Tv-serien “De brændte børn” blev seer-succes

TV 2 dokumentar-serien ”De brændte børn” blev en gedigen seer-succes. Godt en halv million danskere fulgte med, da Naja, Freya, Mikkel og Camilla opsøgte deres ”brændte” barndom ledsaget af Lisbeth Zornig Andersen.

“De fire programmer har givet et stærkt og nødvendigt indblik i en verden, som ellers er helt lukket. De er blevet set af rigtig mange danskere og har medført stor debat på nettet og mange reaktioner. Det bekræfter mig kun i, at der fortsat er god grund til at holde skarpt øje med, hvad der foregår ude i landet og hos myndighederne. Danskerne vil gerne have relevante og væsentlige tv-programmer,” siger Lasse Bjerre, redaktør for dokumentar og fakta på TV 2.

De fire udsendelser dokumenterer, hvordan smertefulde oplevelser i barndommen kan forfølge børn hele livet. Dokumentar-udsendelserne rejser samtidig spørgsmålet om, hvordan vi – både som samfund og som enkeltindivider – bedst kan hjælpe ”brændte børn” med at få et tåleligt liv.

”Jeg er utroligt glad for, at danskerne har taget godt imod programmerne. De fire hovedpersoner har været utroligt modige og fortalt om deres liv og smerte for åben skærm, for at vise, hvordan det er at blive voksen med afsæt i en brændt barndom, og at vi alle kan gøre mere for at hjælpe den slags børn til et godt liv,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Behov for ny tilgang til brændte børn

Tv-dokumentarerne rejser en række principielle problemstillinger, som Lisbeth Zornig Andersen mener, der er behov for politisk fokus på. I alle fire dokumentar-udsendelser har myndighederne undervejs svigtet børnene i deres opvækst. I flere tilfælde var de sociale myndigheder klar over, at det stod grelt til i hjemmet ,og at børnene led af omsorgssvigt, uden at børnene fik den hjælp, de havde brug for.

”Det var ikke et sigte med programmerne at vise et myndighedssvigt. Men det dukkede op i hver af deres livshistorier. Det er for mig en tankevækkende konklusion på de fire forskellige livsforløb. Jeg håber, at udsendelserne har været med til at synliggøre, hvad det kan betyde, når man ikke griber ind over for et barn i nød,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun peger samtidig på et behov for en ny tilgang til brændte børn fra myndighedernes side.

”Flere af hovedpersonerne i programmerne kunne ikke få dokumenter fra deres barndom udleveret, fordi myndighederne ikke længere havde dem eller ikke ville udlevere dem – i et tilfælde af hensyn til en nu afdød forælder. De blev alle seksuelt misbrugt som børn – hvad vi ikke vidste, da vi gik i gang med udsendelserne. Ingen af dem har fået hjælp som voksne til at behandle barndommens traumer – blandt andet, fordi de takket manglende sagsakter ikke altid kan dokumentere overgrebene. En fik en undskyldning fra kommunen, men ingen har fået erstatning for de fejl, der blev begået,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun peger samtidig på forældelsesfristen for seksuelle overgreb, som betyder, at når man er voksen nok til at kunne se barndommen i øjnene, og fortælle om overgreb, som mange børn oplever som skamfulde og derfor fortier, mens de pågår, så kan krænkeren ofte ikke længere retsforfølges.

”Forældelsesfristen bør fjernes, så krænkerne kan straffes. Børnene skal i alle tilfælde have hjælp som voksne og erstatning i de tilfælde, hvor myndighederne har begået overgreb, ligesom alle brændte børn må have adgang til at se de myndighedsakter, der beskriver deres barndom. Vi har behov for en helt anden og empatisk tilgang til de borgere i vores samfund, der voksede op som brændte børn med voksne omkring dem, der lod stå til,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Serien er produceret af Nordisk Film for TV 2. De kan ses på TV 2 Play på nettet: www.play.tv2.dk

Foreningen Brændte Børn oplever stærk medlemstilgang

TV 2 serien “De brændte børn” skaber stor tilgang til Foreningen De Brændte Børn, som har til formål at synliggøre de voksne brændte børns problemer og sikre bedre vilkår for den næste generation af brændte børn.

”Foreningen har i de seneste uger modtaget hundreder af henvendelser. Jeg ser det som et tegn på, at tv-serien bryder tabuer og gør det legitimt at vedkende sig at man har barndomstraumer der har påvirket en ind i det voksne liv,” siger Ilona Gondesen, stifter og formand for foreningen.

