Børneårsmødet 2017: Det svære børneliv – de gode løsninger

Den 25. oktober, Kongrescenter Nyborg Strand

“Det svære børneliv – de gode løsninger”

Den 25. oktober afholder Huset Zornig vores årlige fagkonference “Børneårsmødet” på kongrescenter Hotel Nyborg Strand. Vi sætter fokus på en række af de mest brændende platforme for udsatte børn lige nu, og som altid får du skarpe vinkler på både udfordringerne og løsningerne fra såvel fageksperter som livseksperter – altså praktisk viden om, hvad der virker, direkte fra virkeligheden.

Vi lægger stor vægt på at kombinere faglige indlæg med perspektiv fra borgerne selv. Sådan oplevede en deltager vores seneste konference:
“Tusind tak for en mættet, intens og lærerig dag. Konceptet med kombinationen af fageksperter, livseksperter og dialog er perfekt til at beskrive komplekse emner uden at det bliver for teoretisk. Fokus på hvad der virker giver vist alle mod på at gå tilbage i arbejdshverdagen med ny energi og gode eksempler fra det sociale tapasbord.”

Morten Sodemann, overlæge på Odense Universitetshospital 

Alle børn skal have det rart. Sådan bør det være. Men sådan er virkeligheden ikke for alle. Lige nu mistrives omkring hvert tiende barn i Danmark. Fattigdom, angst, traumer og farlige fællesskaber er blot nogle af de temaer, som børn i dag bøvler med og som koster livsmuligheder. Her er derfor, hvad vi sætter fokus på den 25. oktober:

  • Børnefattigdom. Hvad gør skrappere kontanthjælpsregler ved børns trivsel og livsmuligheder? Regeringens egne tal viser, at antallet af børn ramt af fattigdom vil fordobles som følge af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet. Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, tager dig igennem udviklingen af børnefattigdommen i Danmark og de spor, det trækker ind i voksenlivet. Anne og hendes datter sætter kød og blod på pludselig at skulle reducere sine månedlige udgifter med mere end 3000 kr. på grund af kontanthjælpsloftet. Som svar på de politiske stramninger træder civilsamfundet til i form af blandt andet netværket Næstehjælperne, der hjælper med mad og meget andet – her hører du hvordan og hvorfor. BROEN Danmark gør det også ved at hjælpe økonomisk med fritidsinteresser.
  • Overgreb på børn anno 2017. Karakteren af seksuelle overgreb ændrer sig i takt med den digitale udvikling. Derfor ser vi flere og flere af de såkaldte live streaming-overgreb, hvor krænkere kan bestille voldtægter af børn og instruere overgrebene direkte. Psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet fortæller, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til at spotte overgreb på nettet. Desuden præsenterer han sammen med Lisbeth Zornig Andersen en ny børnebog til det fem-seks-årige barn, der holder på hemmeligheder, der gør ondt i maven. En livsekspert, der selv har oplevet overgreb, perspektiverer, hvilken forskel sådan en bog kunne have gjort.
  • Farlige børn. Vi kender alle til Kundby-sagen, hvor et barn truede med at sprænge to skoler i luften. Hvad skaber disse børn og hvordan kan vi forebygge, at børn kommer så langt ud? Kasper Fisker, ekspert i radikalisering og tidligere ledende kriminolog hos PET, fortæller om baggrunde for radikalisering af unge. SSP konsulent Charlie Larsen, der har erfaring fra sikrede institutioner, hvor de farlige børn i dag bliver anbragt, og som selv har en baggrund som en udsat ung, giver et indblik i hverdagen og skæbnerne bag overskrifterne.
  • Børn og angst. Et stigende antal børn og unge – anslået hver tiende – kæmper med angst. Psykiatrifonden kalder tendensen alarmerende. Angst lammer og begrænser. Professor MSO Barbara Hoff Esbjørn fra Institut for psykologi ved Københavns Universitet fortæller om angstens fremtoning og erfaringer med metoder til at håndtere eller bekæmpe angst, herunder metakognitiv terapi. En ung fortæller om at blive ramt af angst – og hvordan hun har tacklet den
  • Særlige kompetencer. En svær opvækst kan give livsvarige ar – men også særlige kompetencer. Professor Hanne Warming, RUC, præsenterer ny forskning, der gør os klogere på at spotte ressourcerne i børn med en anderledes opvækst. Hun fortæller om metoder til og erfaringer med at realisere de særlige ressourcerne i praksis, herunder at gøre det på en måde, så man samtidig tager hånd om den sårbarhed, der også kan være i de særlige ressourcer. Lisbeth Zornig Andersen diskuterer som livsekspert i samtale med Hanne Warming, hvilke særlige kompetencer hun selv udviklede og hvordan hun brugte dem.
  • ”De brændte børn 2017”. Tredje sæson af tv-dokumentar serien De Brændte Børn løber over skærmen i efteråret på TV2. Det er en dokumentarerie, hvor voksne brændte børn søger svarene på, hvorfor det gik, som det gik, under deres opvækst, for at komme videre med livet. Du møder en af deltagerne – uden at sige for meget kan vi afsløre, at overskriften bliver ”Fra rod i Rødovre til leder i Røde Kors”.

