Vejen Kommune er medudgiver af børnebog om hemmeligheder

Til oktober udkommer børnebogen “Hemmeligheder” til fire- til seksårige børn om det at have hemmeligheder. Hemmeligheder kan være sjove og hyggelige. Men hemmeligheder kan også være, når barnet har oplevet noget, der har gjort det bange og ikke tør sige det videre. Det er hemmeligheder, der gør ondt i maven.

Bogen er lavet i et samarbejde med Vejen Kommune, illustrator Bolette Thygesen, Lisbeth Zornigs datter, Freja Palsgaard Andersen, Red Barnet samt Dansk Psykologisk forlag.

Baggrunden for bogen er en ud af flere anbefalinger fra 35 voksne krænkede børn, der i en rapport, udarbejdet af Huset Zornig, blandt andet peger på, at de som børn manglede børnebøger og film, der kunne hjælpe dem til at forstå og få fortalt nogle voksne om, hvordan de havde det, og hvad de oplevede.

Læs mere her.

Børneårsmødet 2017: Det svære børneliv – de gode løsninger

Den 25. oktober, Kongrescenter Nyborg Strand

“Det svære børneliv – de gode løsninger”

Den 25. oktober afholder Huset Zornig vores årlige fagkonference “Børneårsmødet” på kongrescenter Hotel Nyborg Strand. Vi sætter fokus på en række af de mest brændende platforme for udsatte børn lige nu, og som altid får du skarpe vinkler på både udfordringerne og løsningerne fra såvel fageksperter som livseksperter – altså praktisk viden om, hvad der virker, direkte fra virkeligheden.

Vi lægger stor vægt på at kombinere faglige indlæg med perspektiv fra borgerne selv. Sådan oplevede en deltager vores seneste konference:
“Tusind tak for en mættet, intens og lærerig dag. Konceptet med kombinationen af fageksperter, livseksperter og dialog er perfekt til at beskrive komplekse emner uden at det bliver for teoretisk. Fokus på hvad der virker giver vist alle mod på at gå tilbage i arbejdshverdagen med ny energi og gode eksempler fra det sociale tapasbord.”

Morten Sodemann, overlæge på Odense Universitetshospital 

Alle børn skal have det rart. Sådan bør det være. Men sådan er virkeligheden ikke for alle. Lige nu mistrives omkring hvert tiende barn i Danmark. Fattigdom, angst, traumer og farlige fællesskaber er blot nogle af de temaer, som børn i dag bøvler med og som koster livsmuligheder. Her er derfor, hvad vi sætter fokus på den 25. oktober:

  • Børnefattigdom. Hvad gør skrappere kontanthjælpsregler ved børns trivsel og livsmuligheder? Regeringens egne tal viser, at antallet af børn ramt af fattigdom vil fordobles som følge af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet. Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, tager dig igennem udviklingen af børnefattigdommen i Danmark og de spor, det trækker ind i voksenlivet. Anne og hendes datter sætter kød og blod på pludselig at skulle reducere sine månedlige udgifter med mere end 3000 kr. på grund af kontanthjælpsloftet. Som svar på de politiske stramninger træder civilsamfundet til i form af blandt andet netværket Næstehjælperne, der hjælper med mad og meget andet – her hører du hvordan og hvorfor. BROEN Danmark gør det også ved at hjælpe økonomisk med fritidsinteresser.
  • Overgreb på børn anno 2017. Karakteren af seksuelle overgreb ændrer sig i takt med den digitale udvikling. Derfor ser vi flere og flere af de såkaldte live streaming-overgreb, hvor krænkere kan bestille voldtægter af børn og instruere overgrebene direkte. Psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet fortæller, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til at spotte overgreb på nettet. Desuden præsenterer han sammen med Lisbeth Zornig Andersen en ny børnebog til det fem-seks-årige barn, der holder på hemmeligheder, der gør ondt i maven. En livsekspert, der selv har oplevet overgreb, perspektiverer, hvilken forskel sådan en bog kunne have gjort.
  • Farlige børn. Vi kender alle til Kundby-sagen, hvor et barn truede med at sprænge to skoler i luften. Hvad skaber disse børn og hvordan kan vi forebygge, at børn kommer så langt ud? Kasper Fisker, ekspert i radikalisering og tidligere ledende kriminolog hos PET, fortæller om baggrunde for radikalisering af unge. SSP konsulent Charlie Larsen, der har erfaring fra sikrede institutioner, hvor de farlige børn i dag bliver anbragt, og som selv har en baggrund som en udsat ung, giver et indblik i hverdagen og skæbnerne bag overskrifterne.
  • Børn og angst. Et stigende antal børn og unge – anslået hver tiende – kæmper med angst. Psykiatrifonden kalder tendensen alarmerende. Angst lammer og begrænser. Professor MSO Barbara Hoff Esbjørn fra Institut for psykologi ved Københavns Universitet fortæller om angstens fremtoning og erfaringer med metoder til at håndtere eller bekæmpe angst, herunder metakognitiv terapi. En ung fortæller om at blive ramt af angst – og hvordan hun har tacklet den
  • Særlige kompetencer. En svær opvækst kan give livsvarige ar – men også særlige kompetencer. Professor Hanne Warming, RUC, præsenterer ny forskning, der gør os klogere på at spotte ressourcerne i børn med en anderledes opvækst. Hun fortæller om metoder til og erfaringer med at realisere de særlige ressourcerne i praksis, herunder at gøre det på en måde, så man samtidig tager hånd om den sårbarhed, der også kan være i de særlige ressourcer. Lisbeth Zornig Andersen diskuterer som livsekspert i samtale med Hanne Warming, hvilke særlige kompetencer hun selv udviklede og hvordan hun brugte dem.
  • ”De brændte børn 2017”. Tredje sæson af tv-dokumentar serien De Brændte Børn løber over skærmen i efteråret på TV2. Det er en dokumentarerie, hvor voksne brændte børn søger svarene på, hvorfor det gik, som det gik, under deres opvækst, for at komme videre med livet. Du møder en af deltagerne – uden at sige for meget kan vi afsløre, at overskriften bliver ”Fra rod i Rødovre til leder i Røde Kors”.

