Bestseller krimi bliver tv-dokumentar

PRESSEMEDDELELSE

Bestseller krimi bliver til dokumentar

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholms spændingsroman ”Bundfald”, som debutterede på toppen krimi bestsellerlisterne for tre uger siden, bliver nu genstand for en tv-dokumentar. Kanal 5 med serien ”FBI’s Danske Mordmysterier” genåbner sagen om det dødsfald, som ”Bundfald” har som omdrejningspunkt.

”Romanen er fiktion, men bygger på virkelige hændelser. Det gælder også det dødsfald, den åbner med. Det er min bror René, der en september nat i 2004 blev fundet død i en busk uden for sit første sals vindue i Nakskov. Efterforskningen tog 15 minutter. Sagen blev henlagt som formodet selvmord. Det har altid undret mig. Hvis man vil begå selvmord, så springer man vel ikke ud af en første sal ned i en busk. René døde få dage før han skulle vidne i en stor narkosag. Jeg er meget spændt på, om efterforskningen når frem til samme forklaring på Renés død, som vi gør i bogen,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

FBIs Danske Mordmysterier

Discovery Networks, som står bag ”FBIs Danske Mordmysterier”, sætter nu den tidligere FBI-profiler Mark Safarik sammen med den danske efterforskerJan Jarlbæk, tidligere politimand fra Rejseholdet og Europol, for at granske sagen.

”I FBI’s Danske Mordmysterier undersøger vi en række mystiske dødsfald, der enten er afskrevet som ulykker eller selvmord, men hvor de efterladte sidder tilbage med en fornemmelse af, at det nok ikke er hele sandheden. Intentionen med programserien er at give familie og venner en afklaring – var deres næres død af et uheld, selvmord eller et drab – og i givet fald, hvilken retning skal gerningsmanden så findes i,” siger programdirektør Maiken Wexø på Discovery Networks.

Optagelserne er allerede i gang i Nakskov, hvor pårørende til Zornigs bror René og andre bliver interviewet.

Ingen almindelig krimi

Det er usædvanligt, at en spændingsroman bliver genstand for en virkelig efterforskning og dokumentar. Men det skyldes, at ”Bundfald” ikke er en almindelig spændingsroman.

”Der ligger omfattende research bag bogen, som i høj grad bygger på virkelige begivenheder. Renés død er skildret efter de virkelige politirapporter og obduktionsrapporter, og de mystiske omstændigheder, der omgav dødsfaldet. Tilsvarende er meget andet i bogen virkeligt. Den trækker blandt andet på mange af de senere års overgrebssager mod børn. Vi oplevede gang på gang i processen, at vores fantasi om modbydeligheder ikke slog til, men hele tiden blev overgået af virkeligheden. Så hvorfor ikke bruge virkeligheden,” siger Mikael Lindholm.

Lisbeth Zornig Andersen siger, at der er en klar social pointe med mordmysteriet.

”Vi opdagede i forløbet, at der ikke alene er forskel på udsatte mennesker og andre, mens de er i live. Der er også forskel på dem i døden. René er langt fra det eneste dødsfald, der bliver henlagt, fordi han tilhører en social klasse, man ikke vil bruge ressourcer på. Det er et klart mønster, hvad vi også skildrer. Havde man fundet Asger Aamund død i en busk uden for sit hjem, er jeg sikker på, at sagen ikke var blevet henlagt efter 15 minutters efterforskning som formodet selvmord,” siger hun.

optagelser-fbis-danske-mordmysterier

”FBIs Danske Mordmysterier” bliver sendt på Kanal 5 i efteråret.

bundfald-2015-12-21

”Bundfald” er udgivet af People’s Press, 495 sider.

For yderligere oplysninger kontakt

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526

Billedtekst: Lisbeth Zornig Andersen, Natacha Zornig Friis og Jan Jarlbæk under optagelser i Nakskov til ”FBIs Danske Mordmysterier” om Zornigs brors mystiske dødsfald.

’De brændte børn’ vender tilbage – sæson 2

Den prisvindende tv-dokumentarserie ‘De brændte børn’ vender tilbage med sæson 2 torsdag den 31. marts.

Lisbeth Zornig Andersen tager tilbage til barndommen sammen med syv danskere med dybe ar på sjælen. Fælles for dem er, at de er brændt af barndommen og på jagt efter svar, der kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor de voksne svigtede dem gang på gang, da de var børn.

Sammen besøger de vidner, der kan be- eller afkræfte deres barske minder, heltene, der gav dem håb og bragte dem på rette kurs og konfronterer de voksne, der udsatte dem for svigt og vold. En rejse, der vækker stærke følelser, og som giver de medvirkende et helt nyt indblik i deres eget liv. Men spørgsmålet er; kan man forene sig med fortiden ved at se den i øjnene?

”Det er magisk at se, hvor helende det er at få lagt et barndommens puslespil. Alle deltagere har været voldsomt mærket af, at ikke kunne forstå, hvorfor de skulle have en så barsk barndom. Efter at have set den i øjnene og fået svar på de mange spørgsmål, giver det meget mere mening, på godt og ondt, hvorfor de er dem, de er, i dag,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Klogere på fortiden

”De medvirkende er enormt modige, når de åbner op for deres historie. De gør det for at blive klogere på deres egen fortid, så de kan komme videre i deres liv. Men også for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor sådanne svigt opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre dem”, siger dokumentar-redaktør Lasse Bjerre.

Det første program vises torsdag 31. marts på TV 2 kl. 20. Her fortæller 29-årige Katja sin historie. Hun voksede op i et almindeligt villakvarter, hvor ingen anede uråd. Hun var ni år gammel, da hendes far forgreb sig på hende første gang, og det seksuelle misbrug fortsatte i 15 år. Først som 24-årig fik hun modet til at melde sin far til politiet, så hun fik gjort sig fri af overgrebene.

I de næste to afsnit møder vi Henriette, hvis barndom var præget af alkohol, vold og svigt, og Tommy, der mistede sin far og fik tæsk af sin stedfar gennem flere år.