Vi har mere endnu på programmet, som du kan læse om her. Blandt andet bliver en værdig vinder af Hanna-prisen kåret; en ildsjæl, der sjældent gør så meget væsen af sig, men som altid og igennem mange år har vist, at han/hun er der – lige bag de børn, der har brug for omsorg og støtte. Der vil også være musik og sang – af Josefine, en ung, der har levet sangenes vers.

Du kan tilmelde dig konferencen her – hvis du gør det før den 1. juli er der 20 pct. rabat, du skal blot anvende rabatkoden BÅM2017 – eller, hvis du betaler via EAN faktura, kan du sende en mail om deltagelse til Mikael Lindholm på e-mail mrl@husetzornig.dk.

Du kan også følge nyheder om Børneårsmødet 2017 på Facebook her – hvis du vælger “deltager” eller “interesseret” modtager du løbende opdateringer og nyheder.

Læs mere om  konferencen her eller download PDF version af Børneårsmødet 2017 program.

Forsker slår alarm: Nye former for udsathed kræver fokus

Der skal en helt ny indsats til, hvis vi skal hjælpe alle unge. Sådan lyder opråbet fra ungdomsforskeren Noemi Katznelson.

Hun er professor og centerleder på Center For Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København og har siddet med i en ekspertgruppe, som for nylig gav regeringen en række anbefalinger til, hvordan flere unge kommer med på uddannelsesvognen.

Et af problemerne med den hidtidige og nuværende uddannelsesindsats er, at både lærere, pædagoger, socialarbejdere og andre voksne overser nogle unge. Det er især dem, der udadtil kommer fra velfungerende og veluddannede familier, der risikerer at glide under radaren, påpeger ungdomsforskeren.

– Nogle unge gemmer deres udsathed bag en facade. De kan udstråle en enorm styrke, men den dag, de behøver hjælp, kan det være enormt svært, siger Noemi Katzenelson.

En af de unge, som hun taler om, er Emilie Rasmussen, der læser til socialrådgiver. Hun kommer  fra en ‘pæn’ familie, hvor mange arbejdede i sundhedssektoren. Ligesom Noemi Katzenelson holdte Emilie Rasmussen i dag et oplæg på Det Sociale Årsmøde, som er arrangeret af Huset Zornig. Og hun var helt enig i Noemi Katzanelsons pointe – at unge kan gemme sig bag en facade, selv om de har problemer, som de burde have hjælp til at løse.

– Mange unge prøver at gemme sig bag en facade. De forsøger at gøre sig usynlige eller at skabe en historie, som ingen andre undrer sig over, siger hun.

Læs hele Avisen.dk’s reportage fra Det sociale årsmøde 2017 her.

Zornig: Vi sender flere unge på kanten

Der er behov for at nytænke ungeindsatsen, hvis ikke flere unge skal ende på kanten af samfundet. Det seneste tiårs tiltag har ikke fået flere i uddannelse og beskæftigelse – derimod vokser selvskade, misbrug og hjemløshed blandt de unge. Vi risikerer som samfund at skubbe en gigantisk milliardregning foran os i form af overførselsindkomster til alle dem, der ikke magtede livet, hvis vi ikke nytænker ungeindsatsen radikalt.

DSC_3097

Zornig advarer om sociale konsekvenser ved at presse de unge yderligere.

Det siger Lisbeth Zornig Andersen i en artikel, der ser nærmere på udviklingen blandt de unge. Selv om der i de seneste ti år er gjort mere for at støtte de socialt udsatte unge, så de ikke havner på kanten af samfundet, er det bare ikke nok, mener Zornig. Samfundet forandrer sig hurtigere, end indsatserne kan kompensere for. Presset på de unge stiger. Derfor ender alt for mange unge uden uddannelse eller beskæftigelse, trods de seneste års indsatser.

Statistikken taler sit eget sprog. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Desuden – og det er til det værre – havner i dag flere børn fra underklassen selv i underklassen som voksne, end for godt et årti siden.

Ifølge Zornig er de manglende resultater ingen naturlov. ”Vi ved, hvad der skal til for at støtte udsatte børn og unge, så de ikke havner på kanten, og der er samtidig rigtigt god samfundsøkonomi i at gøre det – vi kan vende offentlige milliardudgifter til offentlige milliardindtægter ved at levere den indsats. Det koster altså ikke flere penge at støtte de unge, tværtimod. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi organiserer indsatsen. Den nødvendige viden og de nødvendige metoder er der. Hvad vi mangler er politisk ledelse og prioritering,” siger hun.

Huset Zornig har sat fokus på de unge på kanten under overskriften ”Fra ung til voksen – på godt og ondt” på fagkonferencen ”Det sociale årsmøde 2017” i Nyborg Strand den 25. april, hvor netop den gode ungeindsats er på dagsorden.

Læs hele artiklen om de unges udfordringer her.