilsvarende er meget andet i bogen virkeligt. Den trækker blandt andet på mange af de senere års overgrebssager mod børn. Vi oplevede gang på gang i processen, at vores fantasi om modbydeligheder ikke slog til, men hele tiden blev overgået af virkeligheden. Så hvorfor ikke bruge virkeligheden,” siger Mikael Lindholm.

Lisbeth Zornig Andersen siger, at der er en klar social pointe med mordmysteriet.

”Vi opdagede i forløbet, at der ikke alene er forskel på udsatte mennesker og andre, mens de er i live. Der er også forskel på dem i døden. René er langt fra det eneste dødsfald, der bliver henlagt, fordi han tilhører en social klasse, man ikke vil bruge ressourcer på. Det er et klart mønster, hvad vi også skildrer. Havde man fundet Asger Aamund død i en busk uden for sit hjem, er jeg sikker på, at sagen ikke var blevet henlagt efter 15 minutters efterforskning som formodet selvmord,” siger hun.

optagelser-fbis-danske-mordmysterier

”FBIs Danske Mordmysterier” bliver sendt på Kanal 5 i efteråret.

bundfald-2015-12-21

”Bundfald” er udgivet af People’s Press, 495 sider.

For yderligere oplysninger kontakt

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526

Billedtekst: Lisbeth Zornig Andersen, Natacha Zornig Friis og Jan Jarlbæk under optagelser i Nakskov til ”FBIs Danske Mordmysterier” om Zornigs brors mystiske dødsfald.

’De brændte børn’ vender tilbage – sæson 2

Den prisvindende tv-dokumentarserie ‘De brændte børn’ vender tilbage med sæson 2 torsdag den 31. marts.

Lisbeth Zornig Andersen tager tilbage til barndommen sammen med syv danskere med dybe ar på sjælen. Fælles for dem er, at de er brændt af barndommen og på jagt efter svar, der kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor de voksne svigtede dem gang på gang, da de var børn.

Sammen besøger de vidner, der kan be- eller afkræfte deres barske minder, heltene, der gav dem håb og bragte dem på rette kurs og konfronterer de voksne, der udsatte dem for svigt og vold. En rejse, der vækker stærke følelser, og som giver de medvirkende et helt nyt indblik i deres eget liv. Men spørgsmålet er; kan man forene sig med fortiden ved at se den i øjnene?

”Det er magisk at se, hvor helende det er at få lagt et barndommens puslespil. Alle deltagere har været voldsomt mærket af, at ikke kunne forstå, hvorfor de skulle have en så barsk barndom. Efter at have set den i øjnene og fået svar på de mange spørgsmål, giver det meget mere mening, på godt og ondt, hvorfor de er dem, de er, i dag,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Klogere på fortiden

”De medvirkende er enormt modige, når de åbner op for deres historie. De gør det for at blive klogere på deres egen fortid, så de kan komme videre i deres liv. Men også for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor sådanne svigt opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre dem”, siger dokumentar-redaktør Lasse Bjerre.

Det første program vises torsdag 31. marts på TV 2 kl. 20. Her fortæller 29-årige Katja sin historie. Hun voksede op i et almindeligt villakvarter, hvor ingen anede uråd. Hun var ni år gammel, da hendes far forgreb sig på hende første gang, og det seksuelle misbrug fortsatte i 15 år. Først som 24-årig fik hun modet til at melde sin far til politiet, så hun fik gjort sig fri af overgrebene.

I de næste to afsnit møder vi Henriette, hvis barndom var præget af alkohol, vold og svigt, og Tommy, der mistede sin far og fik tæsk af sin stedfar gennem flere år.

Program fire er en special-udgave om Godhavn-drengene og sendes samme dag, torsdag 21. april, som der er Danmarkspremiere på Zentropas nye spillefilm ‘Der kommer en dag’. Filmen er baseret på de virkelige historier fra drengehjemmet Godhavn.

Drengene fra Godhavn

Godhavn-drengene Poul Erik, Arne og Ove er alle mænd i 60’erne, men lige under overfladen ligger barndomsminderne om omsorgssvigt og systematisk vold på drengehjemmet. Det er mere end 45 år siden, de blev fjernet fra deres biologiske forældre og placeret på Godhavn. En tid, hvor de fik et nummer som identitet, aldrig vidste hvornår det næste slag ville falde, og hvor de fik stærk psykofarmaceutisk medicin for bl.a. sengevædning. Oplevelser, der har trukket dybe spor ind i drengenes voksenliv, hvor de har haft svært ved at holde fast på både job og ægteskaber.

Det sidste program i serien handler om Randi, der voksede op med en psykisk syg mor.

Den nye sæson følger efter sæson 1 af ‘De brændte børn’, som blev vist på TV 2 i efteråret 2014. Programserien vandt prisen som Årets bedste faktaserie 2015.