Børnebog om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder

Børnebogen Hemmeligheder er netop udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Det er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna betror Samson en hemmelighed, som han ikke må sige videre. På den måde gør Nannas hemmelighed pludselig også ondt i Samsons mave.

Bogen er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen og hendes datter Freja, med rådgivning fra psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet. Du kan se et interview med dem i Go’ Aften Danmark her.

Hemmeligheder giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor gode hemmeligheder, der kilder i maven, ikke behøver at blive fortalt til de voksne. Men hvor dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges. Hele vejen igennem bogen trænes børnene i at mærke efter. Er det en god eller en dårlig hemmelighed, jeg har i maven?

”Ideen til bogen kommer fra en undersøgelse, som vi i Huset Zornig gennemførte om seksuelt krænkede børn. Langt de fleste børn siger det ikke. De bærer på krænkelserne som en dårlig hemmelighed, der gør rigtigt ondt i maven og skader. Stort set alle i undersøgelsen havde ønsket, at nogen havde hjulpet dem med at sige til, da krænkelserne stod på, så de kunne få hjælp. Det kan denne bog være et redskab til. Men dårlige hemmeligheder kan også være mange andre og mindre voldsomme ting, som gnaver og gør ondt og ødelægger. Fælles er, at dårlige hemmeligheder ødelægger børnenes trivsel,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hemmeligheder henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme. Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at være bedste venner og om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner, understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats, mv.

Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Vejen Kommune. Erfaringerne er, at hvis børnene er i trivsel, lytter de ubekymret til en bog om venskaber og hemmeligheder. Men har de ondt i maven over ting, der bekymrer dem, giver det anledning til en god snak – både børnene imellem og blandt voksne og børn. Børnene på institutionerne har taget godt imod bogen, hvis hovedpersoner allerede er blevet til rigtige bamser, ligesom man er ved at bygge en ”hemmelighedshule”.

Bogens forord er skrevet af Mette Guldager, der er områdeleder på daginstitutionsområdet i Vejen Kommune:

“Det er en del af det gode børneliv at have små og gode hemmeligheder med kammeraterne og familien. Men nogle børn bærer på svære og tunge hemmeligheder om svigt og misbrug i deres egen eller andres familie. Hemmeligheder, de skal have hjælp til at håndtere. Her kommer bogen ‘Hemmeligheder’ ind i billedet. Bogen er en god historie, men også et redskab og en metode til at give frirum og fortrolighed til de børn, der bærer på hemmeligheder.”

Bogens efterord er skrevet af Kuno Sørensen, Red Barnet. Det anbefales, at den voksne læser vejledningen og efterordet, inden bogen læses højt med børn. Bogen er illustreret af billedkunstner Bolette Thygesen.

Du kan læse mere om Vejen Kommunes test af bogen her:
Ny bog skal bruges til at opdage børn med dårlige hemmeligheder
Lisbeth Zornig: Vejen Kommune kommer til at inpspirere mange

Du kan læse et uddrag af Hemmeligheder her. Bogen kan bestilles her.

Hvis du vil høre et foredrag med Lisbeth Zornig Andersen og Mette Guldager om “Hemmeligheder” og hvordan du professionelt eller privat kan hjælpe børn med hemmeligheder, der gør ondt i mave og sjæl, så kan du tjekke muligheder for at deltage i et foredrag her.

Ny børnebog om gode og dårlige hemmeligheder

Den 1. november udkommer børnebogen “Hemmeligheder”. Bogen handler om bjørneungerne Samson og Nanna, som er bedste venner i bjørnehaven. Men Nanna har en hemmelighed, der gør ondt i maven.

Bogen henvender sig til fire- til syvsårige børn om det at have hemmeligheder. Hemmeligheder kan være sjove og hyggelige. Men hemmeligheder kan også være, når barnet har oplevet noget, der har gjort det bange og ikke tør sige det videre. Det er hemmeligheder, der gør ondt i maven.

Bogen er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen og hendes datter, Freja Palsgaard Andersen, illustreret af Bolette Thygesen, og udarbejdet i samarbejde med Vejen Kommune, Red Barnet samt Dansk Psykologisk forlag.

Bogen giver voksne, både pædagoger og forældre, et redskab til at tale med børn om ting, de kan have svært ved at sige.

Baggrunden for bogen er én ud af flere anbefalinger fra 35 voksne krænkede børn, der i en rapport, udarbejdet af Huset Zornig, blandt andet peger på, at de som børn manglede børnebøger og film, der kunne hjælpe dem til at forstå og få fortalt nogle voksne om, hvordan de havde det, og hvad de oplevede.

Bogen er blevet testet af en række institutioner i Vejen Kommune. Du kan læse mere om den her:

Ny bog skal bruges til at opdage børn med dårlige hemmeligheder

Lisbeth Zornig: Vejen Kommune kommer til at inpspirere mange

Bogen kan bestilles her. Hvis du vil høre et foredrag om “Hemmeligheder” og hvordan man kan hjælpe børn i mistrivsel kan du tjekke Huset Zornigs foredragsoversigt her.

