Ny børnebog om gode og dårlige hemmeligheder

Den 25. oktober udkommer børnebogen “Hemmeligheder”. Bogen handler om bjørneungerne Samson og Nanna, som er bedste venner i bjørnehaven. Men Nanna har en hemmelighed, der gør ondt i maven.

Bogen henvender sig til fire- til syvsårige børn om det at have hemmeligheder. Hemmeligheder kan være sjove og hyggelige. Men hemmeligheder kan også være, når barnet har oplevet noget, der har gjort det bange og ikke tør sige det videre. Det er hemmeligheder, der gør ondt i maven.

Bogen er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen og hendes datter, Freja Palsgaard Andersen, illustreret af Bolette Thygesen, og udarbejdet i samarbejde med Vejen Kommune, Red Barnet samt Dansk Psykologisk forlag.

Bogen giver voksne, både pædagoger og forældre, et redskab til at tale med børn om ting, de kan have svært ved at sige.

Baggrunden for bogen er én ud af flere anbefalinger fra 35 voksne krænkede børn, der i en rapport, udarbejdet af Huset Zornig, blandt andet peger på, at de som børn manglede børnebøger og film, der kunne hjælpe dem til at forstå og få fortalt nogle voksne om, hvordan de havde det, og hvad de oplevede.

Bogen er blevet testet af en række institutioner i Vejen Kommune. Du kan læse mere om den her:

Ny bog skal bruges til at opdage børn med dårlige hemmeligheder

Lisbeth Zornig: Vejen Kommune kommer til at inpspirere mange

Bogen kan forudbestilles her. Hvis du vil høre et foredrag om “Hemmeligheder” og hvordan man kan hjælpe børn i mistrivsel kan du tjekke Huset Zornigs foredragsoversigt her.

“De brændte børn” på Børneårsmødet

Så du Jimmy Gørtz i “De brændte børn” på TV2? Han var drengen, der gjorde sig stærk for sin lillebror, når kæppen Peter blev taget i brug til afstraffelse af de to små børn. Far slog, mor flygtede og drengene blev tilbage i helvede. I dag er Jimmy en stor stærk mand med en karriere bla. indenfor Røde Kors. Han valgte at kæmpe for andre for at redde sig selv.

Hvis du vil møde Jimmy og høre hans tanker om, hvordan vi bedst hjælper andre brændte børn til at mestre livet trods dårlige odds, så har du mulighed for at møde ham på fagkonferencen Børneårsmødet 2017 den 25. oktober i Nyborg Strand, hvor temaet er “Det svære børneliv – de gode løsninger”.

Du kan læse Jimmys historie her: “Manden, der ville redde andre for at redde sig selv” eller høre ham her: “Zornigs Zone”.

På Børneårsmødet 2017 dykker vi også ned i andre udfordringer, som det stigende antal børn, der lider af angst, børnefattigdom og dens konsekvenser, radikalisering af børn og unge – eller farlige fællesskaber.

Huset Zornig udskrev før sommer en essay-konkurrence om tidens store udfordringer på børneområdet. Blandt de indsendte bidrag er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed”  hvordan det er for et barn at vokse op med en angst, der spænder ben for livet, når angsten ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn”  om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Vi i Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med i dag.

Hvis du er interesseret i at deltage i et af vores nye foredrag kan du tjekke dem her.

Essay-vindere om fattigdom, angst og radikalisering

Huset Zornig annoncerede før sommer en essay-konkurrence i forbindelse med Børneårsmødet 2017, hvor fokus blandt andet er på de stadig flere børn, der lider af angst, de ”farlige” børn, der søger fællesskab i radikaliserede eller kriminelle miljøer, og børnefattigdom og hvad det betyder.

