Nyhed: Dagbog om livet med senfølger

Den 12. februar udkommer ”Zornig – fra vred til voksen” på Gyldendal. Bogen er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med skam, angst, mistillid, søvnbesvær og grænseløshed som faste følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.

Lisbeth Zornig viser i dagbogsform, hvordan hendes voksenliv er gennemsyret af senfølger fra opvæksten, selv i en alder af 50 år. Hun voksede op i et hjem præget af seksuelle overgreb, vold og fattigdom, men fik alligevel en universitetsuddannelse som økonom, blev mor til fem børn, gjorde karriere i IT-branchen og blev børnerådsformand. Umiddelbart lyder det som en lykkelig fortælling. Men i denne bog beskriver Lisbeth vrangsiden, når barndommen kaster lange skygger ind i voksenlivet.

”Mange mennesker tror, at fordi man bryder en negativ social arv, så er alt godt. Det er forkert. En brændt barndom følger én hele livet og det kan ikke bare være hårdt at håndtere selv, det kan også være hårdt for omgivelserne og pårørende. Jeg har skrevet denne bog til alle de mange, der kæmper med barndommens lange skygger, og til deres pårørende og mentorer og fagpersoner, dels som trøst, dels som inspiration,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Bogen ”Zornig – fra vred til voksen” er en selvstændig efterfølger til biografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”, hvor Lisbeth beskriver sin opvækst i Nakskov og omegn i de første tyve år af sit liv. I sin nye bog går hun i dybden med senfølger som voksen af alvorlig omsorgssvigt, som hun ligesom tusinder af andre brændte børn kæmper med. Samtidig reflekterer hun over, hvordan hun med tiden har opnået en form for selvkontrol over sin vrede, der mindsker de voldsomme udsving og ødelæggende beslutninger, hun tidligere kæmpede med, og som undervejs også forvoldte andre skader og smerte.

Hvis det har din interesse kan du forudbestille bogen her.

Nye foredrag

Hvis du vil høre et foredrag med Lisbeth finder du en oversigt over emne og sted på Huset Zornigs hjemmeside her eller på billettjenesten SafeTicket her. Blandt de nye foredrag er:

Gode og dårlige hemmeligheder. Børnebogen Hemmeligheder har skabt interesse blandt både pædagoger og forældre som et dialogværktøj, man kan bruge til at hjælpe børn med at forstå forskellen mellem gode hemmeligheder, der kilder i maven, og dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven og som børn ofte har brug for at sige og få hjælp til at håndtere. Du kan se et interview med om bogen i Go’ Aften Danmark her. Mette Guldager, leder af Børne og Unge i Aarhus Kommune, deltager i foredraget om erfaringer med bogen i institutioner.

Senfølger af seksuelle overgreb – at overleve eller leve. Hvordan håndterer man livet med senfølger – og hvordan støtter man som pårørende og fagperson mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb? Hvilke muligheder er der, og hvad virker – og hvad virker ikke? Omkring 10 pct. af alle børn bliver udsat for seksuelle overgreb. De vokser alle op og skal som voksne lære at mestre livet med de skader, de har med sig.

Den besværlige kærlighed – med senfølger som blind makker i parforholdet. Hvordan håndterer man samlivet som par, når ens partner lider af senfølger og ser sig selv som mislykket, manisk og mistænksom, og ude af stand til at leve op til de almindelige forestillinger om parforhold? Kan man overhovedet det? Et personligt foredrag, som Lisbeth holder sammen med sin mand, Mikael Lindholm, hvor de fortæller om, hvordan man som pårørende tackler livet sammen med en partner med senfølger.

Zornig udgiver dagbog om livet med senfølger

”Zornig – fra vred til voksen” er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med skam, angst, mistillid, søvnbesvær og grænseløshed som faste følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.

Lisbeth Zornig Andersen viser i dagbogsform, hvordan hendes voksenliv er gennemsyret af senfølger fra opvæksten, selv i en alder af 50 år. Lisbeth voksede op i et hjem præget af seksuelle overgreb, vold og fattigdom, men fik alligevel en universitetsuddannelse som økonom, blev mor til fem børn, gjorde karriere i IT-branchen og blev børnerådsformand. Umiddelbart lyder det som en lykkelig fortælling. Men i denne bog beskriver Lisbeth vrangsiden, når barndommen kaster lange skygger ind i voksenlivet.