Program fire er en special-udgave om Godhavn-drengene og sendes samme dag, torsdag 21. april, som der er Danmarkspremiere på Zentropas nye spillefilm ‘Der kommer en dag’. Filmen er baseret på de virkelige historier fra drengehjemmet Godhavn.

Drengene fra Godhavn

Godhavn-drengene Poul Erik, Arne og Ove er alle mænd i 60’erne, men lige under overfladen ligger barndomsminderne om omsorgssvigt og systematisk vold på drengehjemmet. Det er mere end 45 år siden, de blev fjernet fra deres biologiske forældre og placeret på Godhavn. En tid, hvor de fik et nummer som identitet, aldrig vidste hvornår det næste slag ville falde, og hvor de fik stærk psykofarmaceutisk medicin for bl.a. sengevædning. Oplevelser, der har trukket dybe spor ind i drengenes voksenliv, hvor de har haft svært ved at holde fast på både job og ægteskaber.

Det sidste program i serien handler om Randi, der voksede op med en psykisk syg mor.

Den nye sæson følger efter sæson 1 af ‘De brændte børn’, som blev vist på TV 2 i efteråret 2014. Programserien vandt prisen som Årets bedste faktaserie 2015.

Ny håndbog fra Huset Zornig

Hver tiende barn i Danmark oplever seksuelle krænkelser fra voksne eller andre børn, men kun en ud af fem krænkede børn siger det til nogen og får hjælp. Huset Zornig udgiver den første danske håndbog baseret på de krænkedes egne anbefalinger til fagpersoner om, hvordan man hjælper krænkede børn.

Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” viser, hvordan seksuelt krænkede børn forsøger at råbe voksne omsorgspersoner op, så de opdager overgrebene og hjælper med at få dem stoppet. Den tilbyder også konkrete redskaber til, hvordan man som voksen kan spørge ind til barnets oplevelser uden at skræmme det til tavshed, samt hvordan man kan forebygge nye krænkelser.

”Håndbogen er tænkt som en hjælp til alle fagpersoner, der møder børn og unge i deres hverdag, men også studerende på professionshøjskolerne. Vi har lavet den, fordi vi under en kortlægning af seksuelt krænkede børn opdagede, at der er et behov for en sådan praktisk håndbog blandt fagfolk. Mange oplever, at det er et tabubelagt emne, og har svært ved at gå til det,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, der beskæftiger sig med social innovation.

Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” er skabt i samarbejde med voksne, der selv blev seksuelt krænkede som børn. Altså livseksperter, der bedre end nogen andre ved, hvordan man skal få øje på og håndtere krænkelser.

Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, anbefaler bogen til alle fagpersoner.

”Det er en håndbog, der efterlader én rystet og vred, men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb”, siger han.

Finansieret af crowdfunding

Bogen er finansieret ved hjælp af crowdfunding. Det vil sige af mennesker, der har ønsket at bogen blev produceret.

”Vi lagde håndbogen ud som et projekt på Kickstarter, et crowdfundingsite, og spurgte, om der var nogen, der var interesseret i at støtte med produktionsomkostningerne. Til gengæld ville vi lægge bogen ud til fri brug. Der var mange, der gerne ville støtte, så vi fik opfyldt budgettet – og i processen testet, om der var behov for en håndbog. Jeg er meget glad for opbakningen, og at der nu er et arbejdsredskab, der kan hjælpe flere børn, der oplever overgreb,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Bogen bliver derfor gratis tilgængelig til download på Huset Zornigs hjemmeside. Det bliver også muligt gennem flere netboghandlere at bestille den som trykt udgave, hvor man blot betaler for selve trykomkostningerne.

Tabuer skal brydes

Baggrunden for håndbogen er Huset Zornigs projekt ”Seksuelt krænkede børn”, som afdækker livsforløbet for 35 tidligere seksuelt krænkede børn. Fælles for dem er, at stort set alle døjer med alvorlige senfølger, som ensomhed, selvmordstanker og psykiske lidelser. Kun 14 er i dag i arbejde. De 15 af dem valgte ikke at fortælle om overgrebene, mens de stod på. Årsagerne handler blandt andet om manglende viden om rettigheder til egen krop, frygt for konsekvenserne og at emnet er stærkt tabuiseret.

De medvirkende i undersøgelsen peger selv på et behov for mere viden blandt de voksne omkring børnene. Flere af dem forsøgte at sige det undervejs, men blev ikke hørt, hvorefter krænkelserne fortsatte.

Dansk Socialrådgiverforening: Nødvendig bog

Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening kalder bogen for et ”must read” for fagpersoner.

”Det er en håndbog, der efterlader én rystet og vred men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb. Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, fx at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og fx hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt,” siger Niels Christian Barkholt.

Han mener, at håndbogen formidler et samlet perspektiv på, hvordan man som fagprofessionel skal kunne arbejde i det felt, der handler om mistrivsel og seksuelle overgreb.

”Det er et perspektiv, man skal have med sig i bagagen og som udstyrer én med viden om, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan man skal gå frem. Det er en dømmekraft, der gradvist skal udvikles gennem en vekselvirkning mellem erfaringer og evaluering. Derfor er håndbogen en must-read for fagpersoner, der arbejder med børn generelt samt udsatte børn, dvs. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og ditto studerende,” siger han.

Red Barnet: Vigtig bog

Kuno Sørensen, psykolog & seniorrådgiver i Red Barnet, anser håndbogen for at være et væsentligt værktøj for fagprofessionelle.

”Håndbogen ”Jeg ville have sagt det, hvis…” er en helt central bog for alle voksne, som har en daglig kontakt med børn. At være udsat for seksuelle krænkelser er så flovt, ydmygende og nedværdigende, at børn naturligvis har svært ved at fortælle andre om, hvad de udsættes for,” siger han.

Han fremhæver, at bogen er talerør for livseksperter, der selv har oplevet overgrebene på egen krop og har bakset med, hvordan de skulle få det sagt, og bogen giver nogle letforståelige beskrivelser af de dilemmaer, som krænkede børn befinder sig i.

