Zornig: Pas på Trump-effekten i kommunalvalget

Det danske kommunalvalg bliver den næste danske prøvesten på de vælgerbevægelser, som har ført Donald Trump til magten i USA og gjort Marine Le Pen til præsidentkandidat i Frankrig. Vælgerne er trætte af politikere, der taler hen over hovedet på dem og ikke interesserer sig for deres virkelighed. Der er behov for en ny slags dialog mellem vælgerne og politikerne. Resultatet af kommunalvalget i november vil vise, om det lykkes for de etablerede partier, eller om populisterne løber med stemmerne.Den advarsel kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som under kommunalvalget i 2013 gennemførte en demokratikampagne, der mobilis

erede mange tidligere tavse stemmer – især de socialt udsatte vælgere.
Zornigs kampagnen bidrog til at knække 30 års faldende valgdeltagelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere steg valgdeltagelsen med 28 pct. Tilsvarende steg valgdeltagelsen markant i stort set alle socialt udsatte boligområder.

”Vi ville vise, at det er muligt at få vælgerne i tale og få dem mobiliseret, hvis man taler til dem i øjenhøjde og tager deres bekymringer alvorligt, i stedet for at tale ud fra ens egen dagsorden. Mange politikere, der var aktive på valgmøder i vores kampagne, strøg direkte ind i byrådet, selv om det var første gang, de stillede op. Det virker rent faktisk. I år må vi se, hvor mange har taget lære af det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvordan politikerne tackler valget til november handler ifølge Zornig om mere, end deres egen politiske fremtid. Hun er bekymret for, at demokratiet bliver løbet over ende og taget til gidsel af populister og opportunister, hvis ikke de etablerede partier, som mener at have de bæredygtige løsninger på samfundsudfordringerne, genopfinder sig selv og sørger for, at alle vælgere bliver inddraget.

”Dybest set mangler vi i dag en folkelig brugerinddragelse i politikudviklingen. Vi får ikke de gode løsninger ved at nok så velmenende skrivebordsstrateger udarbejder løsninger, som borgerne ikke oplever, at matcher den virkelighed, de lever i. Mange vælgere er drevet af frygt. Frygten for systemet, frygten for de fremmede og frygten for fremtiden. Vil politikerne forringe borgeres vilkår yderligere? Vil flygtninge og indvandrere få alt for stor andel i begrænsede midler, der er afsat til folk, der har svært ved at forsørge sig selv? Når krybben opfattes som tom, begynder hestene at bides. Det kan blive rigtig grimt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun ser en risiko for, at vi i 2017 får et kommunalvalg, som deler Danmark endnu skarpere op i en veluddannet elite og en frygtsom underklasse, der bekriger hinanden, hvis ikke politikerne tager borgernes bekymringer alvorlig.

Læs hele interviewet i DenOffentlige.dk her.

 

Zornig: Vi sender flere unge på kanten

Der er behov for at nytænke ungeindsatsen, hvis ikke flere unge skal ende på kanten af samfundet. Det seneste tiårs tiltag har ikke fået flere i uddannelse og beskæftigelse – derimod vokser selvskade, misbrug og hjemløshed blandt de unge. Vi risikerer som samfund at skubbe en gigantisk milliardregning foran os i form af overførselsindkomster til alle dem, der ikke magtede livet, hvis vi ikke nytænker ungeindsatsen radikalt.

DSC_3097

Zornig advarer om sociale konsekvenser ved at presse de unge yderligere.

Det siger Lisbeth Zornig Andersen i en artikel, der ser nærmere på udviklingen blandt de unge. Selv om der i de seneste ti år er gjort mere for at støtte de socialt udsatte unge, så de ikke havner på kanten af samfundet, er det bare ikke nok, mener Zornig. Samfundet forandrer sig hurtigere, end indsatserne kan kompensere for. Presset på de unge stiger. Derfor ender alt for mange unge uden uddannelse eller beskæftigelse, trods de seneste års indsatser.

Statistikken taler sit eget sprog. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Desuden – og det er til det værre – havner i dag flere børn fra underklassen selv i underklassen som voksne, end for godt et årti siden.

