EFTERLYSNING: Hvem skal vinde årets Hanna Prisen?

Huset Zornig har indstiftet ”Hanna-prisen”, som en gang årligt vil blive uddelt til en person, der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte børn.

”Det er en person, som er karakteriseret ved at være den stabile støtte, der år efter år stilfærdigt og vedvarende arbejder med at skabe relationer og tryghed nok til, at de socialt udsatte børn, der møder denne person, får modet til at udvikle sig og blomstre,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Read More

Rapport: Nyt mønsterbryderprogram

Der er en stor uforløst samfundsgevinst i at hjælpe socialt udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. Selv hvis det kun lykkes at bryde mønstret for 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet, er der en samfundsøkonomisk gevinst på over 5 mia. kr. i det. Hvis det lykkes at bryde mønstret for 70 pct. af de unge, hvilket er succesraten for de bedste mentorprogrammer, er den samfundsøkonomiske gevinst over 19 mia. kr.

”En satsning på at skabe flere mønsterbrydere er samfundsøkonomisk set en særdeles god forretning. Den gevinst bliver imidlertid ikke realiseret fuldt ud i dag. Indsatsen over for de socialt udsatte unge varierer meget fra kommune til kommune. Der er behov for en langt mere fokuseret og systematisk indsats,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Det konkluderer rapporten ”De unge mønsterbrydere”, som er udarbejdet af Huset Zornig. Rapporten rummer samtidig et design til et mønsterbryderprogram, som tager afsæt i best practice på området og som er udarbejdet i samarbejde med udsatte unge og voksne mønsterbrydere.

Read More

Ny bog: De fordømte forældre

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

defordoemteforaeldre

 

Zornig rådgiver Rødovre om udsatteråd

Ny politik skal hjælpe socialt udsatte borgere

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april en helt ny politik for Rødovres socialt udsatte borgere. Dermed tilslutter Rødovre Kommune sig landets andre 17 kommuner, der har en udsattepolitik. Den nye politiks vision er, at der i Rødovre Kommune er plads til alle – også dem på kanten af samfundet.

”Politikken bygger på mange interview med udsatte borgere, heriblandt borgere fra væresteder, socialpsykiatrien og Rådgivnings- og Behandlingscentret, repræsentanter fra De hjemløses landsorganisation SAND, Psykiatrisk Center Glostrup, SIND, Lisbeth Zornig, samt beboerrådgiveren i Kærene og medarbejdere i socialpsykiatrien. Rødovre Kommune gør i dag en stor indsats for udsatte borgere, og de mange interview viste også en generel tilfredshed med indsatsen på mange områder”, fortæller Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Rødovre Kommune vil arbejde for at forebygge, at der er nogen borgere, der får så mange udfordringer i deres liv, at de kan betegnes som udsatte. Og så er der fokus på at hjælpe de borgere og deres pårørende, der er i en udsat situation.

”Der er i dag mange indsatser for socialt udsatte borgere i Rødovre Kommune. Denne politik er endnu et skridt på vejen for at skabe gode rammer for alle borgere – også de der er udsatte. Socialt udsatte borgere har det til fælles, at deres problemer kan hindre dem i at leve det liv, de gerne vil leve. Men det er ikke en fastlåst situation at være udsat. Socialt udsatte borgere kan hjælpes til et bedre liv gennem behandling og støtte. Det er derfor vigtigt med en kvalificeret indsats for socialt udsatte borgere og deres pårørende,” siger Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre, og tilføjer:

”Allerhelst vil vi forhindre, at nogen borgere bliver socialt udsatte. Læsset kan vælte for os alle sammen, hvis vi for eksempel bliver syge, mister vores arbejde, bliver skilt, kommer til skade eller andet. Nøglen til forebyggelse er en tidlig og koordineret indsats, som vi har meget fokus på i Rødovre.”

Udover de mange indsatser der allerede er i gang, vil kommunen oprette et udsatteråd, der skal gå alternativt til værks for at sikre inddragelse af byens udsatte borgere. Udsatterådet skal spille en central rolle i udarbejdelse af den årlige handleplan og gennemførelse af indsatser. Rødovre Kommune har taget kontakt til Huset Zornig, som har erfaring med at etablere udsatteråd i andre kommuner. Det er frivilligt for kommunerne at oprette et udsatteråd, og på nuværende tidspunkt har 31 ud af 98 kommuner har et lokalt udsatteråd.