Foreningen De Brændte Børn blev etableret for et år siden og arbejder på at skabe viden og forståelse hos pædagoger og socialrådgivere, hos jobkonsulenter, uddannelsesvejledere, studievejledere, arbejdsgivere og offentligheden generelt om, hvad det vil sige at være voksent, brændt barn – og fungere med de begrænsninger og muligheder, der også er.

Tv-ansigter ambassadører i foreningen

Såvel de medvirkende hovedpersoner i tv-serien ”De brændte børn” som seriens vært, Lisbeth Zornig Andersen, har indvilliget i at blive ambassadører i Foreningen De Brændte Børn.

”Det er vi rigtigt glade for. De kan bidrage med at give brændte børn og deres udfordringer et ansigt,” siger Ilona Gondesen.

Medlemmerne af Foreningen De Brændte Børn har tilfælles, at deres barndom har været præget af svigt af forskellig art og i forskelligt omfang. Børn, som er blevet fysisk og/eller psykisk brændt.
Det kan være på grund af vanrøgt, omsorgssvigt, overgreb, misbrug, fysisk og psykisk vold.

”Fælles for børnene, der nu er voksne, er, at de lever med usynlige ar, som selv i den voksne alder stadig og vedvarende forvolder problemer eller begrænsninger i forskellig sværhedsgrad,” siger Ilona Gondesen.

De brændte børn kommer fra meget forskellige miljøer. De kommer fra dysfunktionelle familier, som findes i alle samfundslag. Nogle blev ’set’ som børn og blev anbragt udenfor hjemmet, endnu flere blev ikke ’set’ og har alene måtte kæmpe med og mod en barndom i helvede.

”Uanset om de blev set eller ej, så kæmper de med de samme problemer i form af for eksempel manglende selvværd, frygt for svigt, frygt for at skuffe eller skuffes, frygt for at miste, tilknytningsproblemer, ensomhed, tvivl og mistillid både til sig selv og omverdenen. Og ikke mindst kæmper de med omverdens fuldstændige mangel på forståelse – for det kan jo ikke ses,” siger Ilona Gondesen.

Fristed på Facebook

Netop fordi opvækstens ar er usynlige, stræber foreningen efter at synliggøre de brændte børn og deres udfordringer. Foreningen arbejder derfor på oplysningsarbejde om de voksne, brændte børns problemer, blandt andet ved skabe eller støtte projekter, der har til formål at forbedre vilkårene for de brændte børn og deres familier.

”Alle kan blive medlem i foreningen. Vi har også en Facebook-gruppe, som er et lukket forum kun for de voksne brændte børn. Det er et fristed, hvor man kan mødes og finde et tilhørsforhold til andre, der har haft samme, eller lignende, oplevelser. I gruppen finder mange brændte børn for første gang i deres liv ud af at de ikke er de eneste og at deres oplevelser, traumer og historie bliver taget alvorligt. Det er en slags støttegruppe, ikke en terapigruppe, hvor der ikke stilles spørgsmålstegn ved ens historie. Det har for mange brændte børn en stor betydning, fordi mange indtil da ikke har oplevet at blive lyttet til og blevet taget seriøst i deres oplevelser og udfordringer på grund af deres traumer,” siger Ilona Gondesen.

Det er gratis at blive medlem af foreningen. Ansøgninger kan sendes via e-mail med overskriften “Medlem DBB” til: christinafaerch@gmail.com med navn, adresse, e-mail og telefonnummer.

Læs mere om foreningen her: www.debrændtebørn.dk

“Zornigs Zone” vinder radiopris

Radio-programmet “Zornigs Zone” på Radio 24syv vandt lørdag den eftertragtede pris Årets Interview ved radiobranchens årlige gallasshow “Prix Radio” i Pumpehuset i København. Programmets vært Lisbeth Zornig Andersen og producer Mikkel Clausen modtog i fællesskab prisen, som blev overrakt på dommerkomiteens vegne af tv-værten Adrian Hughes.

”At gå ud og finde en kilde og fortælle en historie, som vi aldrig nogensinde har hørt før, og samtidig formå at skabe et kontakt, som behandler kilden med respekt, det er noget helt særligt,” motiverede Adrian Hughes blandt andet hæderen.

Der var indstillet programmer og værter fra Danmarks Radio, Radio 24syv, Voice, Nova og mange andre til de i alt 10 priskategorier.

”Jeg håber, at denne pris får jer til at lytte til udsendelsen om Sven. Det er ikke hans rigtige navn, men det er hans historie,” sagde Lisbeth Zornig Andersen under sin takketale. ”Jeg vil først og fremmest sige tak til alle de mennesker, som uge efter uge tør dele deres skæbne med Mikkel og mig i tillid til, at vi forvalter den ordentligt.”

