Huset Zornig erklæret konkurs

PRESSEMEDDELELSE

Huset Zornig og dermed Lisbeth Zornig Andersen er erklæret konkurs. Gældsstyrelsen begærede konkursen ved Sø- og Handelsretten på grund af en forfalden gæld, hovedsagelig skat, på 1,3 mio. kr., efter at have afvist en afdragsordning.

Hvordan kom det dertil? Her er historien kort fortalt.

Socialminister Karen Ellemann udnævnte Lisbeth Zornig Andersen til Børnerådsformand i 2009 og skabte med valget en stærk stemme på socialområdet. I de efterfølgende år blev børnepolitikken ændret, antallet af underretninger om børn med behov for hjælp steg markant. Ugebrevet Mandag Morgen definerede i den forbindelse ”Zornig-effekten”.

Da Lisbeth Zornig Andersens periode som Børnerådsformand udløb i 2012, bad socialminister Karen Hækkerup hende om at fortsætte som selvstændig rådgiver for ministeriet og gav samtidig Lisbeth en konsulentopgave i form af en analyse af de såkaldte nomade-familier, socialt udsatte familier, der flytter fra kommune til kommune. Det grundlagde rådgivningsvirksomheden Huset Zornig.

Året efter støttede socialminister Annette Vilhelmsen Lisbeth Zornig Andersen med en milliondonation til demokratikampagnen Stemmer på kanten. Projektet havde til formål at give socialt udsatte borgere en tro på, at deres stemme også tæller. Støtten var gavnlig for kampagnen, men blev desværre givet på forkerte vilkår. Det udløste en politisk klapjagt på Vilhelmsen og en kritisk mediestorm omkring Zornig. Telefonerne holdt op med at ringe og økonomien kørte af sporet.

”Set i bakspejlet burde jeg nok have trukket stikket der. Men jeg satsede på, at stemningen ville vende, jeg havde jo ikke begået fejl, hvilket også blev dokumenteret i en advokatundersøgelse. Så jeg kørte virksomheden videre, udviklede ny viden og nye løsninger for socialt udsatte, mens jeg skubbede en skattegæld foran mig. Det var en fejlvurdering. Jeg var ikke dygtig nok eller for kontroversiel til at skabe den økonomi, som var nødvendig,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hvad er det så, Huset Zornig blandt andet udviklede? Her er en kort liste, der illustrerer både resultater og udfordringer.

2012 – Tænketanken Social Innovations Forum

Tænketanken bragte omkring 100 fageksperter, livseksperter og praktikere fra alle hjørner af socialområdet sammen for at udvikle nye og mere effektive sociale indsatser for socialt udsatte borgere. Hen over godt tre år førte arbejdet i tænketanken til en lang række nytænkende og brugerdrevne projekter, hvor mange opnåede fondsfinansiering til udviklingsfasen. Desværre lykkedes det ikke at rejse ekstern finansiering til driften af Social Innovations Forum. Tænketanken har været inaktiv siden 2016.

2013 – Projekt Udsatte Familier – en helhedsorienteret indsats

Det første projekt fra Social Innovations Forum var Projekt Udsatte Familier, som handlede om en mere effektiv støtte til socialt udsatte familier i form af en helhedsorienteret tilgang til familiens udfordringer med én indgang til de sociale myndigheder for hele familien. Projektet blev fulgt af DR2 i dokumentaren ”Zornigs kamp”. Designet til den helhedsorienterede indsats blev afleveret til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som sammen med Socialministeriet oprettede et projekt til 92 mio. kr. for at teste modellen i 10 kommuner på 348 familier – med konsulenthuset Deloitte som rådgiver. Projektet har vist klare positive effekter for familierne og væsentlige besparelser for kommunerne.