Blandt de indsendte essays er der udvalgt tre vindere, som med hver deres personlige perspektiv kaster lys og over emner, der i dag kan formørke børnelivet og få svære konsekvenser for voksenlivet – hvis de overhovedet når dertil:

Nadja Ensig, socialrådgiverstuderende, skriver i sit essay ”Hvad fattigdom betyder” om prisen for et barn, der vokser op i et fattigt hjem, hvor penge aldrig rækker og regningerne ikke bliver betalt, hvad et sådant fattigt barn tager med sig ind i voksenlivet – og hvad vi andre kunne gøre for modvirke skaderne.

Pernille Petersen skriver i sit essay om ”Angstens ensomhed” hvordan det er for et barn at voksne op med en angst, der spænder ben for livet, når den ikke bliver forstået og opdaget, før barndommen er slut – og hvad hun ville have ønsket, at de voksne havde gjort.

Kathrine Eila Juhl, lærer, skriver i sit essay ”De farlige børn” om mødet med Aida på 12 år, der gik på samme skole som en ung mand, der blev hellig kriger og døde, og om hvordan Aida blevet trukket mod samme fællesskaber.

Du kan læse alle tre essays nedenfor. Huset Zornig ønsker alle tre tillykke og takker for deres vigtige og personlige bidrag til udfordringer, som mange børn i kæmper med.

På fagkonferencen Børneårsmødet 2017 fortæller fageksperter om udviklingen på de tre områder og andre aktuelle udfordringer for det gode børneliv, mens livseksperter sætter ord på den levede udfordring. Som altid er fokus på løsninger, der virker. Du kan læse mere om Børneårsmødet den 25. oktober i Nyborg Strand her.

Angstens ensomhed

Hvad fattigdom betyder

De farlige børn – Aida

De brændte børn

Så er de to første afsnit af tredje sæson af TV2-serien “De brændte børn” rullet over skærmen. Hvert afsnit er set af omkring en halv million danskere – eller hver tredje, der så tv den aften. I første afsnit mødte vi Kenneth Guul – du kan læse om hans historie her.

Udsendelserne har afstedkommet reaktioner, langt de fleste positive. De negative reaktioner handler typisk om en vrede mod det system – de kommuner – der havde ansvaret i en familie, hvor forældrene ikke magtede opgaven. Det forstår jeg. Men det er vigtigt for mig at sige, at disse skæbnefortællinger går lidt bagud i tid. De er et udtryk for et systemsvigt den gang. Min påstand er, at det sker i meget mindre grad i dag.

Vi har ekstremt dedikerede børnesagsbehandlere, vi har en meget strammere lovgivning, der er langt flere underretninger og vi har medier, der har formået at få sat spot på problemerne på en måde, så alle er mere opmærksomme. Det går den rigtige vej og jeg glædes konstant over de mange unge mennesker, der vælger at blive socialrådgivere, fordi de vil gøre det bedre for de udsatte børn.

Hvis man har stor interesse i børneliv og vil dykke ned i udfordringer sammen med mange forskellige fagfolk – blandt andet socialrådgivere – afholder vi det traditionelle Børneårsmøde den 25. oktober. I år handler konferencen om “Det svære børneliv og de gode løsninger”. Det bliver som sædvanlig en børnefaglig tapas med fart på.

En af dem på scenen under Børneårsmødet 2017 er Jimmy Gørtz, der runder TV-serien ”De brændte børn” af. Han er i dag lokal leder af Røde Kors og har en mangeårig toplederkarriere bag sig. Det lykkedes han med på trods af en opvækst, hvor kæppen, som han jævnligt blev slået med, var navngivet af hans far, mens hans mor rejste af frygt for selvsamme far – og lod Jimmy og hans lillebror tilbage. Hvad det gjorde ved Jimmy, og hvorfor han blev stående på benene, fortæller han om på konferencen.

Vi dykker naturligvis ned i en række andre udfordringer på Børneårsmødet. Du kan læse om programmet her. En af de tendenser, som jeg tænker er særligt bekymrende, er det stigende antal selvskader. Vi ser nu, at børn helt ned til 7-årsalderen skader sig selv. Også børn i almindelige middelklassefamilier. Det har jeg kommenteret på til TV2 i en artikel, du kan læse her. Det er bestemt også et tema på Børneårsmødet 2017. Håber vi ses.