”Vigtigst af alt er bogen en opfordring til, at voksne på en indfølende og respektfuld måde skal turde ’lægge svesken på disken’ overfor barnet, hvis de har en mistanke om, at der foregår seksuelle overgreb i stedet for at ’gå som katten om den varme grød’. Det man ikke spørger om, får man heller ikke svar på,” siger Kuno Sørensen.

”Jeg ville have sagt det, hvis…”

En håndbog om seksuelt krænkede børn

– fortalt af livseksperter

Bogen er skrevet af Tilde Kelp i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen.

 

Udkommer den 30. marts, 2016

For flere oplysninger:

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526

Zornig kritiserer flygtningepolitik

Politikerne kriminaliserer almindelig anstændighed. EU åbner mulighed for, at humanitær hjælp til flygtninge er straffrit, men regeringen og Folketinget fravælger den mulighed. Det er et udtryk for et forrået menneskesyn, siger Lisbeth Zornig Andersen, som i dag blev dømt for menneskesmugling i retten i Nykøbing Falster. Hun gav en flygtningefamilie et lift i september sidste år. Loven er ude af trit med danske værdier og virkelighed, mener hun.

”Hvis jeg skal forstå min dom rigtigt, så skulle jeg have trukket på skuldrene og ladet en flygtningefamilie med to små børn vandre til fods på stegende hede danske landeveje, i stedet for at tilbyde dem et lift i min tomme bil. Selvfølgelig kunne jeg ikke have gjort det. Det ville være at svigte børnene og svigte helt grundlæggende danske værdier om medmenneskelighed og anstændighed. Det er beskæmmende, at de danske politikere står bag love, der kriminaliserer anstændighed.”

Sådan siger Lisbeth Zornig Andersen, der i dag i retten i Nykøbing Falster sammen med sin mand er blevet idømt en samlet bøde på 45.000 kr. for menneskesmugling. Hun samlede den 7. september sidste år en nødstedt syrisk flygtningefamilie op i Rødbyhavn og gav dem et lift i sin bil til Solrød, syd for København. Hendes mand gav dem efterfølgende et lift til en togstation i Kastrup.

Hvor var politikerne?

Situationen i de første dage af september 2015 var kaotisk. Danmark var blevet ramt af den første store bølge af flygtninge. Formiddagsaviserne brugte overskriften som ”Nu kommer de!” Politiet i Rødbyhavn var i vildrede om, hvordan man skulle forholde sig menneskemængderne. Regeringen var tavs. Nødhjælpsorganisationerne var fraværende.

”Der var et ledelsesmæssigt vakuum, hvor det blev overladt til politiet og civilbefolkningen, hvordan vi skulle forholde os til, at mange hundreder nødstedte mennesker, mange af dem børn, vandrede på de danske landeveje. Det gjorde mig oprigtigt stolt, at rigtigt mange borgere valgte at gøre som jeg – at tilbyde dem et lift, så de ikke var overladt til asfalt og grøfter,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Men hun er samtidig forundret over, at politikerne – især regeringen, landets ledelse – ikke på samme måde trådte i karakter og leverede ledelse i en krisesituation.

”Der var ingen kaptajn på broen. Og det undrer mig endnu mere, at politikerne i tiden efter ikke har tilpasset lovgivningen til den virkelighed, der udfoldede sig, men lader pensionister, studerende og familiefædre blive hevet i retten og dømt for humanitære handlinger, for at have gjort det eneste anstændige i situationen. Det er ikke et udtryk for de menneskelige grundværdier, jeg mener, at det danske samfund bygger på,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Barsk og unødvendig straf

Hun klandrer ikke domstolene for at dømme hende. De kan ifølge Zornig vanskeligt gøre andet, når loven er, som den er. Det er politikerne, der skriver loven. Det er også politikerne, der har fravalgt at bruge en EU-forordning fra 2002, som netop giver mulighed for straffritagelse for at hjælpe flygtninge i transit af humanitære årsager.

”Man kan mene, at dommen er mild og mest af alt symbolsk, fordi dommerne netop tager de ekstraordinære omstændigheder i betragtning – jeg fik ikke en fængselsdom. Men det er forkert. Når en ung studerende, som er barn af flygtninge og derfor helt naturligt har hjulpet andre flygtninge, bliver dømt efter straffe- eller udlændingeloven, risikerer dommen at blokere et dansk statsborgerskab eller medføre en udvisning fra Danmark. Det er alt andet end bagateller. Så det er barske domme, og det er helt utilstedeligt, at politikerne lader det ske,” siger Zornig.

Værdimæssigt skred

Hun mener samtidig, at dommen i sig selv er et signal, som er fuldstændigt i modstrid med danske værdier.

”Denne dom betyder, at vi som danskere fremover skal være bange for at hjælpe mennesker i nød. Vi skal ikke give mennesker et lift, selv om de tydeligvis har brug for det, før vi har set deres pas og visum, og i øvrigt har den fornødne sproglige og juridiske indsigt til at gennemskue, om dokumenterne er gyldige eller ej. Jeg kan hverken syrisk eller jura. Så jeg risikerer at blive slæbt i retten hver gang, jeg giver et menneske et lift, især, hvis de har et udlandsk udsende – altså en mørkere hudfarve end min. Dommene opfordrer med andre ord til en diskriminerende adfærd, som ikke bare er det modsatte af, hvad jeg troede det danske samfund står for, men som er i direkte i strid med FNs menneskerettighedserklæring. Det er forrykt og udtryk for et for mig uforståeligt værdimæssigt skred,” siger Zornig.

Hvor går grænserne?

Hun spørger samtidig til, hvor grænserne egentlig går for at hjælpe mennesker i nød.