Projektet førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

2014 – Sociale flygtninge i eget land – et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark

En opgave fra Socialministeriet, som ville vide, hvordan man bedre kan tilgå de såkaldte nomadefamilier, som flytter fra kommune til kommune antagelig for at undgå myndighedernes søgelys. Rapporten aflivede selve begrebet nomadefamilie – langt de fleste familier flyttede efter job og muligheder eller fordi deres møde med de sociale myndigheder ikke var konstruktivt og hjalp dem i deres livssituation. Rapporten har anbefalinger til, hvordan myndighederne bedre kan hjælpe stærkt socialt udsatte familier, herunder ved hjælp af den helhedsorienterede familieindsats og tidlig opsporing af udsatte familier. Rapporten blev rost af socialminister Manu Sareen som pligtlæsning for alle kommuner.

Rapporten førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

2014 – Demokratisk involvering af socialt udsatte borgere 

I forbindelse med demokratiprojektet Stemmer på kanten i 2013, som havde til formål at få socialt udsatte borgere til at engagere sig i kommunalvalget og bidrage med deres stemme i debatten, blev der udarbejdet to rapporter: “Stemmer fra kanten – Om livet på kanten af velfærdssamfundet” og ”Demokratikampagnen Stemmer på kanten”. Demokratikampagnen fik valgdeltagelsen til at stige blandt udsatte borgere og bidrog til at vende en historisk negativ trend i valgdeltagelsen. Socialt udsatte borgere indgik – ofte for første gang – i dialog med politikerne på vælgermøder og bidrog med ideer til bedre løsninger på sociale udfordringer.

Rapporterne og kampagnen skabte interesse og rådgivningsopgaver for Huset Zornig i Norge, men ikke i Danmark.

2015 – Nottinghamshire-modellen – hurtig opsporing af socialt udsatte familier

Et studie af britisk anvendelse af sociale data til tidlig opsporing af socialt udsatte børnefamilier med behov for forebyggende støtte – dette ud fra en erkendelse om, at støtten i mange tilfælde kommer for sent, hvilket især går ud over børnene. Ifølge en repræsentativ meningsmåling, som indgår i rapporten, støtter to ud af tre danskere en tilsvarende indsats i Danmark. Rapporten rummer et forslag til implementering af metoden i Danmark i kombination med den helhedsorienterede familieindsats og blev præsenteret for justitsminister og socialminister.

Rapporten førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

2015 – Forslag til social exit program – for voldsramte kvinder og børn

Rapporten om de såkaldte nomadefamilier afdækkede en upåagtet gruppe af stærkt voldsramte kvinder med børn, som de eksisterende krisecentre ikke kan hjælpe. Huset Zornig tog initiativ til at udvikle et socialt exitprogram for særligt voldsramte kvinder, udarbejdet sammen med kommunale fagpersoner, eksperter, tidligere voldsramte kvinder og deres børn, og relevante organisationer. Programmet blev rost af blandt andet Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard og præsenteret for socialministeren.

Rapporten førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

2015 – Seksuelt krænkede børn – om børn der har svært ved at fortælle og voksne der har svært ved at forstå

Rapport om de børn i Danmark – omkring én ud af ti – der bliver seksuelt misbrugt med de senfølger det oftest giver resten af livet. Rapporten konkluderer, at de fleste børn ikke siger til, når de oplever overgreb, og får derfor ikke hjælp i den livsødelæggende situation. Rapporten rummer anbefalinger om 1. en generel oplysningsindsats om seksuelle krænkelser, 2. undervisning af børn i folkeskolen i deres rettigheder (FN’s børnekonvention), 3. udarbejdelse af litteratur i form af børnebøger og faglitteratur til voksne (især lærere og pædagoger) om typiske tegn på overgreb og handlemuligheder, når mistanken opstår og bliver bekræftet. Rapporten er udarbejdet sammen med eksperter og voksne tidligere seksuelt misbrugte børn og præsenteret for socialministeren.