Kh,
Lisbeth

P.S. Hvis du ikke allerede selv modtager vores nyhedsbrev, så kan du bestille det her.

Zornig udgiver håndbøger om svære liv

Hvad stiller man som fagperson eller pårørende op med børn eller voksne, der kæmper med spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd? Eller som har været udsat for seksuelle overgreb? To nye håndbøger fra Huset Zornig bidrager med viden og indsigt fra de udsatte selv.

”Det kan være svært som både fagperson og pårørende at forstå mennesker, der har ondt i livet, og vide, hvad man kan stille op. I vores nye håndbøger er det livseksperterne, som lever det svære liv, der selv fortæller, og så kommer eksperter, der arbejder med deres udfordringer, med konkrete anvisninger. Den ene håndbog handler om spiseforstyrrelser og andre former for selvskade, den anden om seksuelt krænkede børn,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun står sammen med Karen Gjesing bag Jeg gør mig ondt, når …, og sammen med Tilde Kelp bag Jeg ville have sagt det, hvis … Begge bøger udkommer den 31. august 2017 på Gyldendal, som Huset Zornig har indgået et samarbejde med om at udgive en hel serie af håndbøger.

I begge håndbøger veksler livseksperternes fortællinger med fageksperters råd og erfaringer, ligesom der er henvisninger til, hvor man kan skaffe mere viden. Det sætter livseksperternes erfaringer i et fagligt perspektiv, som voksne omsorgspersoner og pårørende kan lade sig inspirere af.

”Vi har skrevet bøgerne, fordi mange efterspørger konkrete råd og en dybere forståelse, som de udsatte selv er bedst til at formidle. Der findes meget faglitteratur, som vi også henviser til, men i disse bøger er livseksperternes stemme den vigtige. De siger det som de oplever det og kommer selv med bud på, hvad alle os omkring dem kunne gøre for at støtte bedre,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, siger om håndbogen om seksuelt krænkede børn:

”Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.”

Om forfatterne

Lisbeth Zornig Andersener er cand. polit, tidligere børnerådsformand og stifter af Huset Zornig. Karen Gjesing er socialpædagog og systemisk coach. Tilde Kelp er cand. mag. i litteraturhistorie og sociologi.

Om bøgerne

Jeg gør mig ondt, når … af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing og Jeg ville have sagt det, hvis … af Lisbeth Zornig Andersen og Tilde Kelp udkommer hos Gyldendal den 31. august 2017.

Ny samfundskrimi af Zornig & Lindholm

Forfatterparret Zornig & Lindholm udgiver en ny samfundskrimi – Arkimedes.

Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet. Men en opvækst præget af vold, misbrug og voksnes svigt forfølger hende stadig.

En finansmand findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi – fordi det involverer en minister. Hvem vil hende til livs?

Imens vender hendes ekskæreste Mathias tilbage til Danmark fra sit eksil i hængekøjen i Jacó Beach. Han beslutter sig for at hjælpe Malene og begynder at granske den myrdedes baggrund. Det fører ham på sporet af hemmeligheder, som både rækker langt tilbage i tiden, men også dybt ind i magtens korridorer. Her tegner sig konturerne af et skelsættende politisk komplot, der kan ændre landets fremtid.

Malene opdager snart, hvem der er efter hende og må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Men det sætter hårdkogte muskler i bevægelse, som hun pludselig ikke længere kan styre.

Arkimedes er en selvstændig fortsættelse af Zornig og Lindholms storsælgende debut, spændingsromanen Bundfald. Romanen er udgivet af JP-Politikens Forlag og udkommer den 20. juni.

 

“Romanen er som et langt tilbageholdt åndedræt, mens man venter på en uundgåelig eksplosion… De utroligt mange lag, der dækker over løgne, misbrug og magtliderlighed, bliver langsomt pillet fra hinanden i denne skræmmende realistiske og spændende historie.”