Ifølge Zornig er de manglende resultater ingen naturlov. ”Vi ved, hvad der skal til for at støtte udsatte børn og unge, så de ikke havner på kanten, og der er samtidig rigtigt god samfundsøkonomi i at gøre det – vi kan vende offentlige milliardudgifter til offentlige milliardindtægter ved at levere den indsats. Det koster altså ikke flere penge at støtte de unge, tværtimod. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi organiserer indsatsen. Den nødvendige viden og de nødvendige metoder er der. Hvad vi mangler er politisk ledelse og prioritering,” siger hun.

Huset Zornig har sat fokus på de unge på kanten under overskriften ”Fra ung til voksen – på godt og ondt” på fagkonferencen ”Det sociale årsmøde 2017” i Nyborg Strand den 25. april, hvor netop den gode ungeindsats er på dagsorden.

Læs hele artiklen om de unges udfordringer her.

Til workshop med Rødovre Kommunes nye Udsatteråd

Rødovre Kommunes nye Udsatteråd holdt i januar sit første workshopmøde, hvor kommunens medarbejdere sammen med socialt udsatte borgere arbejdede på at konkretisere kommunens strategi på udsatteområdet.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

”Kommunen har i deres udsattestrategi fem mål, som vi har kigget på, og trukket essensen ud af i forhold til at prioritere, hvor vi vil sætte ind,” forklarer Udsatterådets formand, Lars Ahlstrand, der selv er tidligere socialrådgiver.

Han mener, at et Udsatteråd er en stor hjælp for en kommune til at nå frem til de rigtige løsninger, der virker, fordi det inddager de borgere, det hele handler om.

”Den største udfordring er at komme i kontakt med misbrugere og udsatte. Her kan udsatterådet hjælpe med at gå nye veje, måske med et team af tilgængelige opsøgende medarbejdere, som gadejurister og psykologer,” foreslår Lars Ahlstrand.

Lisbeth Zornig, der har hjulpet rådet i gang, mener, at deres fokusområder matcher Rødovres behov rigtig godt.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvor godt de har set udfordringerne an, men det hænger nok sammen med, at rådet er personligt udpeget fordi de ved noget om hvert deres område. Udsathed og ensomhed fylder meget, og det gælder også de unge, som ikke figurerer i det offentlige system. Derfor er det spændende om Rødovre Udsatteråd kan være med til at nedbryde fordomme ved at fokusere på virkelige problemer og kalde tingene, for hvad de nu engang er uden berøringsangst,” siger Lisbeth Zornig.

Samtidig mener hun, at et udsatteråd kan bidrage med fordomsfri nytænkning.

”Rådet kommer ikke med en dagsorden som interesseorganisation. De vil gerne gøre Rødovre klogere på udsathed ved at gå nye veje,” tilføjer hun.

Rødovre Lokal Nyt var med og rapporterer fra workshoppen. Læs reportagen her.

EFTERLYSNING: Hvem skal vinde årets Hanna Prisen?

Huset Zornig har indstiftet ”Hanna-prisen”, som en gang årligt vil blive uddelt til en person, der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte børn.

”Det er en person, som er karakteriseret ved at være den stabile støtte, der år efter år stilfærdigt og vedvarende arbejder med at skabe relationer og tryghed nok til, at de socialt udsatte børn, der møder denne person, får modet til at udvikle sig og blomstre,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Read More

Rapport: Nyt mønsterbryderprogram

Der er en stor uforløst samfundsgevinst i at hjælpe socialt udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. Selv hvis det kun lykkes at bryde mønstret for 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet, er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 5 mia. kr. i det. Hvis det lykkes at bryde mønstret for 70 pct. af de unge, hvilket er succesraten for de bedste mentorprogrammer, er den samfundsøkonomiske gevinst over 19 mia. kr.