Rapporten førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

Huset Zornig gik videre med udvalgte anbefalinger i rapporten, især produktion af børne- og faglitteratur om seksuelle krænkelser og børns rettigheder. Resultatet er børnebøgerne ”Hemmeligheder” og ”Nanna på børnehjem”, samt håndbøgerne ”Jeg ville have sagt det, hvis…” om seksuelle overgreb og ”Jeg gør mig ondt, når…” om selvskade og ”Jeg er godt anbragt, når…” (udkommer i 2019) om den gode anbringelse. Bøgerne er rost af fageksperter og organisationer.

2016 – Projekt Unge Mønsterbrydere – et mønsterbryderprogram

Rapporten påpeger en stor uforløst gevinst både menneskeligt og økonomisk i at hjælpe flere socialt udsatte unge på kanten til at komme i uddannelse og beskæftigelse. Rapporten leverer et design til et socialt mønsterbryderprogram, som tager afsæt i best practice på unge-området og er udarbejdet i samarbejde med udsatte unge, voksne mønsterbrydere og erfarne mentorer, samt illustrerer den samfundsøkonomiske gevinst.

Rapporten førte til ingen rådgivningsopgaver eller implementeringsopgaver for Huset Zornig.

Hvert af disse projekter rummer løsningsforslag til bedre og mere effektive indsatser over for de særskilte grupper af udsatte borgere. Hvert projekt er udarbejdet sammen med fageksperter og borgere, der selv har levet eller lever med udfordringerne.

Efter 2016 besluttede Huset Zornig at indstille yderligere fondsfinansieret projektudvikling ud fra en erkendelse om, at løsningerne på trods af stor interesse og behov ikke blev implementeret af myndighederne og dermed heller ikke førte til de rådgivningsopgaver, som er en økonomisk nødvendighed for at drive en rådgivende virksomhed som Huset Zornig. I forlængelse af dette blev Huset Zornigs kontorer nedlagt, ligesom det blev en afsked med de fleste medarbejdere.

Huset Zornig har i de senere år skiftet fokus til formidling af viden om social udsathed via bøger, foredrag, kurser, konferencer og medieproduktion. Der er stor efterspørgsel på den viden fra borgerne selv til selvhjælp, og fra fagpersoner, der arbejder med at støtte udsatte borgere. Titusinder af private borgere og fagpersoner har deltaget på Huset Zornigs foredrag, kurser og konferencer for at tilegne sig viden. Modellen har skabt en bæredygtig økonomi i Huset Zornig, men ikke økonomi nok til på kort sigt at indfri kravet fra Gældsstyrelsen.

Huset Zornig er ikke et selskab med begrænset ansvar, det er en personlig ejet virksomhed. Derfor er Lisbeth Zornig Andersen også personligt konkurs med afgørelsen. Huset Zornig modtager ikke offentlig støtte og har ikke andre kreditorer end Gældsstyrelsen.

Huset Zornig er nu under afvikling. Den viden og de løsninger, der er udviklet, består. De er til rådighed for enhver, der ønsker at støtte socialt udsatte borgere og hjælpe mennesker på kanten til et mere bæredygtigt liv.

Ny børnebog: Nanna på bjørnehjem

Børnebogen Nanna på bjørnehjem er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna skal på børnehjem og det bekymrer Samson, som forestiller sig alt muligt, som bekymrer ham.

Bogen giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum til en god snak om rummelighed og tabuer om at være anbragt uden for hjemmet. Bogen er afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune.

Nanna på bjørnehjem er bind to i fortællingen om bjørneungerne Nanna og Samson, første bind hedder Hemmeligheder. Bøgerne henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme.

Nanna på bjørnehjem giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor både børn og voksne kan blive klogere på, hvad det indebærer, hvis et barn skal flytte på børnehjem. Det er der nemlig mange slemme forestillinger om, både hos børn og voksne. Men heldigvis er virkeligheden en anden.

Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at vokse op på en anden måde end de fleste. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats mv.

Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen. Erfaringen er, at bogen giver anledning til en god snak om tabuer og rummelighed – både blandt børn og voksne.