Litteratursiden

Børneårsmødet 2017: Det svære børneliv – de gode løsninger

Den 25. oktober, Kongrescenter Nyborg Strand

“Det svære børneliv – de gode løsninger”

Den 25. oktober afholder Huset Zornig vores årlige fagkonference “Børneårsmødet” på kongrescenter Hotel Nyborg Strand. Vi sætter fokus på en række af de mest brændende platforme for udsatte børn lige nu, og som altid får du skarpe vinkler på både udfordringerne og løsningerne fra såvel fageksperter som livseksperter – altså praktisk viden om, hvad der virker, direkte fra virkeligheden.

Vi lægger stor vægt på at kombinere faglige indlæg med perspektiv fra borgerne selv. Sådan oplevede en deltager vores seneste konference:
“Tusind tak for en mættet, intens og lærerig dag. Konceptet med kombinationen af fageksperter, livseksperter og dialog er perfekt til at beskrive komplekse emner uden at det bliver for teoretisk. Fokus på hvad der virker giver vist alle mod på at gå tilbage i arbejdshverdagen med ny energi og gode eksempler fra det sociale tapasbord.”

Morten Sodemann, overlæge på Odense Universitetshospital 

Alle børn skal have det rart. Sådan bør det være. Men sådan er virkeligheden ikke for alle. Lige nu mistrives omkring hvert tiende barn i Danmark. Fattigdom, angst, traumer og farlige fællesskaber er blot nogle af de temaer, som børn i dag bøvler med og som koster livsmuligheder. Her er derfor, hvad vi sætter fokus på den 25. oktober:

  • Børnefattigdom. Hvad gør skrappere kontanthjælpsregler ved børns trivsel og livsmuligheder? Regeringens egne tal viser, at antallet af børn ramt af fattigdom vil fordobles som følge af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet. Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, tager dig igennem udviklingen af børnefattigdommen i Danmark og de spor, det trækker ind i voksenlivet. Anne og hendes datter sætter kød og blod på pludselig at skulle reducere sine månedlige udgifter med mere end 3000 kr. på grund af kontanthjælpsloftet. Som svar på de politiske stramninger træder civilsamfundet til i form af blandt andet netværket Næstehjælperne, der hjælper med mad og meget andet – her hører du hvordan og hvorfor. BROEN Danmark gør det også ved at hjælpe økonomisk med fritidsinteresser.
  • Overgreb på børn anno 2017. Karakteren af seksuelle overgreb ændrer sig i takt med den digitale udvikling. Derfor ser vi flere og flere af de såkaldte live streaming-overgreb, hvor krænkere kan bestille voldtægter af børn og instruere overgrebene direkte. Psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet fortæller, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til at spotte overgreb på nettet. Desuden præsenterer han sammen med Lisbeth Zornig Andersen en ny børnebog til det fem-seks-årige barn, der holder på hemmeligheder, der gør ondt i maven. En livsekspert, der selv har oplevet overgreb, perspektiverer, hvilken forskel sådan en bog kunne have gjort.
  • Farlige børn. Vi kender alle til Kundby-sagen, hvor et barn truede med at sprænge to skoler i luften. Hvad skaber disse børn og hvordan kan vi forebygge, at børn kommer så langt ud? Kasper Fisker, ekspert i radikalisering og tidligere ledende kriminolog hos PET, fortæller om baggrunde for radikalisering af unge. SSP konsulent Charlie Larsen, der har erfaring fra sikrede institutioner, hvor de farlige børn i dag bliver anbragt, og som selv har en baggrund som en udsat ung, giver et indblik i hverdagen og skæbnerne bag overskrifterne.
  • Børn og angst. Et stigende antal børn og unge – anslået hver tiende – kæmper med angst. Psykiatrifonden kalder tendensen alarmerende. Angst lammer og begrænser. Professor MSO Barbara Hoff Esbjørn fra Institut for psykologi ved Københavns Universitet fortæller om angstens fremtoning og erfaringer med metoder til at håndtere eller bekæmpe angst, herunder metakognitiv terapi. En ung fortæller om at blive ramt af angst – og hvordan hun har tacklet den
  • Særlige kompetencer. En svær opvækst kan give livsvarige ar – men også særlige kompetencer. Professor Hanne Warming, RUC, præsenterer ny forskning, der gør os klogere på at spotte ressourcerne i børn med en anderledes opvækst. Hun fortæller om metoder til og erfaringer med at realisere de særlige ressourcerne i praksis, herunder at gøre det på en måde, så man samtidig tager hånd om den sårbarhed, der også kan være i de særlige ressourcer. Lisbeth Zornig Andersen diskuterer som livsekspert i samtale med Hanne Warming, hvilke særlige kompetencer hun selv udviklede og hvordan hun brugte dem.
  • ”De brændte børn 2017”. Tredje sæson af tv-dokumentar serien De Brændte Børn løber over skærmen i efteråret på TV2. Det er en dokumentarerie, hvor voksne brændte børn søger svarene på, hvorfor det gik, som det gik, under deres opvækst, for at komme videre med livet. Du møder en af deltagerne – uden at sige for meget kan vi afsløre, at overskriften bliver ”Fra rod i Rødovre til leder i Røde Kors”.