”En satsning på at skabe flere mønsterbrydere er samfundsøkonomisk set en særdeles god forretning. Den gevinst bliver imidlertid ikke realiseret fuldt ud i dag. Indsatsen over for de socialt udsatte unge varierer meget fra kommune til kommune. Der er behov for en langt mere fokuseret og systematisk indsats,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Det konkluderer rapporten ”De unge mønsterbrydere”, som er udarbejdet af Huset Zornig. Rapporten rummer samtidig et design til et mønsterbryderprogram, som tager afsæt i best practice på området og som er udarbejdet i samarbejde med udsatte unge og voksne mønsterbrydere.

Read More

Ny bog: De fordømte forældre

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

defordoemteforaeldre

 

Zornig rådgiver Rødovre om udsatteråd

Ny politik skal hjælpe socialt udsatte borgere

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april en helt ny politik for Rødovres socialt udsatte borgere. Dermed tilslutter Rødovre Kommune sig landets andre 17 kommuner, der har en udsattepolitik. Den nye politiks vision er, at der i Rødovre Kommune er plads til alle – også dem på kanten af samfundet.

”Politikken bygger på mange interview med udsatte borgere, heriblandt borgere fra væresteder, socialpsykiatrien og Rådgivnings- og Behandlingscentret, repræsentanter fra De hjemløses landsorganisation SAND, Psykiatrisk Center Glostrup, SIND, Lisbeth Zornig, samt beboerrådgiveren i Kærene og medarbejdere i socialpsykiatrien. Rødovre Kommune gør i dag en stor indsats for udsatte borgere, og de mange interview viste også en generel tilfredshed med indsatsen på mange områder”, fortæller Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Rødovre Kommune vil arbejde for at forebygge, at der er nogen borgere, der får så mange udfordringer i deres liv, at de kan betegnes som udsatte. Og så er der fokus på at hjælpe de borgere og deres pårørende, der er i en udsat situation.

”Der er i dag mange indsatser for socialt udsatte borgere i Rødovre Kommune. Denne politik er endnu et skridt på vejen for at skabe gode rammer for alle borgere – også de der er udsatte. Socialt udsatte borgere har det til fælles, at deres problemer kan hindre dem i at leve det liv, de gerne vil leve. Men det er ikke en fastlåst situation at være udsat. Socialt udsatte borgere kan hjælpes til et bedre liv gennem behandling og støtte. Det er derfor vigtigt med en kvalificeret indsats for socialt udsatte borgere og deres pårørende,” siger Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre, og tilføjer:

”Allerhelst vil vi forhindre, at nogen borgere bliver socialt udsatte. Læsset kan vælte for os alle sammen, hvis vi for eksempel bliver syge, mister vores arbejde, bliver skilt, kommer til skade eller andet. Nøglen til forebyggelse er en tidlig og koordineret indsats, som vi har meget fokus på i Rødovre.”

Udover de mange indsatser der allerede er i gang, vil kommunen oprette et udsatteråd, der skal gå alternativt til værks for at sikre inddragelse af byens udsatte borgere. Udsatterådet skal spille en central rolle i udarbejdelse af den årlige handleplan og gennemførelse af indsatser. Rødovre Kommune har taget kontakt til Huset Zornig, som har erfaring med at etablere udsatteråd i andre kommuner. Det er frivilligt for kommunerne at oprette et udsatteråd, og på nuværende tidspunkt har 31 ud af 98 kommuner har et lokalt udsatteråd.

Udsattepolitikkens strategimål

  1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
  2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
  3. Alle har en tryg base/bolig
  4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
  5. Alle har et godt og sundt liv

På baggrund af strategimålene udarbejdes en årlig handleplan med konkrete indsatser

Bestseller krimi bliver tv-dokumentar

PRESSEMEDDELELSE

Bestseller krimi bliver til dokumentar

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholms spændingsroman ”Bundfald”, som debutterede på toppen krimi bestsellerlisterne for tre uger siden, bliver nu genstand for en tv-dokumentar. Kanal 5 med serien ”FBI’s Danske Mordmysterier” genåbner sagen om det dødsfald, som ”Bundfald” har som omdrejningspunkt.