Udsattepolitikkens strategimål

  1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
  2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
  3. Alle har en tryg base/bolig
  4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
  5. Alle har et godt og sundt liv

På baggrund af strategimålene udarbejdes en årlig handleplan med konkrete indsatser

Bestseller krimi bliver tv-dokumentar

PRESSEMEDDELELSE

Bestseller krimi bliver til dokumentar

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholms spændingsroman ”Bundfald”, som debutterede på toppen krimi bestsellerlisterne for tre uger siden, bliver nu genstand for en tv-dokumentar. Kanal 5 med serien ”FBI’s Danske Mordmysterier” genåbner sagen om det dødsfald, som ”Bundfald” har som omdrejningspunkt.

”Romanen er fiktion, men bygger på virkelige hændelser. Det gælder også det dødsfald, den åbner med. Det er min bror René, der en september nat i 2004 blev fundet død i en busk uden for sit første sals vindue i Nakskov. Efterforskningen tog 15 minutter. Sagen blev henlagt som formodet selvmord. Det har altid undret mig. Hvis man vil begå selvmord, så springer man vel ikke ud af en første sal ned i en busk. René døde få dage før han skulle vidne i en stor narkosag. Jeg er meget spændt på, om efterforskningen når frem til samme forklaring på Renés død, som vi gør i bogen,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

FBIs Danske Mordmysterier

Discovery Networks, som står bag ”FBIs Danske Mordmysterier”, sætter nu den tidligere FBI-profiler Mark Safarik sammen med den danske efterforskerJan Jarlbæk, tidligere politimand fra Rejseholdet og Europol, for at granske sagen.

”I FBI’s Danske Mordmysterier undersøger vi en række mystiske dødsfald, der enten er afskrevet som ulykker eller selvmord, men hvor de efterladte sidder tilbage med en fornemmelse af, at det nok ikke er hele sandheden. Intentionen med programserien er at give familie og venner en afklaring – var deres næres død af et uheld, selvmord eller et drab – og i givet fald, hvilken retning skal gerningsmanden så findes i,” siger programdirektør Maiken Wexø på Discovery Networks.

Optagelserne er allerede i gang i Nakskov, hvor pårørende til Zornigs bror René og andre bliver interviewet.

Ingen almindelig krimi

Det er usædvanligt, at en spændingsroman bliver genstand for en virkelig efterforskning og dokumentar. Men det skyldes, at ”Bundfald” ikke er en almindelig spændingsroman.

”Der ligger omfattende research bag bogen, som i høj grad bygger på virkelige begivenheder. Renés død er skildret efter de virkelige politirapporter og obduktionsrapporter, og de mystiske omstændigheder, der omgav dødsfaldet. Tilsvarende er meget andet i bogen virkeligt. Den trækker blandt andet på mange af de senere års overgrebssager mod børn. Vi oplevede gang på gang i processen, at vores fantasi om modbydeligheder ikke slog til, men hele tiden blev overgået af virkeligheden. Så hvorfor ikke bruge virkeligheden,” siger Mikael Lindholm.

Lisbeth Zornig Andersen siger, at der er en klar social pointe med mordmysteriet.

”Vi opdagede i forløbet, at der ikke alene er forskel på udsatte mennesker og andre, mens de er i live. Der er også forskel på dem i døden. René er langt fra det eneste dødsfald, der bliver henlagt, fordi han tilhører en social klasse, man ikke vil bruge ressourcer på. Det er et klart mønster, hvad vi også skildrer. Havde man fundet Asger Aamund død i en busk uden for sit hjem, er jeg sikker på, at sagen ikke var blevet henlagt efter 15 minutters efterforskning som formodet selvmord,” siger hun.

optagelser-fbis-danske-mordmysterier

”FBIs Danske Mordmysterier” bliver sendt på Kanal 5 i efteråret.

bundfald-2015-12-21

”Bundfald” er udgivet af People’s Press, 495 sider.

For yderligere oplysninger kontakt

Lisbeth Zornig Andersen, mobil 28407205

Mikael Lindholm, mobil 20409526

Billedtekst: Lisbeth Zornig Andersen, Natacha Zornig Friis og Jan Jarlbæk under optagelser i Nakskov til ”FBIs Danske Mordmysterier” om Zornigs brors mystiske dødsfald.