“De brændte børn” på Børneårsmødet

Så du Jimmy Gørtz i “De brændte børn” på TV2? Han var drengen, der gjorde sig stærk for sin lillebror, når kæppen Peter blev taget i brug til afstraffelse af de to små børn. Far slog, mor flygtede og drengene blev tilbage i helvede. I dag er Jimmy en stor stærk mand med en karriere bla. indenfor Røde Kors. Han valgte at kæmpe for andre for at redde sig selv.

Hvis du vil møde Jimmy og høre hans tanker om, hvordan vi bedst hjælper andre brændte børn til at mestre livet trods dårlige odds, så har du mulighed for at møde ham på fagkonferencen Børneårsmødet 2017 den 25. oktober i Nyborg Strand, hvor temaet er “Det svære børneliv – de gode løsninger”.

Du kan læse Jimmys historie her: “Manden, der ville redde andre for at redde sig selv” eller høre ham her: “Zornigs Zone”.

På Børneårsmødet 2017 dykker vi også ned i andre udfordringer, som det stigende antal børn, der lider af angst, børnefattigdom og dens konsekvenser, radikalisering af børn og unge – eller farlige fællesskaber.

Huset Zornig udskrev før sommer en essay-konkurrence om tidens store udfordringer på børneområdet. Blandt de indsendte bidrag er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed”  hvordan det er for et barn at vokse op med en angst, der spænder ben for livet, når angsten ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn”  om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Vi i Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med i dag.

Hvis du er interesseret i at deltage i et af vores nye foredrag kan du tjekke dem her.

Essay-vindere om fattigdom, angst og radikalisering

Huset Zornig annoncerede før sommer en essay-konkurrence i forbindelse med Børneårsmødet 2017, hvor fokus blandt andet er på de stadig flere børn, der lider af angst, de ”farlige” børn, der søger fællesskab i radikaliserede eller kriminelle miljøer, og børnefattigdom og hvad det betyder.

Blandt de indsendte essays er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der i dag kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet – hvis de overhovedet når dertil:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed” hvordan det er for et barn at voksne op med en angst, der spænder ben for livet, når den ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn” om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Du kan læse alle tre essays nedenfor. Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med.

På fagkonferencen Børneårsmødet 2017 fortæller fageksperter om udviklingen på de tre områder og andre aktuelle udfordringer for det gode børneliv, mens livseksperter sætter ord på den levede udfordring. Som altid er fokus på løsninger, der virker. Du kan læse mere om Børneårsmødet den 25. oktober i Nyborg Strand her.

Angstens ensomhed

Hvad fattigdom betyder

De farlige børn – Aida

De brændte børn

Så er de to første afsnit af tredje sæson af TV2-serien “De brændte børn” rullet over skærmen. Hvert afsnit er set af omkring en halv million danskere – eller hver tredje, der så tv den aften. I første afsnit mødte vi Kenneth Guul – du kan læse om hans historie her.

Udsendelserne har afstedkommet reaktioner, langt de fleste positive. De negative reaktioner handler typisk om en vrede mod det system – de kommuner – der havde ansvaret i en familie, hvor forældrene ikke magtede opgaven. Det forstår jeg. Men det er vigtigt for mig at sige, at disse skæbnefortællinger går lidt bagud i tid. De er et udtryk for et systemsvigt den gang. Min påstand er, at det sker i meget mindre grad i dag.

Vi har ekstremt dedikerede børnesagsbehandlere, vi har en meget strammere lovgivning, der er langt flere underretninger og vi har medier, der har formået at få sat spot på problemerne på en måde, så alle er mere opmærksomme. Det går den rigtige vej og jeg glædes konstant over de mange unge mennesker, der vælger at blive socialrådgivere, fordi de vil gøre det bedre for de udsatte børn.

Hvis man har stor interesse i børneliv og vil dykke ned i udfordringer sammen med mange forskellige fagfolk – blandt andet socialrådgivere – afholder vi det traditionelle Børneårsmøde den 25. oktober. I år handler konferencen om “Det svære børneliv og de gode løsninger”. Det bliver som sædvanlig en børnefaglig tapas med fart på.

En af dem på scenen under Børneårsmødet 2017 er Jimmy Gørtz, der runder TV-serien ”De brændte børn” af. Han er i dag lokal leder af Røde Kors og har en mangeårig toplederkarriere bag sig. Det lykkedes han med på trods af en opvækst, hvor kæppen, som han jævnligt blev slået med, var navngivet af hans far, mens hans mor rejste af frygt for selvsamme far – og lod Jimmy og hans lillebror tilbage. Hvad det gjorde ved Jimmy, og hvorfor han blev stående på benene, fortæller han om på konferencen.

Vi dykker naturligvis ned i en række andre udfordringer på Børneårsmødet. Du kan læse om programmet her. En af de tendenser, som jeg tænker er særligt bekymrende, er det stigende antal selvskader. Vi ser nu, at børn helt ned til 7-årsalderen skader sig selv. Også børn i almindelige middelklassefamilier. Det har jeg kommenteret på til TV2 i en artikel, du kan læse her. Det er bestemt også et tema på Børneårsmødet 2017. Håber vi ses.

Kh,
Lisbeth

P.S. Hvis du ikke allerede selv modtager vores nyhedsbrev, så kan du bestille det her.