Vi har mere endnu på programmet, som du kan læse om her. Blandt andet bliver en værdig vinder af Hanna-prisen kåret; en ildsjæl, der sjældent gør så meget væsen af sig, men som altid og igennem mange år har vist, at han/hun er der – lige bag de børn, der har brug for omsorg og støtte. Der vil også være musik og sang – af Josefine, en ung, der har levet sangenes vers.

Du kan tilmelde dig konferencen her – hvis du gør det før den 1. juli er der 20 pct. rabat, du skal blot anvende rabatkoden BÅM2017 – eller, hvis du betaler via EAN faktura, kan du sende en mail om deltagelse til Mikael Lindholm på e-mail mrl@husetzornig.dk.

Du kan også følge nyheder om Børneårsmødet 2017 på Facebook her – hvis du vælger “deltager” eller “interesseret” modtager du løbende opdateringer og nyheder.

Læs mere om  konferencen her eller download PDF version af Børneårsmødet 2017 program.

Forsker slår alarm: Nye former for udsathed kræver fokus

Der skal en helt ny indsats til, hvis vi skal hjælpe alle unge. Sådan lyder opråbet fra ungdomsforskeren Noemi Katznelson.

Hun er professor og centerleder på Center For Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København og har siddet med i en ekspertgruppe, som for nylig gav regeringen en række anbefalinger til, hvordan flere unge kommer med på uddannelsesvognen.

Et af problemerne med den hidtidige og nuværende uddannelsesindsats er, at både lærere, pædagoger, socialarbejdere og andre voksne overser nogle unge. Det er især dem, der udadtil kommer fra velfungerende og veluddannede familier, der risikerer at glide under radaren, påpeger ungdomsforskeren.

– Nogle unge gemmer deres udsathed bag en facade. De kan udstråle en enorm styrke, men den dag, de behøver hjælp, kan det være enormt svært, siger Noemi Katzenelson.

En af de unge, som hun taler om, er Emilie Rasmussen, der læser til socialrådgiver. Hun kommer  fra en ‘pæn’ familie, hvor mange arbejdede i sundhedssektoren. Ligesom Noemi Katzenelson holdte Emilie Rasmussen i dag et oplæg på Det Sociale Årsmøde, som er arrangeret af Huset Zornig. Og hun var helt enig i Noemi Katzanelsons pointe – at unge kan gemme sig bag en facade, selv om de har problemer, som de burde have hjælp til at løse.

– Mange unge prøver at gemme sig bag en facade. De forsøger at gøre sig usynlige eller at skabe en historie, som ingen andre undrer sig over, siger hun.

Læs hele Avisen.dk’s reportage fra Det sociale årsmøde 2017 her.

“My Childhood in Hell”

Neglect, poverty and sexual abuse twisted Lisbeth Zornig Andersen’s childhood. She managed to transcend her upbringing and now has a fine career and a well functioning family. Today she revisits her past – a much harder journey than she had imagined.

