Zornig udgiver håndbøger om svære liv

Hvad stiller man som fagperson eller pårørende op med børn eller voksne, der kæmper med spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd? Eller som har været udsat for seksuelle overgreb? To nye håndbøger fra Huset Zornig bidrager med viden og indsigt fra de udsatte selv.

”Det kan være svært som både fagperson og pårørende at forstå mennesker, der har ondt i livet, og vide, hvad man kan stille op. I vores nye håndbøger er det livseksperterne, som lever det svære liv, der selv fortæller, og så kommer eksperter, der arbejder med deres udfordringer, med konkrete anvisninger. Den ene håndbog handler om spiseforstyrrelser og andre former for selvskade, den anden om seksuelt krænkede børn,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun står sammen med Karen Gjesing bag Jeg gør mig ondt, når …, og sammen med Tilde Kelp bag Jeg ville have sagt det, hvis … Begge bøger udkommer den 31. august 2017 på Gyldendal, som Huset Zornig har indgået et samarbejde med om at udgive en hel serie af håndbøger.

I begge håndbøger veksler livseksperternes fortællinger med fageksperters råd og erfaringer, ligesom der er henvisninger til, hvor man kan skaffe mere viden. Det sætter livseksperternes erfaringer i et fagligt perspektiv, som voksne omsorgspersoner og pårørende kan lade sig inspirere af.

”Vi har skrevet bøgerne, fordi mange efterspørger konkrete råd og en dybere forståelse, som de udsatte selv er bedst til at formidle. Der findes meget faglitteratur, som vi også henviser til, men i disse bøger er livseksperternes stemme den vigtige. De siger det som de oplever det og kommer selv med bud på, hvad alle os omkring dem kunne gøre for at støtte bedre,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, siger om håndbogen om seksuelt krænkede børn:

”Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.”

Om forfatterne

Lisbeth Zornig Andersener er cand. polit, tidligere børnerådsformand og stifter af Huset Zornig. Karen Gjesing er socialpædagog og systemisk coach. Tilde Kelp er cand. mag. i litteraturhistorie og sociologi.

Om bøgerne

Jeg gør mig ondt, når … af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing og Jeg ville have sagt det, hvis … af Lisbeth Zornig Andersen og Tilde Kelp udkommer hos Gyldendal den 31. august 2017.

Ny samfundskrimi af Zornig & Lindholm

Forfatterparret Zornig & Lindholm udgiver en ny samfundskrimi – Arkimedes.

Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet. Men en opvækst præget af vold, misbrug og voksnes svigt forfølger hende stadig.

En finansmand findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi – fordi det involverer en minister. Hvem vil hende til livs?

Imens vender hendes ekskæreste Mathias tilbage til Danmark fra sit eksil i hængekøjen i Jacó Beach. Han beslutter sig for at hjælpe Malene og begynder at granske den myrdedes baggrund. Det fører ham på sporet af hemmeligheder, som både rækker langt tilbage i tiden, men også dybt ind i magtens korridorer. Her tegner sig konturerne af et skelsættende politisk komplot, der kan ændre landets fremtid.

Malene opdager snart, hvem der er efter hende og må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Men det sætter hårdkogte muskler i bevægelse, som hun pludselig ikke længere kan styre.

Arkimedes er en selvstændig fortsættelse af Zornig og Lindholms storsælgende debut, spændingsromanen Bundfald. Romanen er udgivet af JP-Politikens Forlag og udkommer den 20. juni.

 

“Romanen er som et langt tilbageholdt åndedræt, mens man venter på en uundgåelig eksplosion… De utroligt mange lag, der dækker over løgne, misbrug og magtliderlighed, bliver langsomt pillet fra hinanden i denne skræmmende realistiske og spændende historie.”

Litteratursiden

“My Childhood in Hell”

Neglect, poverty and sexual abuse twisted Lisbeth Zornig Andersen’s childhood. She managed to transcend her upbringing and now has a fine career and a well functioning family. Today she revisits her past – a much harder journey than she had imagined.

Childhood in hell, looking for the picture of a lost childhood

In order to heal the traces of a dysfunctional upbringing, Lisbeth Zorning Andersen finds herself in the work of writing a book to help overcome the greatest trauma of her life. But in order to finish her work, she needs to find images, even if only one, from that time when she and her siblings were abused and mistreated psychologically and physically by their stepfather under the contemplative shadow of a mother

In search of this lost picture, Zornig makes a series of visits to his relatives in her attempt to reconstruct the image of a past that affected the destiny of herself and her siblings. But the images do not appear, it all becomes blur and the happens with reality when, in one of the confrontations she has, Zorning discusses with her mother the true cause of the death of one of his brothers, who is believed to have committed suicide.

he camera of Danish director Mette Korsgaard keeps an unbreakable loyalty to Zornig, who maintains an admirable candor even when facing the man who made of her childhood a living hell. It is the crucial encounter between her and her stepfather, a man whose face we cannot see and represents the most important link in her discovery of the designs of the upbringing, her personal rediscovery and forgiveness.