”Hvad nu, hvis der er et barn i vandet, der har brug for hjælp? Hvor tæt på stranden skal det være, for at jeg ikke bliver dømt for menneskesmugling? Skal jeg bede barnet om at vise pas og visum, før jeg hopper i? Kriminaliserer jeg mig selv, hvis jeg redder barnet? Kriminaliserer jeg mig selv, hvis jeg lader være? Det er mig fuldstændigt ubegribeligt, at det skal være så svært at vide, om man må handle næstekærligt i Danmark. Jeg efterlyser i den grad et politisk svar på, hvad der er anstændig medmenneskelighed og ej her i dagens Danmark. Hvis politikerne ikke kan levere et bedre svar på det, end disse love, så forstår jeg ikke, hvad de overhovedet har at gøre på Christiansborg,” siger Zornig.

Hun beklager, at Danmark ude i verden det sidste halve år er blevet kendt for et råt menneskesyn, der ikke matcher velfærdssamfundets idealer.

”Vi er nu kendt for at konfiskere smykker og værdigenstande fra flygtninge, mennesker, som i forvejen har mistet alt. Skal vi nu også være kendt for helt bevidst at straffe borgere, der hjælper mennesker i nød? Er der ingen nedre grænse for, hvad Danmark vil markere sig på i verdenssamfundet?”

Vil gøre det igen

Zornig er samtidig ikke i tvivl om, hvad hendes eget indre kompas peger på.

”Jeg har ikke fortrudt et øjeblik, hvad jeg gjorde. Hvordan skulle jeg kunne det? Jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort mere. Og jeg vil gøre det samme igen uanset, hvad politikerne vil have mig til. Jeg vil da aldrig kunne leve med mig selv, hvis jeg ikke hjælper mennesker i åbenbar nød på min vej. Jeg er bare rigtigt ærgerlig over, at det skal være kriminelt. Men som jeg ser det, er ikke mig, der har et problem her. Det er Danmark, der har et problem.”

Hun citerer samtidig den finske kunstner Jani Leinonen, som fra 18. marts udstiller på kunstmuseet Aros i Århus, ”School of disobedience”, hvor kunstneren selv, og markante personligheder, underviser og inspirerer museets gæster til ulydighed. Herunder Zornig selv.

”Jani Leinonen siger, at ’De mest forfærdelige begivenheder i verdenshistorien, såsom krige, folkedrab og slaveri har ikke været resultatet af ulydighed, men af lydighed og underkastelse.’ Jeg kan ikke være mere enig.”

Forsvarsadvokat for Zornig og Lindholm er Bjørn Elmquist.

 

For yderligere kommentarer:

Lisbeth Zornig Andersen, 28407205

Mikael Lindholm, 20409526

Bjørn Elmquist, 51200776

Zornig iværksætter integrationsprojekt

Flygtninge risikerer at havne på kanten af samfundet uden en effektiv integrationsindsats. Derfor iværksætter tænketanken Social Innovations Forum et innovationsprojekt, som kan nytænke integrationen.

 

”Hvis vi møder de nytilkomne flygtninge forkert, risikerer vi at parkere mange af dem permanent på kanten af samfundet til skade for dem selv og os alle. Jeg er bekymret for, at vi får en voksende konkurrence blandt samfundets socialt mest udsatte mellem “os” og “dem”. Omvendt kan vi se, at der er tiltag, der virker, og som får flygtninge i selvforsørgelse og trivsel. Jeg tror, at vi kan lære meget af best practice og ved at nytænke integrationsindsatsen få langt bedre resultater, end hidtil,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Zornig er formand for tænketanken Social Innovations Forum (SIF) og stifter af Huset Zornig, som arbejder med social innovation målrettet udsatte borgere.

 

Hun peger på, at kommuner som for eksempel Randers, har held med lokale integrationsprogrammer, mens Greve har gode resultater med at få indvandrerkvinder i beskæftigelse, og at nye civile bevægelser, som Venligboerne, gør en klar positiv forskel for trivsel og integration.

 

”Der er mange eksempler på vellykkede indsatser. Spørgsmålet er, om vi kan uddrage en lære af dem og systematisere indsatsen mere mellem de mange aktører, som er involverede i at støtte flygtningene – private, offentlige og frivillige – hvor samarbejde er essentielt. Derfor samler vi en bred gruppe eksperter og praktikere på området for at formulere et samlet forslag og gerne nye og effektive initiativer,” siger Zornig.

 

Sociale obligationer

 

Et af problemerne med at udvikle nye tiltag og udbrede de gode eksempler, er finansiering. Derfor vil det indgå i projektet, om det er muligt at anvende et finansieringsredskab som ’sociale obligationer’, der bliver brugt i udlandet til at finansiere social innovation i det offentlige med ekstern kapital – altså fonde, private investorer eller lignende.

 

”Vi har ikke konkrete erfaringer med sociale obligationer i Danmark endnu, selv om metoden bliver brugt i udlandet. Fordelen med den er, at det ikke er kommunerne og staten, og dermed skatteydernes penge, der bliver sat på højkant for at teste et nyt initiativ, som man ikke på forhånd kan vide, om er effektivt – og som nogle derfor slet ikke prøver af,” siger Zornig.

 

En anden fordel ved sociale obligationer – som i udlandet er kendt som Social Impact Bonds – er, at der skal regnes på økonomien i indsatsen, fordi indskyderne skal have en vis tilbagebetaling i tilfælde af succes.

 

”Effektmåling har den fordel, at vi kan skære igennem diskussionen om, hvorvidt flygtninge bare er en udgift, eller om de også kan skabe merværdi for både den offentlige og private sektor. Det er noget mere anvendelig viden, end udefinérbare og værdiladede begreber som ’sammenhængskraft’”, siger Zornig.

Projektet forventes at blive fremlagt til sommer.

 

For flere oplysninger:

 

Mikael Lindholm, direktør, Social Innovations Forum, 20409526

Zornig for retten for menneskesmugling

Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand, Mikael Lindholm, skal på fredag for en dommer for menneskesmugling. De er begge tiltalt for at have hjulpet en syrisk flygtningefamilie med småbørn med transport og ophold i Danmark. Retssagen begynder kl. 9:30 den 11. marts i retten i Nykøbing Falster.