”Mange mennesker tror, at fordi man bryder en negativ social arv, så er alt godt. Det er forkert. En brændt barndom følger én hele livet og det kan ikke bare være hårdt at håndtere selv, det kan også være hårdt for omgivelserne og pårørende. Jeg har skrevet denne bog til alle de mange, der kæmper med barndommens lange skygger, og til deres pårørende og mentorer, dels som trøst, dels som inspiration,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Bogen ”Zornig – fra vred til voksen” er en selvstændig efterfølger til biografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”, hvor Lisbeth beskriver sin opvækst i Nakskov og omegn i de første tyve år af sit liv. I sin nye bog går hun i dybden med senfølger som voksen af alvorlig omsorgssvigt, som hun ligesom tusinder af andre brændte børn kæmper med. Samtidig reflekterer hun over, hvordan hun med tiden har opnået en form for selvkontrol over sin vrede, der mindsker de voldsomme udsving og ødelæggende beslutninger, hun tidligere kæmpede med, og som undervejs også forvoldte andre skader og smerte.

”Jeg lader den voksne Lisbeth tage et kritisk kig på, hvad den unge Lisbeth havde gang i. Det er langt fra altid kønt. Jeg har gang på grebet mig i at tænke, at sådan kan man bare ikke opføre sig. Hvis min fortælling kan hjælpe andre til bare at undgå et eller to af mine fejltrin, er jeg glad. Derfor har jeg også skrevet et efterskrift med henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Bogen er et til tider uskønt, selvudleverende og humoristisk selvportræt om en kvinde, der står med et ben i underklassen og et andet i middelklassen, hvor blandt andet hendes brødres død og morens sygdom tackles på godt og ondt.

”Zornig – fra vred til voksen”. 228 sider, illustreret. Gyldendal. Udkommer den 12. februar.

Bogen kan købes her.

Nye foredrag med Zornig i 2018

Vi er ved at planlægge en række nye foredrag i 2018. Måske har et af dem din interesse. Du kan se en oversigt over emne og sted på vores hjemmeside her eller på billettjenesten SafeTicket her. Listen er ikke udtømmende, der kommer flere til i de kommende tid, så tjek gerne med jævne mellemrum de steder.

I første omgang holder jeg følgende foredrag, som mange har efterspurgt:

Gode og dårlige hemmeligheder. Min nye børnebog Hemmeligheder har skabt interesse blandt både pædagoger og forældre som et dialogværktøj, man kan bruge til at hjælpe børn med at forstå forskellen mellem gode hemmeligheder, der kilder i maven, og dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven og som børn ofte har brug for at sige og få hjælp til at håndtere. Du kan se et interview med om bogen i Go’ Aften Danmark her. Områdeleder Mette Guldager i Vejen deltager i foredraget om erfaringer med bogen i institutioner i Vejen Kommune.

Senfølger af seksuelle overgreb – at overleve eller leve. Hvordan håndterer man livet med senfølger – og hvordan støtter man som pårørende og fagperson mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb? Hvilke muligheder er der, og hvad virker – og hvad virker ikke? Omkring 10 pct. af alle børn bliver udsat for seksuelle overgreb. De vokser alle op og skal som voksne lære at mestre livet med de skader, de har med sig.

Den besværlige kærlighed – med senfølger som blind makker i parforholdet. Hvordan håndterer man samlivet som par, når ens partner lider af senfølger og ser sig selv som mislykket, manisk og mistænksom, og ude af stand til at leve op til de almindelige forestillinger om parforhold? Kan man overhovedet det? Dette er et ret personligt foredrag,som jeg holder sammen med min mand, Mikael Lindholm, der fortæller om hvordan han som pårørende tackler livet sammen med en som mig.

Vi er også ved at planlægge en række foredrag om “Unge på kanten”. Flere og flere unge havner i dag på kanten af samfundet. Hver femte ung er i fare for aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som noget nyt er det nu også middelklassens børn, der snubler i livet. Hvad i alverden går galt? Hvad kan vi gøre bedre?

Måske ses vi i 2018? Under alle omstændigheder, pas godt på dig selv og dine. Du kan se en oversigt med foredrag her.

Kh,
Lisbeth

Børnebog om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder

Børnebogen Hemmeligheder er netop udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Det er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna betror Samson en hemmelighed, som han ikke må sige videre. På den måde gør Nannas hemmelighed pludselig også ondt i Samsons mave.

Bogen er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen og hendes datter Freja, med rådgivning fra psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet. Du kan se et interview med dem i Go’ Aften Danmark her.

Hemmeligheder giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor gode hemmeligheder, der kilder i maven, ikke behøver at blive fortalt til de voksne. Men hvor dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges. Hele vejen igennem bogen trænes børnene i at mærke efter. Er det en god eller en dårlig hemmelighed, jeg har i maven?

