Det kostede Stemmer på Kanten

Huset Zornig har opgjort regnskabet for demokratiprojektet Stemmer på Kanten, der havde til formål at få socialt udsatte til at stemme til kommunal- og regionsvalget i november 2013.

Den samlede økonomi for projektet andrager 1,8 mio. kr. Heraf blev projektet støttet af Socialministeriet med 825.626 kr., af en lang række donationer med 626.530 kr. og af Huset Zornig med 416.416 kr. Dertil kommer en mængde sponsorater i form af forplejning til møder og lignende, som ikke er opgjort økonomisk.

Socialministeriets bevilling på 1 mio. kr. blev ikke brugt fuldt ud. Der er tilbageført godt 174.000 kr. til ministeriet.

”Ministeriets bevilling forudsatte, at støtten blev brugt på bestemte øremærkede aktiviteter. Nogle viste sig mindre udgiftskrævende, end forventet, hvorfor de ubrugte midler er tilbagebetalt til ministeriet, som reglerne for bevillingen foreskriver,” siger Mikael Lindholm, projektleder på Stemmer på Kanten og partner i Huset Zornig.

Samlet er finansieringen gået til stabsomkostninger, herunder ledelse, presse, layout, it, administration, m.m., valgkampagnematerialer i form af plakater, muleposer, brochurer, badges, bannere, videoproduktion, m.m., website, annoncer for møder, værtshus- og værestedsdebatter, forplejning med mad, øl, vand, kaffe, samt transport, lokaler, frivilligfest, rapportering, m.m.

Mange aktiviteter

Demokratikampagnen Stemmer på Kanten arrangerede langt over 300 aktiviteter, heraf var omkring 100 debatmøder med politikere og socialt udsatte, fordelt på 47 byer over hele landet. Ud over en fast kampagnestab i København bidrog omkring 600 frivillige over hele landet til kampagnen.

”Kampagnen blev langt mere omfattende, end vi oprindeligt havde forventet eller turdet håbe på. Da vi i modsætning til politiske partier og interesseorganisationer ikke havde en etableret organisation, da vi gik i gang, var det en voldsom logistikopgave at organisere indsatsen. Vi er ved at færdiggøre en rapport om kampagnen, der skildrer strategi, elementer og forløb,” siger Mikael Lindholm.

I begyndelsen af november, op til valgkampens slutspurt, var kendskabsgraden til kampagnen i befolkningen 50 pct. ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet InFact. Af de, der havde hørt om kampagnen, anså 64 pct. det som et godt initiativ, 6 pct. var imod, mens resten enten ikke var sikre eller tvivlede på nytten.

Københavns Universitet er ved at undersøge effekten af kampagnen. Resultaterne foreligger ikke endnu, men en undersøgelse foretaget af Danmarks Almene Boligers magasin viser, at stemmeprocenten under kommunalvalget steg i 36 ud af 37 socialt udsatte boligområder – og at stemmeprocenten i områderne steg mere, end i befolkningen i gennemsnit.

Stemmer fra kanten

”Jeg er meget taknemmelig for den store støtte, der har været fra så mange derude, der bakkede op om, at demokratiet også skal være vedkommende for samfundets udsatte. Noget af det vigtigste i kampagnen var, at de socialt udsatte kom i fokus og blev hørt. På mange vælgermøder mødte politikerne og de socialt udsatte hinanden for første gang, og rigtigt mange har sagt, at de blev meget klogere på hinanden. Den kontakt og indsigt håber jeg, at får indflydelse på de socialpolitiske initiativer og løsninger i de kommende år,” siger Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager og frontfigur for kampagnen.

Efter valget blev projekt Stemmer på Kanten omdannet til en frivillig, almennyttig forening – Foreningen Stemmer på Kanten, der arbejder på at fremme vilkårene for socialt udsatte, herunder følge op på de politiske meldinger under valgkampen. Foreningen har lanceret en række politiske debatmøder i forbindelse med EU-valget med fokus på fattigdomsbekæmpelse i Europa.

