Zornig udvikler mønsterbryderprogram

Det er blevet vanskeligere for unge i Danmark at bryde den negative sociale arv. Derfor er der behov for en styrket indsats, der støtter unge fra socialt udsatte familier med et mønsterbrud, så de får en uddannelse, arbejde og et selvforsøgende liv. Sådan begrunder Lisbeth Zornig Andersen et nyt initiativ fra Huset Zornig, som har til hensigt at udvikle et egentligt mønsterbryderprogram sammen med blandt andre Rødovre, Vallensbæk og Ishøj kommune, Falck, Securitas og IKEA, samt CPH West.

 

”Kravene til at begå sig i samfundet, på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet er blevet skærpet i de seneste årtier. For unge, der kommer fra socialt udsatte familier, hvor forældrene ikke magter at levere den støtte, de har brug for, er overliggeren til et normalt liv – eller den danske drøm – blevet højere. Vi har derfor brug for en systematisk og vedvarende indsats over for de unge, så de magter et mønsterbrud. Både for deres skyld og samfundets – det er rasende dyrt at tabe de unge, så de bliver parkeret på overførselsindkomster resten af livet eller presset ud i kriminalitet,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Færre bryder den negative sociale arv

 

Analyser fra såvel PISA-konsortiet som Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at antallet mønsterbrydere siden 1990erne ikke alene er stagneret, men direkte faldet. Ifølge den seneste analyse fra AE fuldførte 6 af 10 unge med forældre uden uddannelse selv en uddannelse efter grundskolen i 1990erne. I dag er det kun godt hver anden, der gør det.

 

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE konstaterer, at ”det er et stort problem, at der bliver stadig længere mellem mønsterbryderne.” Lisbeth Zornig Andersen er enig.

 

”Vi har i mange år vedvarende set, at omkring hver femte ung ender uden en erhvervskvalificerende uddannelse. Mange af dem mangler en støtte, som rækker ud over lektiehjælp i skolen slår ikke til. Derfor har vi brug for at sætte mere fokuseret ind, hvis vi virkelig mener noget med, at alle børn og unge skal have lige muligheder for et godt liv,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Utilstrækkelig hjælp til unge

 

Lisbeth Zornig Andersen er selv mønsterbryder, opvokset i en dysfunktionel familie på Lolland og institutionsanbragt i store dele af sin opvækst. Hun fik selv som ung massiv hjælp til at få en uddannelse, og endte med at læse til cand. polit. på Københavns Universitet.

 

”Jeg fik som 17-årig hjælp til at finde en bolig, indrette den, hjælp til min økonomi, hjælp fra en mentor, hjælp til ubegrænset psykologstøtte. Uden den hjælp havde jeg næppe klaret det. Den hjælp, jeg fik, kan de unge ikke få i dag. Samtidig er kravene til de unge om at begå sig blevet skærpet. Det er jo helt bagvendt, og det skal vi have rettet op på,” siger hun.

 

Vigga Pedersen, teamleder af Ungeindsatsen på Rødovre Kommunes Jobcenter, erkender et behov for en styrket indsats.

 

”Der er behov for et program, der kan mere, end lovgivningen gør det muligt for os at gøre i dag. Vi håber på, at civilsamfundet kan spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at støtte unge til mønsterbrud,” siger hun.

 

Samme behov for en udvidet indsats konstaterer virksomheder, der arbejder med socialt udsatte unge. Falck, Securitas og IKEA deltager i mønsterbryderprojektet, og har alle erfaring med at hjælpe socialt udsatte unge til at fungere på en arbejdsplads.

 

”Virksomhedernes udfordring er, at de har de unge fra 8 til 16, og støtter dem der, men hvem hjælper de unge fra 16 til 8? Der er behov for en helhedsorienteret indsats, der støtter de unge både i privatlivet og arbejdslivet, så de ikke falder i grøften undervejs. Det samme gælder uddannelsesinstitutionerne. Selv de unge, der lykkes at få en læreplads eller videreuddanner sig, kæmper ofte med at komme fri af et miljø og netværk, der trækker dem ned, eller med problemer som gæld, dårlig bolig og misbrug,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Sammenhængende indsats

 

Projekt Unge Mønsterbrydere sigter derfor efter at udvikle et sammenhængende program, hvor de unge får støtte fra 14-15 års alderen, indtil de er 25 eller kan stå på egne ben. Hensigten med programmet er at skabe en sammenhængende model, hvor forældre, lærere, arbejdsgivere og sagsbehandlere samarbejder med et korps af mentorer om at støtte de unge.

 

”I første fase handler det om at udvikle det ideelle mønsterbryderprogram, og identificere barrierer og muligheder. Her ser vi også på de allerede eksisterende indsatser over for unge, hvor flere har succes, men som ofte er lokale og nogle gange underfinansierede. I næste fase vil vi afprøve mønsterbryderprogrammet i praksis med henblik på en national udrulning,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Hun betoner, at mønsterbryderprogrammet for de unge ikke må stå alene. Der er samtidig behov for en tidlig indsats, der hjælper hele familien allerede når børnene er små.

 

”Mønsterbryderprogrammet sætter ind der, hvor de unge typisk skal til at vælge deres fremtid, bevidst eller ubevidst. Men for at øge deres chancer er det selvfølgelig vigtigt at sikre dem den bedst mulige opvækst. Her kan vi hjælpe børnene ved at hjælpe forældrene, ved at tilbyde forældrekurser for førstegangsforældre og en helhedsorienteret social indsats over for hele familien, når de står i problemer. Den form for forebyggende og tidlig helhedsorienteret indsats arbejder mange kommuner heldigvis allerede med i dag, hvilket er godt, og øger chancerne for flere mønsterbrud i fremtiden,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

 

Programmet forventes at være færdigudviklet efter sommer.