”Ideen til bogen kommer fra en undersøgelse, som vi i Huset Zornig gennemførte om seksuelt krænkede børn. Langt de fleste børn siger det ikke. De bærer på krænkelserne som en dårlig hemmelighed, der gør rigtigt ondt i maven og skader. Stort set alle i undersøgelsen havde ønsket, at nogen havde hjulpet dem med at sige til, da krænkelserne stod på, så de kunne få hjælp. Det kan denne bog være et redskab til. Men dårlige hemmeligheder kan også være mange andre og mindre voldsomme ting, som gnaver og gør ondt og ødelægger. Fælles er, at dårlige hemmeligheder ødelægger børnenes trivsel,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hemmeligheder henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme. Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at være bedste venner og om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner, understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats, mv.

Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Vejen Kommune. Erfaringerne er, at hvis børnene er i trivsel, lytter de ubekymret til en bog om venskaber og hemmeligheder. Men har de ondt i maven over ting, der bekymrer dem, giver det anledning til en god snak – både børnene imellem og blandt voksne og børn. Børnene på institutionerne har taget godt imod bogen, hvis hovedpersoner allerede er blevet til rigtige bamser, ligesom man er ved at bygge en ”hemmelighedshule”.

Bogens forord er skrevet af Mette Guldager, der er områdeleder på daginstitutionsområdet i Vejen Kommune:

“Det er en del af det gode børneliv at have små og gode hemmeligheder med kammeraterne og familien. Men nogle børn bærer på svære og tunge hemmeligheder om svigt og misbrug i deres egen eller andres familie. Hemmeligheder, de skal have hjælp til at håndtere. Her kommer bogen ‘Hemmeligheder’ ind i billedet. Bogen er en god historie, men også et redskab og en metode til at give frirum og fortrolighed til de børn, der bærer på hemmeligheder.”

Bogens efterord er skrevet af Kuno Sørensen, Red Barnet. Det anbefales, at den voksne læser vejledningen og efterordet, inden bogen læses højt med børn. Bogen er illustreret af billedkunstner Bolette Thygesen.

Du kan læse mere om Vejen Kommunes test af bogen her:
Ny bog skal bruges til at opdage børn med dårlige hemmeligheder
Lisbeth Zornig: Vejen Kommune kommer til at inpspirere mange

Du kan læse et uddrag af Hemmeligheder her. Bogen kan bestilles her.

Hvis du vil høre et foredrag med Lisbeth Zornig Andersen og Mette Guldager om “Hemmeligheder” og hvordan du professionelt eller privat kan hjælpe børn med hemmeligheder, der gør ondt i mave og sjæl, så kan du tjekke muligheder for at deltage i et foredrag her.

Ny børnebog om gode og dårlige hemmeligheder

Den 1. november udkommer børnebogen “Hemmeligheder”. Bogen handler om bjørneungerne Samson og Nanna, som er bedste venner i bjørnehaven. Men Nanna har en hemmelighed, der gør ondt i maven.

Bogen henvender sig til fire- til syvsårige børn om det at have hemmeligheder. Hemmeligheder kan være sjove og hyggelige. Men hemmeligheder kan også være, når barnet har oplevet noget, der har gjort det bange og ikke tør sige det videre. Det er hemmeligheder, der gør ondt i maven.

Bogen er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen og hendes datter, Freja Palsgaard Andersen, illustreret af Bolette Thygesen, og udarbejdet i samarbejde med Vejen Kommune, Red Barnet samt Dansk Psykologisk forlag.

Bogen giver voksne, både pædagoger og forældre, et redskab til at tale med børn om ting, de kan have svært ved at sige.

Baggrunden for bogen er én ud af flere anbefalinger fra 35 voksne krænkede børn, der i en rapport, udarbejdet af Huset Zornig, blandt andet peger på, at de som børn manglede børnebøger og film, der kunne hjælpe dem til at forstå og få fortalt nogle voksne om, hvordan de havde det, og hvad de oplevede.

Bogen er blevet testet af en række institutioner i Vejen Kommune. Du kan læse mere om den her:

Ny bog skal bruges til at opdage børn med dårlige hemmeligheder

Lisbeth Zornig: Vejen Kommune kommer til at inpspirere mange

Bogen kan bestilles her. Hvis du vil høre et foredrag om “Hemmeligheder” og hvordan man kan hjælpe børn i mistrivsel kan du tjekke Huset Zornigs foredragsoversigt her.