Bogen udkommer på Dansk Psykologisk Forlag og kan købes her. Dansk Psykologisk Forlag har anmeldt bogen her.

Brenda Taggarts børneforskning i dansk kontekst

Den britiske børneforsker Brenda Taggart fra UCL Institute of Education står bag banebrydende forskning om daginstitutionernes betydning for børn og deres chancer resten af livet. Taggarts forskning bygger på 3.000 børns udvikling over tyve år. Konklusionen er éntydig: Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver har direkte betydning for, om børn kommer godt igennem skolen, får en uddannelse og i det hele taget får et godt liv.

Taggarts forskning har gjort indtryk ikke mindst i Danmark, hvor det ikke lykkes særlig godt med at bryde den negative sociale arv. Derfor er Taggarts forskning og råd også indarbejdet i en række kommuner, bla. Lyngby-Taarbæk, København, Aarhus, m.fl.

Den 5. marts kommer Brenda Taggart til Danmark, hvor hun på Huset Zornigs fagkonference ‘Barnets 1000 første dage’ fortæller om resultaterne og ikke mindst hvad der kendetegner dagtilbud, der i særlig grad formår at gøre en forskel i børns liv. Blandt andet kan dagtilbud med særlige positive karakteristika:

• Ændre børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning, herunder børnenes senere evne til at læse og regne

• Minimerer andel af børn, der risikerer at ende i specialtilbud

• Kan have betydning for social mobilitet, da dagtilbud har mulighed for at ændre børns læringskurve.

Stine Elverkilde, lektor, forfatter og foredragsholder, har i den anledning skrevet en artikel om Brenda Taggarts banebrydende forskning sat i en dansk daginstitutionskontekst. I denne artikel præsenteres nogle af de overordnede tendenser, som de forskningsmæssige fund i Taggarts forskning har betydet for den pædagogiske udvikling i Danmark, blandt andet i form af at tydeliggøre daginstitutionernes vigtige samfundsmæssige rolle med fokus på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læs mere Barnets første 1000 dage artikel om Brenda Taggart.

Læs mere konferencen ‘Barnets første 1000 dage’ her.

Fagkonference: Barnets første 1000 dage

Vi ved, at de første 1000 dage (eller tre år) af et barns liv er skelsættende for, hvordan det klarer sig resten af livet. Allerede der kan vi sætte ind og forebygge, at hvert 10. barn senere i barndommen kommer til at mistrives. Det ved politikerne også, og derfor har den nuværende regering netop afsat én millard kroner til området. Læs mere her.

I marts afholder vi fagkonferencen “Barnets første dage” om de væsentligste og bedste indsatser for de allermindste børn, vi som samfund kan sætte ind med.

Konferencen tager dig omkring de væsentligste og bedste indsatser for de allermindste børn, som vi som samfund kan sætte ind med – ligesom vinderen af årets Hanna-pris for den bedste og mest vedholdende indsats for børn bliver udnævnt.

Stikord for dagen:

  • Daginstitutionernes rolle som støtte og spot af udsatte børn
  • Sårbare forældre – samarbejde med jordemødre og sundhedsplejen
  • Hvordan vi støtter de sårbare familier med anden etnisk baggrund
  • Frivilliges rolle
  • De gode eksempler og livseksperter på scenen
  • Forskning og praksis på scenen

Konferencen retter sig mod de fagpersoner, der møder de små børn i almensektoren og på det specialiserede område. Det vil sige socialrådgivere, pædagoger, psykologer, støtte/kontaktpersoner, plejefamilier, sundhedsplejersker, jordemødre, politikere, beslutningstagere, NGO’ere og andre frivillige.