Vi har mere endnu på programmet, som du kan læse om her. Blandt andet bliver en værdig vinder af Hanna-prisen kåret; en ildsjæl, der sjældent gør så meget væsen af sig, men som altid og igennem mange år har vist, at han/hun er der – lige bag de børn, der har brug for omsorg og støtte. Der vil også være musik og sang – af Josefine, en ung, der har levet sangenes vers.

Du kan tilmelde dig konferencen her – hvis du gør det før den 1. juli er der 20 pct. rabat, du skal blot anvende rabatkoden BÅM2017 – eller, hvis du betaler via EAN faktura, kan du sende en mail om deltagelse til Mikael Lindholm på e-mail mrl@husetzornig.dk.

Du kan også følge nyheder om Børneårsmødet 2017 på Facebook her – hvis du vælger “deltager” eller “interesseret” modtager du løbende opdateringer og nyheder.

Læs mere om  konferencen her eller download PDF version af Børneårsmødet 2017 program.

Forsker slår alarm: Nye former for udsathed kræver fokus

Der skal en helt ny indsats til, hvis vi skal hjælpe alle unge. Sådan lyder opråbet fra ungdomsforskeren Noemi Katznelson.

Hun er professor og centerleder på Center For Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København og har siddet med i en ekspertgruppe, som for nylig gav regeringen en række anbefalinger til, hvordan flere unge kommer med på uddannelsesvognen.

Et af problemerne med den hidtidige og nuværende uddannelsesindsats er, at både lærere, pædagoger, socialarbejdere og andre voksne overser nogle unge. Det er især dem, der udadtil kommer fra velfungerende og veluddannede familier, der risikerer at glide under radaren, påpeger ungdomsforskeren.

– Nogle unge gemmer deres udsathed bag en facade. De kan udstråle en enorm styrke, men den dag, de behøver hjælp, kan det være enormt svært, siger Noemi Katzenelson.

En af de unge, som hun taler om, er Emilie Rasmussen, der læser til socialrådgiver. Hun kommer  fra en ‘pæn’ familie, hvor mange arbejdede i sundhedssektoren. Ligesom Noemi Katzenelson holdte Emilie Rasmussen i dag et oplæg på Det Sociale Årsmøde, som er arrangeret af Huset Zornig. Og hun var helt enig i Noemi Katzanelsons pointe – at unge kan gemme sig bag en facade, selv om de har problemer, som de burde have hjælp til at løse.

– Mange unge prøver at gemme sig bag en facade. De forsøger at gøre sig usynlige eller at skabe en historie, som ingen andre undrer sig over, siger hun.

Læs hele Avisen.dk’s reportage fra Det sociale årsmøde 2017 her.

“My Childhood in Hell”

Neglect, poverty and sexual abuse twisted Lisbeth Zornig Andersen’s childhood. She managed to transcend her upbringing and now has a fine career and a well functioning family. Today she revisits her past – a much harder journey than she had imagined.