“De brændte børn” på Børneårsmødet

Så du Jimmy Gørtz i “De brændte børn” på TV2? Han var drengen, der gjorde sig stærk for sin lillebror, når kæppen Peter blev taget i brug til afstraffelse af de to små børn. Far slog, mor flygtede og drengene blev tilbage i helvede. I dag er Jimmy en stor stærk mand med en karriere bla. indenfor Røde Kors. Han valgte at kæmpe for andre for at redde sig selv.

Hvis du vil møde Jimmy og høre hans tanker om, hvordan vi bedst hjælper andre brændte børn til at mestre livet trods dårlige odds, så har du mulighed for at møde ham på fagkonferencen Børneårsmødet 2017 den 25. oktober i Nyborg Strand, hvor temaet er “Det svære børneliv – de gode løsninger”.

Du kan læse Jimmys historie her: “Manden, der ville redde andre for at redde sig selv” eller høre ham her: “Zornigs Zone”.

På Børneårsmødet 2017 dykker vi også ned i andre udfordringer, som det stigende antal børn, der lider af angst, børnefattigdom og dens konsekvenser, radikalisering af børn og unge – eller farlige fællesskaber.

Huset Zornig udskrev før sommer en essay-konkurrence om tidens store udfordringer på børneområdet. Blandt de indsendte bidrag er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed”  hvordan det er for et barn at vokse op med en angst, der spænder ben for livet, når angsten ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn”  om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Vi i Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med i dag.

Hvis du er interesseret i at deltage i et af vores nye foredrag kan du tjekke dem her.

Essay-vindere om fattigdom, angst og radikalisering

Huset Zornig annoncerede før sommer en essay-konkurrence i forbindelse med Børneårsmødet 2017, hvor fokus blandt andet er på de stadig flere børn, der lider af angst, de ”farlige” børn, der søger fællesskab i radikaliserede eller kriminelle miljøer, og børnefattigdom og hvad det betyder.

Blandt de indsendte essays er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der i dag kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet – hvis de overhovedet når dertil:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed” hvordan det er for et barn at voksne op med en angst, der spænder ben for livet, når den ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn” om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Du kan læse alle tre essays nedenfor. Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med.

På fagkonferencen Børneårsmødet 2017 fortæller fageksperter om udviklingen på de tre områder og andre aktuelle udfordringer for det gode børneliv, mens livseksperter sætter ord på den levede udfordring. Som altid er fokus på løsninger, der virker. Du kan læse mere om Børneårsmødet den 25. oktober i Nyborg Strand her.

Angstens ensomhed

Hvad fattigdom betyder

De farlige børn – Aida

Ny sæson af De brændte børn

Så er de to første afsnit af tredje sæson af TV2-serien “De brændte børn” rullet over skærmen. Hvert afsnit er set af omkring en halv million danskere – eller hver tredje, der så tv den aften. I første afsnit mødte vi Kenneth Guul – du kan læse om hans historie her.

Udsendelserne har afstedkommet reaktioner, langt de fleste positive. De negative reaktioner handler typisk om en vrede mod det system – de kommuner – der havde ansvaret i en familie, hvor forældrene ikke magtede opgaven. Det forstår jeg. Men det er vigtigt for mig at sige, at disse skæbnefortællinger går lidt bagud i tid. De er et udtryk for et systemsvigt den gang. Min påstand er, at det sker i meget mindre grad i dag.

Vi har ekstremt dedikerede børnesagsbehandlere, vi har en meget strammere lovgivning, der er langt flere underretninger og vi har medier, der har formået at få sat spot på problemerne på en måde, så alle er mere opmærksomme. Det går den rigtige vej og jeg glædes konstant over de mange unge mennesker, der vælger at blive socialrådgivere, fordi de vil gøre det bedre for de udsatte børn.

Hvis man har stor interesse i børneliv og vil dykke ned i udfordringer sammen med mange forskellige fagfolk – blandt andet socialrådgivere – afholder vi det traditionelle Børneårsmøde den 25. oktober. I år handler konferencen om “Det svære børneliv og de gode løsninger”. Det bliver som sædvanlig en børnefaglig tapas med fart på.

En af dem på scenen under Børneårsmødet 2017 er Jimmy Gørtz, der runder TV-serien ”De brændte børn” af. Han er i dag lokal leder af Røde Kors og har en mangeårig toplederkarriere bag sig. Det lykkedes han med på trods af en opvækst, hvor kæppen, som han jævnligt blev slået med, var navngivet af hans far, mens hans mor rejste af frygt for selvsamme far – og lod Jimmy og hans lillebror tilbage. Hvad det gjorde ved Jimmy, og hvorfor han blev stående på benene, fortæller han om på konferencen.