”Vi nægter os selvfølgelig skyldige i menneskesmugling. Jeg hjalp en strandet familie med to små børn på en bagende hed landevej med et lift mod København. Det var en humanitær handling. Min mand gav dem et lift videre til en togstation. Det havde været uanstændigt at overlade dem til sig selv på landevejen, når jeg selv sad i en tom bil. Hvis vi bliver dømt for at have begået en kriminel handling ved at opføre os anstændigt, så udstiller det ikke vore handlinger, men en lov, som er ude af trit med virkeligheden og grundlæggende danske værdier,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm vil ikke kommentere sagens detaljer før retsmødet på fredag. Til gengæld vil hun gerne oplyse, at den pågældende flygtningefamilie er faldet godt til i Sverige, er ved at lære svensk og finde beskæftigelse.

”Jeg har fået en besked om, at en af dem – en farmaceut-studerende fra Damaskus – har fundet arbejde. Det er godt at høre,” siger hun.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen giver det ikke mening, at myndighederne bruger kræfter på at retsforfølge borgere for at give flygtninge et lift i de turbulente dage i september sidste år, hvor flygtningebølgen for alvor ramte Danmark.

”Myndighederne stod rådvilde med en uvant situation. At mange danskere valgte at handle medmenneskeligt ser jeg som et samfundsmæssigt sundhedstegn. Jeg mangler i den grad, at de politikere, der skriver landets love, forholder sig til de signaler, som retssystemet nu sender,” siger hun.

Hun mener, at det giver langt mere mening at sikre, at de mange flygtninge bliver mødt konstruktivt og hjulpet til en selvforsørgende tilværelse, mens de er i Danmark. Af samme grund har hun taget initiativ til at samle en række stærke tænkere og praktikere på integrationsområdet for at formulere et fremadrettet bud på den gode integration.

”Vi er som samfund forpligtede til at hjælpe flygtninge. Vi må lære af fortidens fejl på integrationsområdet og bygge videre på de mange succesoplevelser. Derfor fremlægger vi inden sommer vores bud på, hvordan vi kan gøre det bedre fremover,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Lisbeth Zornig Andersen er stifter af Huset Zornig, som beskæftiger sig med social innovation.

Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm er repræsenterede ved advokat Bjørn Elmquist.

Bettina Smed skifter til VIP Huset

Bettina Smed, konsulent i Huset Zornig, tiltræder den 1. februar, 2016, stillingen som souschef og HR ansvarlig i VIP Huset på Amager.

 

VIP Huset er en miljøterapeutisk behandlingsinstitution for svært omsorgssvigtede unge piger. Bettina Smed får primært ansvar for den daglige drift, herunder HR opgaver og udviklingsarbejde.

 

”I min nye stilling kommer jeg på mange måder til at vende tilbage til den type opgaver, som jeg har udført igennem mange år i Kompetenceporten, som jeg i 12 år ejede og drev sammen med min mand,” siger Bettina Smed.

 

Bettina Smed blev ansat i Huset Zornig, da Kompetenceporten efter 12 års god drift måtte begære sig konkurs i starten af 2013. Konkursen blev foranlediget af Slagelse kommunes omlægning af strategien på beskæftigelsesområdet med en efterfølgende øjeblikkelige hjemtagelse af alle aktiviteter fra samarbejdspartnere, som Kompetenceporten.

 

”Kompetenceporten og Huset Zornig samarbejdede allerede på det tidspunkt, og jeg blev tilbudt ansættelse i Huset Zornig. Det var tanken at stillingen skulle være midlertidig, men det blev altså alligevel til hele tre år med både spændende, udfordrende og udviklende opgaver i Huset Zornig regi,” siger Bettina Smed.

 

Bettina Smed har som konsulent i Huset Zornig arbejdet med analyser, forretningsudvikling, coaching og rådgivning, blandt andet af institutioner som VIP Huset, som hun har rådgivet i snart to år og nu skifter til på fuld tid.

 

”Det er ikke uden vemod, at vi siger farvel til Bettina. Hun bliver savnet både som den varme kollega og den stærke faglighed, men jeg forstår så godt Bettinas valg. Hun kan i sin kommende stilling kombinere den viden, hun har fået om udsatte børn og unge i Huset Zornig med sin tidligere karriere på udsatte voksen-området. Hvem skulle have troet, at det tidligere børnehjemsbarn nu bliver souschef på en institution for udsatte piger. Det er det, eventyr formes af. Jeg ønsker Bettina alt mulig held og lykke og glæder mig over, at vi stadig kommer til at lave ting sammen i hendes nye rolle”, siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

”Jeg har været utrolig glad for tiden i Huset Zornig og er taknemmelig for, at have arbejdet tæt sammen med min søster omkring de emner, der er hjertesager for os begge to. Det har været helt unikt, og derfor er jeg også glad for, at vi fremover kommer til at fortsætte samarbejdet og jeg stadig er en del af Huset Zornig med foredrag og kurser,” siger Bettina Smed.

 

Der bliver afholdt reception for Bettina Smed for kolleger, venner og bekendte i Huset Zornig, Prinsesse Charlottes Gade 49, 2200 København, den 29. januar kl. 15-17.

 

Zornig sigtet for menneskesmugling

Lisbeth Zornig Andersen er i dag blevet afhørt og sigtet af politiet for menneskesmugling. Årsagen er, at hun den 7. september i år samlede en familie med to femårige piger op på en vej ved Rødbyhavn og gav dem et lift mod København. Familien var syriske flygtninge, der havde mistet alt på deres rejse gennem Europa, og kun havde det tøj, de stod og gik i.

Ifølge politiet er der tale om menneskesmugling. Der er endnu ikke rejst tiltale i sagen.