Stemmer fra kanten

”Zornig Zone” er portrætudsendelser, der skildrer skæbner på kanten af samfundet. I programmet om Sven interviewer Lisbeth Zornig Andersen en mand i 30erne, der er sigtet for at være i besiddelse af meget grov børnepornografi. Han fortæller om, hvordan han ”møder” mennesker på nettet, der introducerer ham til børnepornografi, efter at almindelige porno er blevet for kedelig.

”Historien om Svend er vigtig. Den handler om en tyk, ensom dreng, der i hele sin barndom havde computeren som sin eneste ven – en computer, der blev hans kæreste, da han blev voksen. Han kunne have fået hjælp og støtte til et helt andet liv – men fik det ikke,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

”Zornigs Zone” har i snart to år uge efter uge bragt stemmer fra kanten af samfundet til lytterne i en bestræbelse på at skabe indblik og forståelse for ekstreme livssituationer – og hvordan vi alle kan være med til at gøre en forskel, hvis vi ønsker det.

Hård konkurrence

Sædvanligvis har Danmarks Radio haft for vane at gøre tæt på rent bord under årets radioprisfest, hvor programmer som De Sorte Spejdere og Monte Carlo har vundet i suveræn stil. I år blev trenden brudt med ”Zornig Zone” og ”Danmarks Röst” på Radio 24syv.

DR vandt blandt andet prisen for Årets Nyskabelse, hvor ”Formiddagen på P6 Beat” med værterne Carsten Holm og Mikael Simpson blev vinderne. Prisen som Årets Nyheds- og Aktualitetsprogram tilfaldt også DR i form af ”Pressen på P3”, der hver eftermiddag zoomer ind på dagens nyhedsbillede. Årets Reporter blev DRs Morten Hausborg, der rapporterer hver weekend fra landets fodboldstadioner.

Hver pris har haft sin egen jury, der først har valgt de nominerede blandt de indstillede og sidenhen de endelige vindere.

WHO sætter fokus på misbrugte børn

Sundhedsministre og højtstående beslutningstagere fra 53 lande mødes i FN Byen i København i denne uge for at diskutere folkesundhed, hvor et centralt tema er forebyggelse af børnemishandling. Huset Zornig har bistået WHO – FNs Verdenssundhedsorganisation – med en introduktionsfilm, hvor voksne brændte børn fortæller om deres opvækst og oplevelser.

Ifølge WHO er der 18 millioner børn i Europa, der er blevet seksuelt misbrugt. 44 millioner er blevet udsat for fysisk vold, mens 55 millioner er blevet udsat for psykiske overgreb.

I en introduktionsfilm, som WHO har produceret til mødet, fortæller syv danske brændte børn ministrene og embedsmændene om deres oplevelser i barndommen, og giver deres bud på, hvad der kunne have gjort en forskel.

Huset Zornig har bistået WHO med filmen. Medvirkende er blandt andet brændte børn fra tv-serien ”De brændte børn”, som bliver sendt på TV 2 hver onsdag, deltagere fra rapporten om nomadefamilier, ”Sociale flygtninge i eget land”, bestilt af Socialministeriet, samt medarbejdere i Huset Zornig, herunder Lisbeth Zornig Andersen, Bettina Smed og Ilona Gondesen.

”Jeg er meget glad for, at WHO sætter fokus på misbrug af børn. Vi arbejder på at udvikle måder at identificere børn i social nød og hjælpe dem, og det glæder mig, at vi kan nå et internationalt forum af beslutningstagere med vores budskab og forslag. Det glæder mig også, at vores anbefalinger flugter med anbefalingerne i WHOs rapport European Child Maltreament Action Plan, der sætter et mål om reducere børnemishandling og selvmord blandt børn med 20 pct. frem til 2020,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun anerkender fuldt ud, at mange børn verden over lider nød, der slet og ret handler om mad og medicin for at overleve.

”Der er behov for akut, basal overlevelseshjælp til mange børn verden over, og den skal vi hjælpe med. Men vi skal ikke være blinde for, at der også er millioner af børn i de rige lande, som lider under overgreb og afsavn, der kan ødelægge deres livsmuligheder. Et godt liv handler ikke bare om at overleve, men om at leve. Ved at verdenssamfundet sætter fokus på misbrug og overgreb på børn, kan vi både bidrage til flere liv i trivsel og reducere store udgifter i form af behandling af de børn, der vokser op med store skader,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

H.K.H. Kronprinsesse Mary og WHOs generaldirektør, Dr. Margaret Chan, vil tale på mødet.

Flere oplysninger om Den Regionale Komité vil kunne findes på www.euro.who.int/rc64

Filmen kan ses her: http://bit.ly/video-prevent-child-abuse