Childhood in hell, looking for the picture of a lost childhood

In order to heal the traces of a dysfunctional upbringing, Lisbeth Zorning Andersen finds herself in the work of writing a book to help overcome the greatest trauma of her life. But in order to finish her work, she needs to find images, even if only one, from that time when she and her siblings were abused and mistreated psychologically and physically by their stepfather under the contemplative shadow of a mother

In search of this lost picture, Zornig makes a series of visits to his relatives in her attempt to reconstruct the image of a past that affected the destiny of herself and her siblings. But the images do not appear, it all becomes blur and the happens with reality when, in one of the confrontations she has, Zorning discusses with her mother the true cause of the death of one of his brothers, who is believed to have committed suicide.

he camera of Danish director Mette Korsgaard keeps an unbreakable loyalty to Zornig, who maintains an admirable candor even when facing the man who made of her childhood a living hell. It is the crucial encounter between her and her stepfather, a man whose face we cannot see and represents the most important link in her discovery of the designs of the upbringing, her personal rediscovery and forgiveness.

Watch the documentary here.

 

 

Zornig: Pas på Trump-effekten i kommunalvalget

Det danske kommunalvalg bliver den næste danske prøvesten på de vælgerbevægelser, som har ført Donald Trump til magten i USA og gjort Marine Le Pen til præsidentkandidat i Frankrig. Vælgerne er trætte af politikere, der taler hen over hovedet på dem og ikke interesserer sig for deres virkelighed. Der er behov for en ny slags dialog mellem vælgerne og politikerne. Resultatet af kommunalvalget i november vil vise, om det lykkes for de etablerede partier, eller om populisterne løber med stemmerne.Den advarsel kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som under kommunalvalget i 2013 gennemførte en demokratikampagne, der mobilis

erede mange tidligere tavse stemmer – især de socialt udsatte vælgere.
Zornigs kampagnen bidrog til at knække 30 års faldende valgdeltagelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere steg valgdeltagelsen med 28 pct. Tilsvarende steg valgdeltagelsen markant i stort set alle socialt udsatte boligområder.

”Vi ville vise, at det er muligt at få vælgerne i tale og få dem mobiliseret, hvis man taler til dem i øjenhøjde og tager deres bekymringer alvorligt, i stedet for at tale ud fra ens egen dagsorden. Mange politikere, der var aktive på valgmøder i vores kampagne, strøg direkte ind i byrådet, selv om det var første gang, de stillede op. Det virker rent faktisk. I år må vi se, hvor mange har taget lære af det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvordan politikerne tackler valget til november handler ifølge Zornig om mere, end deres egen politiske fremtid. Hun er bekymret for, at demokratiet bliver løbet over ende og taget til gidsel af populister og opportunister, hvis ikke de etablerede partier, som mener at have de bæredygtige løsninger på samfundsudfordringerne, genopfinder sig selv og sørger for, at alle vælgere bliver inddraget.

”Dybest set mangler vi i dag en folkelig brugerinddragelse i politikudviklingen. Vi får ikke de gode løsninger ved at nok så velmenende skrivebordsstrateger udarbejder løsninger, som borgerne ikke oplever, at matcher den virkelighed, de lever i. Mange vælgere er drevet af frygt. Frygten for systemet, frygten for de fremmede og frygten for fremtiden. Vil politikerne forringe borgeres vilkår yderligere? Vil flygtninge og indvandrere få alt for stor andel i begrænsede midler, der er afsat til folk, der har svært ved at forsørge sig selv? Når krybben opfattes som tom, begynder hestene at bides. Det kan blive rigtig grimt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun ser en risiko for, at vi i 2017 får et kommunalvalg, som deler Danmark endnu skarpere op i en veluddannet elite og en frygtsom underklasse, der bekriger hinanden, hvis ikke politikerne tager borgernes bekymringer alvorlig.

Læs hele interviewet i DenOffentlige.dk her.

 

Zornig: Vi sender flere unge på kanten

Der er behov for at nytænke ungeindsatsen, hvis ikke flere unge skal ende på kanten af samfundet. Det seneste tiårs tiltag har ikke fået flere i uddannelse og beskæftigelse – derimod vokser selvskade, misbrug og hjemløshed blandt de unge. Vi risikerer som samfund at skubbe en gigantisk milliardregning foran os i form af overførselsindkomster til alle dem, der ikke magtede livet, hvis vi ikke nytænker ungeindsatsen radikalt.

DSC_3097

Zornig advarer om sociale konsekvenser ved at presse de unge yderligere.

Det siger Lisbeth Zornig Andersen i en artikel, der ser nærmere på udviklingen blandt de unge. Selv om der i de seneste ti år er gjort mere for at støtte de socialt udsatte unge, så de ikke havner på kanten af samfundet, er det bare ikke nok, mener Zornig. Samfundet forandrer sig hurtigere, end indsatserne kan kompensere for. Presset på de unge stiger. Derfor ender alt for mange unge uden uddannelse eller beskæftigelse, trods de seneste års indsatser.