”For mig er det uforståeligt, at det skulle være ulovligt at hjælpe mennesker i åbenlys nød. De børn havde intet at gøre til fods på vejen, og jeg havde en tom bil, så naturligvis gav jeg dem et lift – ligesom mange hundrede andre danskere gjorde den dag, og i dagene efter, hvilket for mig var fantastisk hjertevarmende at opleve. Da nøden stod uden for døren, trådte danskerne i karakter på en måde, jeg aldrig har oplevet før. Hvis det er ulovligt, så er der snarere noget galt med loven, end borgerne,” siger Lisbeth Zornig Andersen, der arbejder med socialt udsatte borgere, stifter af Huset Zornig og tidligere Børnerådformand.

Hun peger på, at vi står i en ekstraordinær situation i hele Europa med den voldsomme flygtningebølge, der ruller ind over EU-landene, som kræver nye svar og handlinger.

”Myndighederne fremstår i de fleste lande som handlingslammede og ved ikke, hvordan de skal agere. Vi ser stribevis af menneskelige tragedier, vi ser uledsagede flygtningebørn, der forsvinder, familier der drukner, børn der bliver slået ihjel, og mennesker, der mangler mad, medicin, varme, ly og transport. I den situation træder hundreder, tusinder af borgere til og udfylder det vakuum, som myndighederne og såmænd også frivilligorganisationerne ikke udfylder. Det er lovgivningen åbenbart ikke indrettet efter. Så hvis denne sigtelse fører til en retssag, så vil jeg se frem til debatten. Lige nu går myndighederne efter en lang række borgere, der, som jeg, handlede af omsorg for vores medmennesker, og jeg synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at de skal leve i frygt for at blive straffet for det. Jeg håber, at min sag bliver den prøvesten, der slår fast, om lovgivningen er i overensstemmelse med vores menneskelige værdier, eller om lovgivningen har brug for at blive opdateret til den virkelighed, der udfolder sig i Danmark og hele Europa i dag,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Under afhøringen interesserede politiet sig for, hvorvidt Lisbeth Zornig Andersen var klar over, at det var ulovligt at give flygtningefamilien et lift.

”Mit svar til det er, at det vidste jeg ikke. Jeg havde ikke en tanke på at sætte mig ned og læse jura i situationen for at finde ud af, om det var lovligt at hjælpe disse mennesker eller ej. Min mand ringede til politiet for at spørge dem, og svaret var, at det kunne de ikke svare på. På stedet, da jeg samlede familien op, var politiet til stede, og jeg spurgte en betjent, om han ville stoppe mig, hvis jeg gav familien et lift. Det ville han ikke. Når politiet ikke kan svare på, hvad der er ulovligt, og ikke griber ind, så kan det være ret besværligt at vide, hvor man står som borger. Men jeg ser ikke det, som det væsentlige her. Det væsentlige er, at vi skal kunne hjælper mennesker i nød uden at blive kriminaliserede. Punktum,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Advokat Bjørn Elmquist repræsenterer Lisbeth Zornig Andersen.

Her er Underdanmarks jægersoldater

Pressemeddelelse

 

En jægersoldat har lært at tåle. Sult, manglende søvn, vold og fysisk udmattelse sætter sig, men stopper ikke missionen. Fokus er på at nå målet. Koste hvad det vil. Døde til venstre, sårede til højre. Alt det kender vi fra forsvarets verden. Hvad der måske er mindre kendt, er, at sociale jægersoldater fra Underdanmark lever efter samme værdisæt. Nogle kalder dem også for supermønsterbrydere.

 

I den nye bog ”Underdanmarks Jægersoldater” fortæller ti af dem, hvordan de når deres mål, hvad de kæmper med, og hvorfor de udviklede sig til kampmaskiner, der ikke lod sig vælte.

 

De ti deltagere har på hver deres område udmærket sig og opnået excellente resultater på trods af en opvækst i et Danmark, de færreste kender. De er alle anerkendte koryfæer, der med sindsro kunnet have fortsat med udelukkende at vise deres resultater frem. Alligevel har de valgt at dele også den mørke side af mennesket bag succes’en, og hvad der skabte dem.

Dette i et fælles ønske om, at det danske samfund bliver endnu bedre til at opmuntre små jægersoldater, som de selv var, til mønsterbrud. De gør det også for at inspirere fagfolk til, hvordan man i hvert enkelt udsat barn, selv om det er født ind i en familie bagud på point, kan finde den indre jægersoldat i barnet og få trænet viljestyrke, selvtillid og troen på et bedre liv end det, der var forudbestemt for én.

 

Mød bokseren, retsmedicineren, toppolitikeren, studieværten og en række andre hardcore jægersoldater, der inviterer dig ind til et kig bag brynjen, hvor nætterne er lange, og tvivlen på sig selv og retten til at eksistere, hersker. Men hvor det aldrig bliver til opgivelse. For opgiver man, dør man. Det lærte de allerede som små, og det er den overlevelseskraft, der driver dem frem i en stadig stræben efter at lykkes. Gør det dem lykkelige? Ikke altid. Evnen til at passe tætte relationer og passe godt på sig selv svigter jævnligt, selvom alle stræber efter ikke bare at lykkes – men også at være lykkelig.

 

Lisbeth Zornig Andersen går foran med bekendelser om det, at være drevet af frygt, ambitioner og selvhad. Og foragt for svaghed. Sammen med Lotus Turéll, datter af forfatteren Dan Turéll, der så mere til flasken end sin datter, og Mikael Lindholm, der voksede op med en alkoholiseret direktørfar, har hun været i dialog med nogle af de sejeste mennesker, Underdanmark har fostret. Hvorfor? Fordi det må kunne systematiseres, sættes på formel og indgå i enhver undervisningssammenhæng, der omfatter mennesker, der arbejder med udsatte børn.

 

Deltagerne i bogen er Pia Olsen Dyhr, medlem af Folketinget, formand for SF, Dennis Ceylan, professionel bokser, udtaget til OL i 2012, Lasse Einar Mortensen, sikkerhedssupervisor, Københavns Lufthavn, Kristian Ditlev Jensen, forfatter og journalist, Claus Elgaard, journalist og tidligere studievært på TV2, Karin Schwartz, OL-sølvvinder i taekwondo, Jørgen Lange Thomsen, professor i retsmedicin og statsobducent på Syddansk Universitet, Gitte Andersen, arkitekt og stifter af SIGNAL Arkitekter, Erik Nielsen, borgmester (S) i Rødovre og næstformand for KL, Mads Holger, forfatter, iværksætter og tidligere Folketingskandidat.