Vi dykker naturligvis ned i en række andre udfordringer på Børneårsmødet. Du kan læse om programmet her. En af de tendenser, som jeg tænker er særligt bekymrende, er det stigende antal selvskader. Vi ser nu, at børn helt ned til 7-årsalderen skader sig selv. Også børn i almindelige middelklassefamilier. Det har jeg kommenteret på til TV2 i en artikel, du kan læse her. Det er bestemt også et tema på Børneårsmødet 2017. Håber vi ses.

Kh,
Lisbeth

P.S. Hvis du ikke allerede selv modtager vores nyhedsbrev, så kan du bestille det her.

Zornig udgiver håndbøger om svære liv

Hvad stiller man som fagperson eller pårørende op med børn eller voksne, der kæmper med spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd? Eller som har været udsat for seksuelle overgreb? To nye håndbøger fra Huset Zornig bidrager med viden og indsigt fra de udsatte selv.

”Det kan være svært som både fagperson og pårørende at forstå mennesker, der har ondt i livet, og vide, hvad man kan stille op. I vores nye håndbøger er det livseksperterne, som lever det svære liv, der selv fortæller, og så kommer eksperter, der arbejder med deres udfordringer, med konkrete anvisninger. Den ene håndbog handler om spiseforstyrrelser og andre former for selvskade, den anden om seksuelt krænkede børn,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun står sammen med Karen Gjesing bag Jeg gør mig ondt, når …, og sammen med Tilde Kelp bag Jeg ville have sagt det, hvis … Begge bøger udkommer den 31. august 2017 på Gyldendal, som Huset Zornig har indgået et samarbejde med om at udgive en hel serie af håndbøger.

I begge håndbøger veksler livseksperternes fortællinger med fageksperters råd og erfaringer, ligesom der er henvisninger til, hvor man kan skaffe mere viden. Det sætter livseksperternes erfaringer i et fagligt perspektiv, som voksne omsorgspersoner og pårørende kan lade sig inspirere af.

”Vi har skrevet bøgerne, fordi mange efterspørger konkrete råd og en dybere forståelse, som de udsatte selv er bedst til at formidle. Der findes meget faglitteratur, som vi også henviser til, men i disse bøger er livseksperternes stemme den vigtige. De siger det som de oplever det og kommer selv med bud på, hvad alle os omkring dem kunne gøre for at støtte bedre,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, siger om håndbogen om seksuelt krænkede børn:

”Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.”

Om forfatterne

Lisbeth Zornig Andersener er cand. polit, tidligere børnerådsformand og stifter af Huset Zornig. Karen Gjesing er socialpædagog og systemisk coach. Tilde Kelp er cand. mag. i litteraturhistorie og sociologi.

Om bøgerne

Jeg gør mig ondt, når … af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing og Jeg ville have sagt det, hvis … af Lisbeth Zornig Andersen og Tilde Kelp udkommer hos Gyldendal den 31. august 2017.

Ny samfundskrimi af Zornig & Lindholm

Forfatterparret Zornig & Lindholm udgiver en ny samfundskrimi – Arkimedes.

Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet. Men en opvækst præget af vold, misbrug og voksnes svigt forfølger hende stadig.

En finansmand findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi – fordi det involverer en minister. Hvem vil hende til livs?

Imens vender hendes ekskæreste Mathias tilbage til Danmark fra sit eksil i hængekøjen i Jacó Beach. Han beslutter sig for at hjælpe Malene og begynder at granske den myrdedes baggrund. Det fører ham på sporet af hemmeligheder, som både rækker langt tilbage i tiden, men også dybt ind i magtens korridorer. Her tegner sig konturerne af et skelsættende politisk komplot, der kan ændre landets fremtid.

Malene opdager snart, hvem der er efter hende og må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Men det sætter hårdkogte muskler i bevægelse, som hun pludselig ikke længere kan styre.

Arkimedes er en selvstændig fortsættelse af Zornig og Lindholms storsælgende debut, spændingsromanen Bundfald. Romanen er udgivet af JP-Politikens Forlag og udkommer den 20. juni.

 

“Romanen er som et langt tilbageholdt åndedræt, mens man venter på en uundgåelig eksplosion… De utroligt mange lag, der dækker over løgne, misbrug og magtliderlighed, bliver langsomt pillet fra hinanden i denne skræmmende realistiske og spændende historie.”

Litteratursiden