”Romanen er fiktion, men bygger på virkelige hændelser. Det gælder også det dødsfald, den åbner med. Det er min bror René, der en september nat i 2004 blev fundet død i en busk uden for sit første sals vindue i Nakskov. Efterforskningen tog 15 minutter. Sagen blev henlagt som formodet selvmord. Det har altid undret mig. Hvis man vil begå selvmord, så springer man vel ikke ud af en første sal ned i en busk. René døde få dage før han skulle vidne i en stor narkosag. Jeg er meget spændt på, om efterforskningen når frem til samme forklaring på Renés død, som vi gør i bogen,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

FBIs Danske Mordmysterier

Discovery Networks, som står bag ”FBIs Danske Mordmysterier”, sætter nu den tidligere FBI-profiler Mark Safarik sammen med den danske efterforskerJan Jarlbæk, tidligere politimand fra Rejseholdet og Europol, for at granske sagen.

”I FBI’s Danske Mordmysterier undersøger vi en række mystiske dødsfald, der enten er afskrevet som ulykker eller selvmord, men hvor de efterladte sidder tilbage med en fornemmelse af, at det nok ikke er hele sandheden. Intentionen med programserien er at give familie og venner en afklaring – var deres næres død af et uheld, selvmord eller et drab – og i givet fald, hvilken retning skal gerningsmanden så findes i,” siger programdirektør Maiken Wexø på Discovery Networks.

Optagelserne er allerede i gang i Nakskov, hvor pårørende til Zornigs bror René og andre bliver interviewet.

Ingen almindelig krimi

Det er usædvanligt, at en spændingsroman bliver genstand for en virkelig efterforskning og dokumentar. Men det skyldes, at ”Bundfald” ikke er en almindelig spændingsroman.

”Der ligger omfattende research bag bogen, som i høj grad bygger på virkelige begivenheder. Renés død er skildret efter de virkelige politirapporter og obduktionsrapporter, og de mystiske omstændigheder, der omgav dødsfaldet. Tilsvarende er meget andet i bogen virkeligt. Den trækker blandt andet på mange af de senere års overgrebssager mod børn. Vi oplevede gang på gang i processen, at vores fantasi om modbydeligheder ikke slog til, men hele tiden blev overgået af virkeligheden. Så hvorfor ikke bruge virkeligheden,” siger Mikael Lindholm.

Lisbeth Zornig Andersen siger, at der er en klar social pointe med mordmysteriet.

”Vi opdagede i forløbet, at der ikke alene er forskel på udsatte mennesker og andre, mens de er i live. Der er også forskel på dem i døden. René er langt fra det eneste dødsfald, der bliver henlagt, fordi han tilhører en social klasse, man ikke vil bruge ressourcer på. Det er et klart mønster, hvad vi også skildrer. Havde man fundet Asger Aamund død i en busk uden for sit hjem, er jeg sikker på, at sagen ikke var blevet henlagt efter 15 minutters efterforskning som formodet selvmord,” siger hun.

optagelser-fbis-danske-mordmysterier

”FBIs Danske Mordmysterier” bliver sendt på Kanal 5 i efteråret.

bundfald-2015-12-21

”Bundfald” er udgivet af People’s Press, 495 sider.

For yderligere oplysninger kontakt

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526

Billedtekst: Lisbeth Zornig Andersen, Natacha Zornig Friis og Jan Jarlbæk under optagelser i Nakskov til ”FBIs Danske Mordmysterier” om Zornigs brors mystiske dødsfald.

’De brændte børn’ vender tilbage – sæson 2

Den prisvindende tv-dokumentarserie ‘De brændte børn’ vender tilbage med sæson 2 torsdag den 31. marts.

Lisbeth Zornig Andersen tager tilbage til barndommen sammen med syv danskere med dybe ar på sjælen. Fælles for dem er, at de er brændt af barndommen og på jagt efter svar, der kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor de voksne svigtede dem gang på gang, da de var børn.

Sammen besøger de vidner, der kan be- eller afkræfte deres barske minder, heltene, der gav dem håb og bragte dem på rette kurs og konfronterer de voksne, der udsatte dem for svigt og vold. En rejse, der vækker stærke følelser, og som giver de medvirkende et helt nyt indblik i deres eget liv. Men spørgsmålet er; kan man forene sig med fortiden ved at se den i øjnene?