 

Bogen udkommer på Gyldendal mandag den 19. oktober.

Rapport: Derfor tier børn om seksuelle krænkelser

Børn skal kunne være trygge ved at sige til, hvis deres krop bliver udsat for seksuelle krænkelser. Det er mange ikke i dag. Så de tier. Dermed fortsætter krænkelserne ofte, uden at barnet får hjælp. Løsningen er mere oplysning om seksuelle krænkelser i både børnehaver og folkeskole, anbefaler ny rapport.

 

”Omkring hvert tiende barn bliver seksuelt krænket. Men langt de fleste siger intet, fordi de enten ikke ved, at det er forkert og at de har lov til at sige fra, eller fordi de ikke ved, hvad der sker, hvis de siger det. Så de lever med krænkelserne og kæmper senere i livet med konsekvenserne. Vi har derfor brug for en landsdækkende oplysningsindsats i børnehøjde, så børn kender deres ret til egen krop og er trygge ved at sige fra, men også for at voksne omkring børnene bliver bedre til at lytte, spørge og handle,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

 

Selv om tusinder af børn oplever seksuelle krænkelser hvert år, bliver de færreste en sag hos myndighederne. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2014 blot 201 anmeldelser af seksualforbrydelser mod børn under 15 år.

 

”Vi er i de senere år blevet langt bedre til at hjælpe børnene, når først myndighederne finder ud af, at de er blevet seksuelt krænkede. Vi har fået regionale børnehuse med specialuddannet personale, vi har fået videoafhørere hos politiet og vi har fået nye og mere nænsomme metoder til lægeligt at undersøge børnene. Men det hjælper alt sammen kun, hvis vi ved, at børnene er blevet misbrugt. Og her mangler vi som samfund at blive langt dygtigere til at hjælpe børnene med at sige fra og sige til, når det alligevel sker,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Derfor tier børnene

 

Rapporten ”Seksuelt krænkede børn – Om børn, der har svært ved at fortælle, og voksne, der har svært ved at forstå” afdækker livsforløbet for 35 tidligere seksuelt krænkede børn. Fælles for dem er, at stort set alle døjer med alvorlige senfølger, som ensomhed, selvmordstanker og psykiske lidelser. Kun 14 er i dag i arbejde.

 

”Det bekræfter, hvad vi allerede ved, nemlig at seksuelle krænkelser ofte har ødelæggende konsekvenser langt op i voksenlivet. Formålet her er derfor at undersøge, hvordan vi kan forhindre seksuelle krænkelser og hurtigere gribe ind, hvis de alligevel sker. Det har de tidligere seksuelt krænkede børn i rapporten bidraget med anbefalinger til sammen med fageksperter,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Som de vigtigste begrundelser for, at børn ikke siger noget med det samme, eller slet ikke siger det, når de bliver seksuelt misbrugt, angiver rapporten følgende årsager:

 

  1. Manglende forståelse af, at handlingerne er krænkelser, som barnet har ret til at afvise.
  2. Ingen spørger barnet.
  3. Angst og/eller frygt for, hvad der sker, hvis barnet siger det – herunder opløsning af familien og anbringelse på børnehjem.
  4. Skam, fordi barnet meget sent opdager/indser, at hvad der foregår, er ”forkert”.
  5. Skyldfølelse, især der, hvor barnet er blevet forført og først har opfattet krænkelserne som omsorg.
  6. Fortrængninger, barnet undertrykker erindringer om, hvad der skete.

 

Voksne lytter ofte ikke

 

Men selv når børnene forsøger at sige det, får de langt fra altid hjælp. Rapporten fortæller om otteårige Julie, der i et brev til en veninde skrev om krænkelserne, som venindens forældre læste. Der skete intet. Elleveårige Sonja fortalte om stedfarens krænkelser – voldtægt – til sin mor. Hun fik tærsk af moren. 15-årige Maria skrev om krænkelserne i en opgave til sin lærer. Hun fik blot en kritisk bemærkning om sjusket håndskrift.

 

”Seksuelle krænkelser er stærkt tabuiseret og mange voksne har stor berøringsangst. Vi har mange eksempler på, at voksne omkring børnene – også fagfolk – kender til krænkelser, uden at gribe ind. Vi har brug for en helt anden bevidsthed om, hvad seksuelle krænkelser betyder, og klare handlemuligheder for både børn og voksne, når de sker,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Ifølge rapporten er der en tendens til, at middelklassens børn tier oftere end børn fra lavere sociale klasser, fordi de navigerer i en social kontekst, hvor de er mere bevidste om det forkerte i krænkelserne og mere angste for at miste.

 

”Det er et problem, at mange børn lever med krænkelserne af frygt for at komme på det børnehjem, som er til for at hjælpe udsatte børn. Der er klart behov for en indsats her,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

 

Sæt ind med oplysning

 

I rapporten bidrager de tidligere seksuelt krænkede børn selv med forslag til, hvad man kan gøre for at hjælpe dagens udsatte børn. Hovedforslaget er en styrket oplysnings- og undervisningsindsats især i børnehaver og folkeskolen, men også på professionshøjskoler og andre institutioner, der uddanner voksne, som skal arbejde med børn.