Childhood in hell, looking for the picture of a lost childhood

In order to heal the traces of a dysfunctional upbringing, Lisbeth Zorning Andersen finds herself in the work of writing a book to help overcome the greatest trauma of her life. But in order to finish her work, she needs to find images, even if only one, from that time when she and her siblings were abused and mistreated psychologically and physically by their stepfather under the contemplative shadow of a mother

In search of this lost picture, Zornig makes a series of visits to his relatives in her attempt to reconstruct the image of a past that affected the destiny of herself and her siblings. But the images do not appear, it all becomes blur and the happens with reality when, in one of the confrontations she has, Zorning discusses with her mother the true cause of the death of one of his brothers, who is believed to have committed suicide.

he camera of Danish director Mette Korsgaard keeps an unbreakable loyalty to Zornig, who maintains an admirable candor even when facing the man who made of her childhood a living hell. It is the crucial encounter between her and her stepfather, a man whose face we cannot see and represents the most important link in her discovery of the designs of the upbringing, her personal rediscovery and forgiveness.

Watch the documentary here.

 

 

Zornig: Pas på Trump-effekten i kommunalvalget

Det danske kommunalvalg bliver den næste danske prøvesten på de vælgerbevægelser, som har ført Donald Trump til magten i USA og gjort Marine Le Pen til præsidentkandidat i Frankrig. Vælgerne er trætte af politikere, der taler hen over hovedet på dem og ikke interesserer sig for deres virkelighed. Der er behov for en ny slags dialog mellem vælgerne og politikerne. Resultatet af kommunalvalget i november vil vise, om det lykkes for de etablerede partier, eller om populisterne løber med stemmerne.Den advarsel kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som under kommunalvalget i 2013 gennemførte en demokratikampagne, der mobilis

erede mange tidligere tavse stemmer – især de socialt udsatte vælgere.
Zornigs kampagnen bidrog til at knække 30 års faldende valgdeltagelse. Blandt kontanthjælpsmodtagere steg valgdeltagelsen med 28 pct. Tilsvarende steg valgdeltagelsen markant i stort set alle socialt udsatte boligområder.

”Vi ville vise, at det er muligt at få vælgerne i tale og få dem mobiliseret, hvis man taler til dem i øjenhøjde og tager deres bekymringer alvorligt, i stedet for at tale ud fra ens egen dagsorden. Mange politikere, der var aktive på valgmøder i vores kampagne, strøg direkte ind i byrådet, selv om det var første gang, de stillede op. Det virker rent faktisk. I år må vi se, hvor mange har taget lære af det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvordan politikerne tackler valget til november handler ifølge Zornig om mere, end deres egen politiske fremtid. Hun er bekymret for, at demokratiet bliver løbet over ende og taget til gidsel af populister og opportunister, hvis ikke de etablerede partier, som mener at have de bæredygtige løsninger på samfundsudfordringerne, genopfinder sig selv og sørger for, at alle vælgere bliver inddraget.

”Dybest set mangler vi i dag en folkelig brugerinddragelse i politikudviklingen. Vi får ikke de gode løsninger ved at nok så velmenende skrivebordsstrateger udarbejder løsninger, som borgerne ikke oplever, at matcher den virkelighed, de lever i. Mange vælgere er drevet af frygt. Frygten for systemet, frygten for de fremmede og frygten for fremtiden. Vil politikerne forringe borgeres vilkår yderligere? Vil flygtninge og indvandrere få alt for stor andel i begrænsede midler, der er afsat til folk, der har svært ved at forsørge sig selv? Når krybben opfattes som tom, begynder hestene at bides. Det kan blive rigtig grimt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun ser en risiko for, at vi i 2017 får et kommunalvalg, som deler Danmark endnu skarpere op i en veluddannet elite og en frygtsom underklasse, der bekriger hinanden, hvis ikke politikerne tager borgernes bekymringer alvorlig.

Læs hele interviewet i DenOffentlige.dk her.