Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015

Det koster samfundet over 100 milliarder kr. at tabe socialt udsatte børn og unge. Det er ifølge Lisbeth Zornig Andersen, tidligere Børnerådsformand, både menneskeligt og økonomisk uholdbart. Derfor inviterer hun nu udsatte unge og fageksperter til i fællesskab at identificere vellykkede tiltag, der forebygger udsathed blandt børn og unge. Det sker på Børneårsmødet 2015.

Socialt udsatte børn og unge skal fremover have tidligere støtte til at få en god opvækst, uddannelse og styr på livet. Mere forebyggelse, mindre reparation. Det fremgår af KLs oplæg ”De socialt udsatte unge – fremtiden er deres”. Udspillet lægger op til et paradigmeskifte i kommunernes tænkning, som møder ros fra Lisbeth Zornig Andersen, tidligere Børnerådsformand og stifter af Huset Zornig.

”Kommunernes fokus på forebyggelse varsler et vigtigt skift i tænkningen. Det kan hjælpe mange socialt udsatte børn og unge, og spare det offentlige for milliarder til indsatser, der ikke burde være nødvendige,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

KL peger i sit udspil på en stærkere forebyggende indsats i form af alt fra undervisning af førstegangsforældre til en tidlig helhedsorienteret indsats over for den socialt udsatte familie og målrettede frivillig- og undervisningsindsatser over for socialt udsatte børn og unge.

”Det giver mening ud fra ethvert tænkeligt perspektiv. Men stærkere fokus på forebyggelse udfordrer også vante rutiner og processer, og stiller socialrådgivere, skolelærere, læger, pædagoger – og ikke mindst offentlige ledere – over for nye og mere opsøgende måder at tilgå socialt udsatte børn og deres familier. Hvordan man bedst muligt gør det er en dialog, vi gerne bidrager til,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Derfor har hun taget initiativ til konferencen Børneårsmødet 2015, som til efteråret bringer praktikere på socialområdet sammen med de socialt udsatte unge og deres forældre for at udforske de bedste løsninger på forebyggelsesområdet.

Gevinst på over 100 mia. kr.

Forebyggelse kan både sikre bedre livsvilkår for den enkelte, men også spare samfundet for unødvendige fremtidige omkostninger. CBS har sammen med forsikringsselskabet Skandia beregnet, at prisen for at tabe 10 pct. af en ungdomsårgang, eller godt 6.300 danske unge, som marginaliseres og aldrig kommer i arbejde, løber op i 105 milliarder kr. i udgifter og tabte indtægter.

”Der er rigtigt mange penge at spare på at hjælpe unge til et godt liv – penge, som kan investeres i den forebyggelse, som skaber besparelserne, og som kan frigøres til andre formål. Hidtil er indsatsen i høj grad blevet styret – og begrænset – af, at forebyggelse koster her og nu på budgettet, mens gevinsten først indfinder sig senere. Vi har ikke været dygtige nok til at lave langtidsberegninger over den enkelte borgers livsforløb og indarbejde gevinsterne i den offentlige budgetlægning. Men det er ved at ændre sig. Og med det skifter den politiske dagsorden,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun mener, at det er kritisk nødvendigt for kommunerne at fokusere mere på forebyggelse. Ifølge en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning oplever også almindelige unge fra middelklassefamilier med ressourcestærke forældre nu at falde igennem og lever udsatte liv uden netværk, familie og venner.

”Social udsathed er ved at brede sig også til børn og unge, som tidligere blev anset som ressourcestærke og robuste, men i dag oplever sig sorteret fra og havner på kanten af samfundet. Det hænger sammen med, at kravene for at begå sig uddannelsesmæssigt, socialt og beskæftigelsesmæssigt hele tiden skærpes. Det understreger behovet for, at vi mere systematisk og tidligere identificerer udsatte børn og unge, der har brug for støtte, og sætter ind med mere effektive løsninger,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Børneårsmødet 2015

Børneårsmødet 2015 bringer praktikere på socialområdet sammen med de socialt udsatte borgere selv for at diskutere de bedste erfaringer på forebyggelsesområdet. Konferencen leverer et overblik over dagensbest practice og dykker ned i en række udvalgte temaer, som fra tidlig indsats til tværgående samarbejde, nye specialiserede tiltag og udsatte børns læring.

”Det er vigtigt, at vi satser på forebyggende indsatser, der rent faktisk virker, også når man spørger de borgere selv, som indsatsen handler om. Derfor har vi inviteret praktikere og fageksperter til at præsentere en række af de mest lovende indsatser, og kobler dem med livseksperter, der selv har gennemlevet indsatserne, til at drøfte både effekt og udfordringer undervejs,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og initiativtager til blandt andet Praksiscenter, som fokuserer på innovation i socialt arbejde, er positiv over for initiativet:

”Børneårsmødet er et fremragende initiativ. Det bringer praktikerne på socialområdet sammen med de borgere, det handler om, for i fællesskab at udforske og drøfte nye metoder og tiltag, der virker – i ligeværdig øjenhøjde. Det er utroligt stærkt at høre, hvad socialt udsatte borgere selv har at sige om de indsatser, vi andre står op for at levere bedst muligt hver dag. Ingen tvivl om, at vi bliver meget klogere på, hvordan vi bedst kan løfte den nye kommunale dagsorden om en stærkere og mere forbyggende indsats over for socialt udsatte børn og unge.”

På konferencen fortæller blandt andet Hans Søgaard, stifter af BROEN Danmark, om erfaringerne med gennem frivillighed og økonomisk støtte at hjælpe socialt udsatte unge til at kunne gå til fritidsaktiviteter. Bettina Beyer, projektleder i Kolding Kommune, fortæller om erfaringer med en helhedsorienteret indsats med én rådgiver over for socialt udsatte familier. Kit Broholm, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, fortæller om effektiv støtte til børn i familier med alkoholmisbrug.

I hvert tilfælde kommenterer livseksperter indsatserne. En af dem er Lotus Turell, som fortæller om udfordringerne for børn ved alkoholmisbrug i velstillede familier, som uopdaget og uadresseret kan føre til skader og socialt udsathed, selv om børnenes livsmuligheder på overfladen synes gode.

”Det er vanvittigt vigtigt, at vi sætter mere ind på at sikre, at barnet rent faktisk får de livsmuligheder, som vi gerne vil give det og nogle gange fejlagtigt antager, at det har. Som det er i dag, er vi slet ikke dygtige nok til at se det barn, der er i knibe, og som har brug for en hjælp, det ofte ikke selv kan bede om. Der er en alt for stor berøringsangst, som barnet betaler prisen for,” siger Lotus Turell.

Læs mere her.

Exit-program for voldsramte kvinder

Ønsker et exit-program for voldsramte kvinde

Mange voldsramte kvinder orker ikke selv at slippe ud af forholdet, og derfor har de brug for samme hjælp, som for eksempel bandemedlemmer og prostituerede får i dag. Kvinder, der er i fare for at blive slået ihjel af deres mænd, skal tilbydes et exit-program for at slippe ud af volden.

Det foreslår en ny rapport, som bliver offentliggjort i Aarhus i dag. Bag rapporten står kvindenetværket Zonta Aarhus ll og konsulentvirksomheden Zornig Huset.

Læs artiklen på DR.dk