Watch the documentary here.

 

 

Zornig: Pas på Trump-effekten i kommunalvalget

Det danske kommunalvalg bliver den næste danske prøvesten på de vælgerbevægelser, som har ført Donald Trump til magten i USA og gjort Marine Le Pen til præsidentkandidat i Frankrig. Vælgerne er trætte af politikere, der taler hen over hovedet på dem og ikke interesserer sig for deres virkelighed. Der er behov for en ny slags dialog mellem vælgerne og politikerne. Resultatet af kommunalvalget i november vil vise, om det lykkes for de etablerede partier, eller om populisterne løber med stemmerne.Den advarsel kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som under kommunalvalget i 2013 gennemførte en demokratikampagne, der mobilis

erede mange tidligere tavse stemmer – især de socialt udsatte vælgere.
Zornigs kampagnen bidrog til at knække 30 års faldende valgdeltagelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere steg valgdeltagelsen med 28 pct. Tilsvarende steg valgdeltagelsen markant i stort set alle socialt udsatte boligområder.

”Vi ville vise, at det er muligt at få vælgerne i tale og få dem mobiliseret, hvis man taler til dem i øjenhøjde og tager deres bekymringer alvorligt, i stedet for at tale ud fra ens egen dagsorden. Mange politikere, der var aktive på valgmøder i vores kampagne, strøg direkte ind i byrådet, selv om det var første gang, de stillede op. Det virker rent faktisk. I år må vi se, hvor mange har taget lære af det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvordan politikerne tackler valget til november handler ifølge Zornig om mere, end deres egen politiske fremtid. Hun er bekymret for, at demokratiet bliver løbet over ende og taget til gidsel af populister og opportunister, hvis ikke de etablerede partier, som mener at have de bæredygtige løsninger på samfundsudfordringerne, genopfinder sig selv og sørger for, at alle vælgere bliver inddraget.

”Dybest set mangler vi i dag en folkelig brugerinddragelse i politikudviklingen. Vi får ikke de gode løsninger ved at nok så velmenende skrivebordsstrateger udarbejder løsninger, som borgerne ikke oplever, at matcher den virkelighed, de lever i. Mange vælgere er drevet af frygt. Frygten for systemet, frygten for de fremmede og frygten for fremtiden. Vil politikerne forringe borgeres vilkår yderligere? Vil flygtninge og indvandrere få alt for stor andel i begrænsede midler, der er afsat til folk, der har svært ved at forsørge sig selv? Når krybben opfattes som tom, begynder hestene at bides. Det kan blive rigtig grimt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun ser en risiko for, at vi i 2017 får et kommunalvalg, som deler Danmark endnu skarpere op i en veluddannet elite og en frygtsom underklasse, der bekriger hinanden, hvis ikke politikerne tager borgernes bekymringer alvorlig.

Læs hele interviewet i DenOffentlige.dk her.

 

Zornig: Vi sender flere unge på kanten

Der er behov for at nytænke ungeindsatsen, hvis ikke flere unge skal ende på kanten af samfundet. Det seneste tiårs tiltag har ikke fået flere i uddannelse og beskæftigelse – derimod vokser selvskade, misbrug og hjemløshed blandt de unge. Vi risikerer som samfund at skubbe en gigantisk milliardregning foran os i form af overførselsindkomster til alle dem, der ikke magtede livet, hvis vi ikke nytænker ungeindsatsen radikalt.

DSC_3097

Zornig advarer om sociale konsekvenser ved at presse de unge yderligere.

Det siger Lisbeth Zornig Andersen i en artikel, der ser nærmere på udviklingen blandt de unge. Selv om der i de seneste ti år er gjort mere for at støtte de socialt udsatte unge, så de ikke havner på kanten af samfundet, er det bare ikke nok, mener Zornig. Samfundet forandrer sig hurtigere, end indsatserne kan kompensere for. Presset på de unge stiger. Derfor ender alt for mange unge uden uddannelse eller beskæftigelse, trods de seneste års indsatser.

Statistikken taler sit eget sprog. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Desuden – og det er til det værre – havner i dag flere børn fra underklassen selv i underklassen som voksne, end for godt et årti siden.

Ifølge Zornig er de manglende resultater ingen naturlov. ”Vi ved, hvad der skal til for at støtte udsatte børn og unge, så de ikke havner på kanten, og der er samtidig rigtigt god samfundsøkonomi i at gøre det – vi kan vende offentlige milliardudgifter til offentlige milliardindtægter ved at levere den indsats. Det koster altså ikke flere penge at støtte de unge, tværtimod. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi organiserer indsatsen. Den nødvendige viden og de nødvendige metoder er der. Hvad vi mangler er politisk ledelse og prioritering,” siger hun.

Huset Zornig har sat fokus på de unge på kanten under overskriften ”Fra ung til voksen – på godt og ondt” på fagkonferencen ”Det sociale årsmøde 2017” i Nyborg Strand den 25. april, hvor netop den gode ungeindsats er på dagsorden.

Læs hele artiklen om de unges udfordringer her.