 

Blandt forslagene er blandt andet:

 

  • Etablere én fælles portal for eksisterende informationsmateriale, så det bliver lettere tilgængeligt, samt evaluering af pædagogers og læreres anvendelse af materialerne
  • Børnebog til daginstitutioner om gode og dårlige hemmeligheder
  • Obligatorisk undervisning af børn i grundskolen om deres rettigheder til egen krop ifølge FNs Børnekonvention §34
  • Undervisningsmateriale til lærere med eksempler på, hvordan børn forsøger at sige det, og anvisninger til, hvordan man håndterer den vanskelige samtale
  • Etablering af ambassadørkorps af tidligere seksuelt krænkede børn, der kan besøge skoler og institutioner
  • Kortfilm, hvor tidligere krænkede børn selv fortæller om deres oplevelser og anbefalinger, som kan anvendes i undervisning og deles på nettet
  • Tv-serie om seksuelt krænkede børn
  • Landsdækkende informationskampagne om seksuelle krænkelser af børn, hvor formålet er aftabuisering og anvisninger af handlemuligheder

 

”Selv om der i dag allerede findes materiale, der oplyser om seksuelle krænkelser, er oplevelsen, at det ikke når ud og bliver anvendt, og at materialet ikke er tilstrækkeligt handlingsanvisende hverken for børn eller voksne. Der er behov for brugerdrevet formidling med de seksuelt krænkede børns egne stemmer,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Fjern forældelsesfristen og giv mere hjælp

 

Rapporten anbefaler samtidig, at forældelsesfristen for seksuelle krænkelser af børn ophæves, og at der bliver indført en minimumsstraf.

 

”Vi ser mange domme i sager om seksuelt krænkede børn, som de krænkede børn selv opfatter som ubegribeligt milde. I de tilfælde, hvor der er faldet dom for krænkelserne blandt vores respondenter, er dommen i gennemsnit 21 måneder, på nær i et tilfælde, hvor den maksimale strafferamme på 12 års fængsel blev anvendt. Jeg tror ikke på, at strengere straffe nødvendigvis mindsker omfanget af seksuelle krænkelser. Men jeg tror på en gavnlig og helende effekt hos den krænkede, der helt rimeligt bør kunne kræve, at ens krænker straffes hårdt. Kald det et krav om retfærdighed”,  siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Rapporten peger også på, at den hjælp, som seksuelt krænkede børn får i form af terapi til at bearbejde senfølger, ofte er utilstrækkelig. Således angiver kun tre af de 35 medvirkende, at de har fået en støtte, der rent faktisk har hjulpet dem.

 

”Det er skræmmende, at så få er blevet hjulpet til et bedre liv, mens det store flertal fortsat kæmper med senfølger. Heldigvis kan vi se, at nye behandlingsformer i de regionale senfølgecentre har gode resultater. Så er det om at sikre, at folk med senfølger rent faktisk får adgang til tilbuddene,” siger,” Lisbeth Zornig Andersen.

 

Dertil kommer den øvrige familie omkring barnet. Det har ikke været muligt at få pårørende til de medvirkende i rapporten til at udtale sig. Interviews med andre pårørende viser imidlertid, at seksuelle krænkelser ofte er ødelæggende også for deres liv, hvor selvbebrejdelse og skyldfølelse over ikke at have set eller reageret på krænkelserne er altdominerende.

 

Mobilisering af bred indsats

 

Hensigten er nu at mobilisere en bred forebyggende indsats ifølge de krænkede børns egne anbefalinger.

 

”Vi inviterer nu alle interessenter til at bidrage, herunder fonde og organisationer, til at udmønte de krænkede børns anbefalinger, så vi kan tilbyde de seksuelt krænkede børn en hjælp, der virker,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Rapporten præsenteres for Socialministeren og Justitsministeren i september. Den 16. november afholder Huset Zornig et seminar for alle interessenter om en fælles tværfaglig indsats for at udbrede viden om seksuelle krænkelser og forebyggelse heraf.

 

Rapporten er finansieret af Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond og Østifternes fond. Projektet er udviklet af den sociale tænketank SIF, der har Lisbeth Zornig Andersen som formand.

 

 

Hovedpointer fra rapporten:

 

  • Omkring 10 pct. af alle børn oplever seksuelle krænkelser. Det vil sige i gennemsnit et til to børn i hver folkeskoleklasse.

 

  • Mellem 60 til 80 pct. af disse børn lider som voksen af senfølger på grund af overgrebene. Det svarer til, at omtrent 267.000 – 356.000 mænd og kvinder lever med senfølger i Danmark i dag.

 

  • Kun 10-20 pct. af børn, der udsættes for seksuelle krænkelser, får hjælp. SFI estimerer, at hvis 100 unge fortæller, at de har været udsat for overgreb, så har de sociale myndigheder kun registreret 20 af dem. Svenske undersøgelser peger på, at færre end hver tiende barn eller ung siger det.

 

  • Der medvirker 35 tidligeres seksuelt krænkede børn i rapporten. 20 af dem fortalte om overgrebene før forældelsesfristens udløb. 15 fortalte om dem efter forældelsesfristens udløb.

 

  • Kun 14 af de 35 er i arbejde. Tre er studerende. 18 er enten er på førtidspension, kontanthjælp eller på sygedagpenge. 15 af respondenterne døjer med dårlig økonomi.

 

  • 33 ud af de 35 respondenter har eller har haft psykiske lidelser, heraf har 18 fået egentlige diagnoser som skizofreni, PTSD, borderline, stress, personlighedsforstyrrelser, depression og lignende. 26 respondenter har i deres voksentilværelse været i eller er i behandling for deres vanskeligheder. 17 har eller har haft et rusmiddelmisbrug.

 

  • 31 af respondenterne føler sig ensomme, 29 har eller har haft selvmordstanker, 24 fortæller om mistrivsel, mens 25 har vanskeligt ved nære relationer. Kun 16 ud af de 35 respondenter er i dag i forhold. Flere af de respondenter beskriver deres forhold som turbulente.

 

  • De 35 respondenters krænkere tæller far, stedfar, søskende, plejesøskende, mor, fætre, moster og anden familie, venner af familien, fagfolk som pædagoger, psykologer, idrætstrænere, m.fl. Næsten i halvdelen af tilfældene er krænkeren far eller stedfar.

 

 

For yderligere oplysninger:

 

Rapporten kan hentes på Huset Zornigs hjemmeside – www.husetzornig.dk. For kommentarer kontakt:

 

Lisbeth Zornig Andersen, 28407205

Mikael Lindholm, 20409526