Statistikken taler sit eget sprog. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Desuden – og det er til det værre – havner i dag flere børn fra underklassen selv i underklassen som voksne, end for godt et årti siden.

Ifølge Zornig er de manglende resultater ingen naturlov. ”Vi ved, hvad der skal til for at støtte udsatte børn og unge, så de ikke havner på kanten, og der er samtidig rigtigt god samfundsøkonomi i at gøre det – vi kan vende offentlige milliardudgifter til offentlige milliardindtægter ved at levere den indsats. Det koster altså ikke flere penge at støtte de unge, tværtimod. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi organiserer indsatsen. Den nødvendige viden og de nødvendige metoder er der. Hvad vi mangler er politisk ledelse og prioritering,” siger hun.

Huset Zornig har sat fokus på de unge på kanten under overskriften ”Fra ung til voksen – på godt og ondt” på fagkonferencen ”Det sociale årsmøde 2017” i Nyborg Strand den 25. april, hvor netop den gode ungeindsats er på dagsorden.

Læs hele artiklen om de unges udfordringer her.

Til workshop med Rødovre Kommunes nye Udsatteråd

Rødovre Kommunes nye Udsatteråd holdt i januar sit første workshopmøde, hvor kommunens medarbejdere sammen med socialt udsatte borgere arbejdede på at konkretisere kommunens strategi på udsatteområdet.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

Socialt udsatte og kommunens medarbejdere i samarbejde om ideer og praktiske løsninger.

”Kommunen har i deres udsattestrategi fem mål, som vi har kigget på, og trukket essensen ud af i forhold til at prioritere, hvor vi vil sætte ind,” forklarer Udsatterådets formand, Lars Ahlstrand, der selv er tidligere socialrådgiver.

Han mener, at et Udsatteråd er en stor hjælp for en kommune til at nå frem til de rigtige løsninger, der virker, fordi det inddager de borgere, det hele handler om.

”Den største udfordring er at komme i kontakt med misbrugere og udsatte. Her kan udsatterådet hjælpe med at gå nye veje, måske med et team af tilgængelige opsøgende medarbejdere, som gadejurister og psykologer,” foreslår Lars Ahlstrand.

Lisbeth Zornig, der har hjulpet rådet i gang, mener, at deres fokusområder matcher Rødovres behov rigtig godt.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvor godt de har set udfordringerne an, men det hænger nok sammen med, at rådet er personligt udpeget fordi de ved noget om hvert deres område. Udsathed og ensomhed fylder meget, og det gælder også de unge, som ikke figurerer i det offentlige system. Derfor er det spændende om Rødovre Udsatteråd kan være med til at nedbryde fordomme ved at fokusere på virkelige problemer og kalde tingene, for hvad de nu engang er uden berøringsangst,” siger Lisbeth Zornig.

Samtidig mener hun, at et udsatteråd kan bidrage med fordomsfri nytænkning.

”Rådet kommer ikke med en dagsorden som interesseorganisation. De vil gerne gøre Rødovre klogere på udsathed ved at gå nye veje,” tilføjer hun.

Rødovre Lokal Nyt var med og rapporterer fra workshoppen. Læs reportagen her.

EFTERLYSNING: Hvem skal vinde årets Hanna Prisen?

Huset Zornig har indstiftet ”Hanna-prisen”, som en gang årligt vil blive uddelt til en person, der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte børn.

”Det er en person, som er karakteriseret ved at være den stabile støtte, der år efter år stilfærdigt og vedvarende arbejder med at skabe relationer og tryghed nok til, at de socialt udsatte børn, der møder denne person, får modet til at udvikle sig og blomstre,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Read More

Rapport: Nyt mønsterbryderprogram

Der er en stor uforløst samfundsgevinst i at hjælpe socialt udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. Selv hvis det kun lykkes at bryde mønstret for 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet, er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 5 mia. kr. i det. Hvis det lykkes at bryde mønstret for 70 pct. af de unge, hvilket er succesraten for de bedste mentorprogrammer, er den samfundsøkonomiske gevinst over 19 mia. kr.

”En satsning på at skabe flere mønsterbrydere er samfundsøkonomisk set en særdeles god forretning. Den gevinst bliver imidlertid ikke realiseret fuldt ud i dag. Indsatsen over for de socialt udsatte unge varierer meget fra kommune til kommune. Der er behov for en langt mere fokuseret og systematisk indsats,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Det konkluderer rapporten ”De unge mønsterbrydere”, som er udarbejdet af Huset Zornig. Rapporten rummer samtidig et design til et mønsterbryderprogram, som tager afsæt i best practice på området og som er udarbejdet i samarbejde med udsatte unge og voksne mønsterbrydere.

Read More

Ny bog: De fordømte forældre

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

defordoemteforaeldre