”Det er magisk at se, hvor helende det er at få lagt et barndommens puslespil. Alle deltagere har været voldsomt mærket af, at ikke kunne forstå, hvorfor de skulle have en så barsk barndom. Efter at have set den i øjnene og fået svar på de mange spørgsmål, giver det meget mere mening, på godt og ondt, hvorfor de er dem, de er, i dag,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Klogere på fortiden

”De medvirkende er enormt modige, når de åbner op for deres historie. De gør det for at blive klogere på deres egen fortid, så de kan komme videre i deres liv. Men også for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor sådanne svigt opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre dem”, siger dokumentar-redaktør Lasse Bjerre.

Det første program vises torsdag 31. marts på TV 2 kl. 20. Her fortæller 29-årige Katja sin historie. Hun voksede op i et almindeligt villakvarter, hvor ingen anede uråd. Hun var ni år gammel, da hendes far forgreb sig på hende første gang, og det seksuelle misbrug fortsatte i 15 år. Først som 24-årig fik hun modet til at melde sin far til politiet, så hun fik gjort sig fri af overgrebene.

I de næste to afsnit møder vi Henriette, hvis barndom var præget af alkohol, vold og svigt, og Tommy, der mistede sin far og fik tæsk af sin stedfar gennem flere år.

Program fire er en special-udgave om Godhavn-drengene og sendes samme dag, torsdag 21. april, som der er Danmarkspremiere på Zentropas nye spillefilm ‘Der kommer en dag’. Filmen er baseret på de virkelige historier fra drengehjemmet Godhavn.

Drengene fra Godhavn

Godhavn-drengene Poul Erik, Arne og Ove er alle mænd i 60’erne, men lige under overfladen ligger barndomsminderne om omsorgssvigt og systematisk vold på drengehjemmet. Det er mere end 45 år siden, de blev fjernet fra deres biologiske forældre og placeret på Godhavn. En tid, hvor de fik et nummer som identitet, aldrig vidste hvornår det næste slag ville falde, og hvor de fik stærk psykofarmaceutisk medicin for bl.a. sengevædning. Oplevelser, der har trukket dybe spor ind i drengenes voksenliv, hvor de har haft svært ved at holde fast på både job og ægteskaber.

Det sidste program i serien handler om Randi, der voksede op med en psykisk syg mor.

Den nye sæson følger efter sæson 1 af ‘De brændte børn’, som blev vist på TV 2 i efteråret 2014. Programserien vandt prisen som Årets bedste faktaserie 2015.

Ny håndbog fra Huset Zornig

Hver tiende barn i Danmark oplever seksuelle krænkelser fra voksne eller andre børn, men kun en ud af fem krænkede børn siger det til nogen og får hjælp. Huset Zornig udgiver den første danske håndbog baseret på de krænkedes egne anbefalinger til fagpersoner om, hvordan man hjælper krænkede børn.

Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” viser, hvordan seksuelt krænkede børn forsøger at råbe voksne omsorgspersoner op, så de opdager overgrebene og hjælper med at få dem stoppet. Den tilbyder også konkrete redskaber til, hvordan man som voksen kan spørge ind til barnets oplevelser uden at skræmme det til tavshed, samt hvordan man kan forebygge nye krænkelser.

”Håndbogen er tænkt som en hjælp til alle fagpersoner, der møder børn og unge i deres hverdag, men også studerende på professionshøjskolerne. Vi har lavet den, fordi vi under en kortlægning af seksuelt krænkede børn opdagede, at der er et behov for en sådan praktisk håndbog blandt fagfolk. Mange oplever, at det er et tabubelagt emne, og har svært ved at gå til det,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, der beskæftiger sig med social innovation.

Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” er skabt i samarbejde med voksne, der selv blev seksuelt krænkede som børn. Altså livseksperter, der bedre end nogen andre ved, hvordan man skal få øje på og håndtere krænkelser.

Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, anbefaler bogen til alle fagpersoner.

”Det er en håndbog, der efterlader én rystet og vred, men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb”, siger han.

Finansieret af crowdfunding

Bogen er finansieret ved hjælp af crowdfunding. Det vil sige af mennesker, der har ønsket at bogen blev produceret.

”Vi lagde håndbogen ud som et projekt på Kickstarter, et crowdfundingsite, og spurgte, om der var nogen, der var interesseret i at støtte med produktionsomkostningerne. Til gengæld ville vi lægge bogen ud til fri brug. Der var mange, der gerne ville støtte, så vi fik opfyldt budgettet – og i processen testet, om der var behov for en håndbog. Jeg er meget glad for opbakningen, og at der nu er et arbejdsredskab, der kan hjælpe flere børn, der oplever overgreb,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Bogen bliver derfor gratis tilgængelig til download på Huset Zornigs hjemmeside. Det bliver også muligt gennem flere netboghandlere at bestille den som trykt udgave, hvor man blot betaler for selve trykomkostningerne.

Tabuer skal brydes

Baggrunden for håndbogen er Huset Zornigs projekt ”Seksuelt krænkede børn”, som afdækker livsforløbet for 35 tidligere seksuelt krænkede børn. Fælles for dem er, at stort set alle døjer med alvorlige senfølger, som ensomhed, selvmordstanker og psykiske lidelser. Kun 14 er i dag i arbejde. De 15 af dem valgte ikke at fortælle om overgrebene, mens de stod på. Årsagerne handler blandt andet om manglende viden om rettigheder til egen krop, frygt for konsekvenserne og at emnet er stærkt tabuiseret.

De medvirkende i undersøgelsen peger selv på et behov for mere viden blandt de voksne omkring børnene. Flere af dem forsøgte at sige det undervejs, men blev ikke hørt, hvorefter krænkelserne fortsatte.

Dansk Socialrådgiverforening: Nødvendig bog

Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening kalder bogen for et ”must read” for fagpersoner.

”Det er en håndbog, der efterlader én rystet og vred men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb. Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, fx at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og fx hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt,” siger Niels Christian Barkholt.

Han mener, at håndbogen formidler et samlet perspektiv på, hvordan man som fagprofessionel skal kunne arbejde i det felt, der handler om mistrivsel og seksuelle overgreb.

”Det er et perspektiv, man skal have med sig i bagagen og som udstyrer én med viden om, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan man skal gå frem. Det er en dømmekraft, der gradvist skal udvikles gennem en vekselvirkning mellem erfaringer og evaluering. Derfor er håndbogen en must-read for fagpersoner, der arbejder med børn generelt samt udsatte børn, dvs. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og ditto studerende,” siger han.

Red Barnet: Vigtig bog

Kuno Sørensen, psykolog & seniorrådgiver i Red Barnet, anser håndbogen for at være et væsentligt værktøj for fagprofessionelle.

”Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” er en helt central bog for alle voksne, som har en daglig kontakt med børn. At være udsat for seksuelle krænkelser er så flovt, ydmygende og nedværdigende, at børn naturligvis har svært ved at fortælle andre om, hvad de udsættes for,” siger han.

Han fremhæver, at bogen er talerør for livseksperter, der selv har oplevet overgrebene på egen krop og har bakset med, hvordan de skulle få det sagt, og bogen giver nogle letforståelige beskrivelser af de dilemmaer, som krænkede børn befinder sig i.

”Vigtigst af alt er bogen en opfordring til, at voksne på en indfølende og respektfuld måde skal turde ’lægge svesken på disken’ overfor barnet, hvis de har en mistanke om, at der foregår seksuelle overgreb i stedet for at ’gå som katten om den varme grød’. Det man ikke spørger om, får man heller ikke svar på,” siger Kuno Sørensen.

”Jeg ville have sagt det, hvis…”

En håndbog om seksuelt krænkede børn

– fortalt af livseksperter

Bogen er skrevet af Tilde Kelp i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen.

 

Udkommer den 30. marts, 2016

For flere oplysninger:

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526