Blandt indlægsholderne møder du:

Brenda Taggart, Senior Research Associate & Principal Investigator, UCL Institute of Education, om hendes ret banebrydende forskning i betydningen af kvalitet i daginstitutionerne i forhold til at sikre lige uddannelsesmuligheder for alle børn.
Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden om erfaringerne med Småbørnsalliancen og behovet for at prioritere barnets første 1000 dage og øge investeringerne i de små børn.
Mette Guldager, dagtilbudsleder i Aarhus kommune, om at skabe fortrolige rum i daginstitutioner, i loyalitet med den ny styrkede læreplan.
Kirsten Elisa Petersen, lektor, Ph.d., AUC, om konkrete data om effekter af sundhedsplejens indsatser i forhold til unge familier med anden etnisk baggrund.
Anja Hansen, leder i Spædbarnsteam og Familiens Hus i Esbjerg kommune, om hvordan social gruppemetode, frivillighed og partnerskaber mellem kommune, region, civilsamfund spiller sammen og løfter unge familier

Konferencier på dagen er Lisbeth Zornig Andersen. Det bliver en dag, hvor der bliver rigeligt til både hoved og hjerte. Hvis du har spørgsmål til konferencen, kontakt Mikael Lindholm, Huset Zornig, 20409526 eller mrl@husetzornig.dk.

Tid: Tirsdag den 5. marts, 2019 – fra kl. 9:00 til 16:30.

Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N

Du kan se det fulde program og tilmelde dig her. OBS: Pladserne til vores ungekonference i oktober var udsolgt to måneder før afholdelse, så sørg endelig for at melde dig til, hvis du vil med, så du er sikker på en plads. Hvis du er interesseret i at deltage med en stand, så send en email til Mikael Lindholm mrl@husetzornig.dk.

Amazon udgiver Zornig internationalt

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon har sikret sig de globale rettigheder til udgivelse af Lisbeth Zornig Andersens selvbiografi ”Zornig – Vrede er mit mellemnavn”. Bogen udkommer i første omgang på engelsk i 2019. Den planlagte titel er ”Zornig – Anger is my middle name”.

”Jeg er meget stolt og ret overvældet over at store Amazon har opdaget mig og min første bog. Jeg er helt sikker på, at mange børn og unge oplever overgreb også i USA og andre lande, og de kan få glæde af at spejle sig i min historie, som mange danske børn og unge har gjort det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

”Zornig – Vrede er mit mellemnavn” udkom i 2011 på Gyldendal og beskriver Lisbeth Zornig Andersens opvækst i et dysfunktionelt hjem på Lolland. Den er en beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst med vold, overgreb og svigt fra de voksne, der skulle have beskyttet og støttet hende – men den er også en beretning om, hvordan andre voksne hjalp hende, så den unge Lisbeth kom til at læse økonomi på Københavns Universitet for senere at blive udnævnt til Børnerådsformand. Biografien blev en bestseller.

I 2012 blev biografien fulgt op af en tv-dokumentar, ”Min barndom i helvede”, produceret af Mette Korsgaard på Krage Film. Dokumentaren vandt årets dokumentarpris. Senere blev dokumentaren vist globalt af BBC World News og Storyville.

”Jeg fik reaktioner fra hele verden, fra Australien, Indien til USA, da dokumentaren blev vist i udlandet. Det fortæller mig, at mange genkender det at vokse op i samfundets skyggeside – og at det er en livslang kamp at leve med skaderne af en brændt barndom,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Biografien har været – og er fortsat – genstand for undervisning over hele landet, fra folkeskole, gymnasie og seminarie, hvor elever med afsæt i Lisbeths historie og opvækst beskæftiger sig med socialt udsathed, hvad den består i, hvad den gør og hvordan man kan hjælpe børn og unge, der oplever det.

I 2019 udkommer biografien som trykt bog, ebog og lydbog på engelsk på Amazons forlag.

bogforside-1

❤❤❤❤❤  Politiken
Den prisvindende DR-dokumentar “Min barndom i helvede” fra 2012 tager afsæt i bogen.
I 2018 udgav Lisbeth en efterfølger – “Fra vred til voksen” – om livet som voksen mønsterbryder med senfølger i bagagen.