Huset Zornig har i samarbejde med Foreningen Stemmer på Kanten udgivet en rapport med de socialt udsatte stemmer, ”Stemmer fra kanten – Om livet på kanten af velfærdssamfundet”, der bygger på interviews med socialt udsatte indsamlet under valgkampagnen i efteråret. Rapporten bringer de socialt udsattes egne bud på socialpolitiske ideer og løsninger på de udfordringer, de er mest optaget af.

“Jeg håber mange politikere og praktikere læser rapporten og lader sig inspirere af de mennesker, der er eksperter på deres eget liv. Der skal ikke altid meget til for at gøre en stor forskel,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Rapport: Socialpolitisk idekatalog fra socialt udsatte

Rapport: Socialpolitisk idekatalog fra socialt udsatte

Huset Zornig udgiver rapporten ”Stemmer fra kanten”, hvor socialt udsatte sætter ord på ideer og behov i socialpolitikken.

Færre og faste sagsbehandlere, én samlet indgang til kommunen, en hotline for psykisk sårbare, inddragelse af borgeren i beslutninger om deres eget liv, adgang til en social ombudsmand, hjælp til IT. Det er nogle af de ønsker, samfundets svageste borgere har til myndighederne.

Det fremgår af den nye rapport ”Stemmer fra kanten”, som bygger på interviews og samtaler med socialt udsatte indsamlet i forbindelse med demokratikampagnen Stemmer på Kanten i efteråret 2013. Stemmer på Kanten er siden omdannet til en frivillig forening, som arbejder på bedre vilkår for socialt udsatte – det vil sige borgere med komplekse sociale udfordringer, der har vanskeligt ved at leve et almindeligt liv.

”Vi har talt med en lang række mennesker, der lever på kanten af velfærdssamfundet, om deres liv og udfordringer, og samlet deres oplevelser og ønsker, så politikere og andre kan blive inspirerede til en bedre og mere effektiv indsats. Udsagnene viser, at vi kan blive meget bedre til at hjælpe samfundets svageste. Der skal ikke altid meget til, men der skal det rigtige til. Mange tilbud rammer i dag ved siden af, typisk fordi de udsatte ikke selv bliver taget med på råd,” siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for foreningen Stemmer på Kanten og stifter af Huset Zornig.

Der findes ikke en statistik over, hvor mange socialt udsatte der er i Danmark. Rådet for Socialt Udsatte anslår, at 7 pct. af den voksne befolkning – dvs. omkring 380.000 mennesker – er socialt udsatte. Rådet anslår også, at mennesker på kanten af samfundet i gennemsnit lever 22 færre år, end gennemsnitsborgeren i Danmark.

”Det er hårdt at leve sit liv på kanten af samfundet, hvad enten man er fattig, hjemløs, psykisk syg eller har et misbrugsproblem. Det bliver ikke lettere, hvis man ikke får den rigtige hjælp. Mange af de socialt udsatte, vi har talt med, ved ofte ikke, hvilke muligheder, de har, hvad de har ret til eller hvad der findes af tilbud,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmerne fra de socialt udsatte er indhentet i forbindelse med de knap 400 vælgermøder og arrangementer, der blev afholdt i forbindelse med kampagnen Stemmer på Kanten. I rapporten er de opdelt efter de væsentligste socialpolitiske områder, som de socialt udsatte selv mener er vigtige for deres livsudfoldelsesmuligheder: Kontakt til forvaltningen, boligsituationen, sundhed og beskæftigelse.

Rapporten kort:

Her er problemerne

Myndighederne. De fleste socialt udsatte udtrykker frustration over kontakten med myndighederne. De nævner blandt andet manglende direkte kontaktmuligheder til kommunen på grund af digitalisering, skiftende sagsbehandlere, som mangler viden om sagsforløb, tab af sociale ydelser på grund af manglende adgang eller kendskab til digital sagsbehandling, og oplevelser af, ikke at blive hørt. Mange socialt udsatte kender generelt ikke deres rettigheder, fx retten til støttekontaktperson og bisidder, og mange udsatte oplever, at de ikke er bekendt med de forskellige tilbud, som kommunen udbyder, og oplever ikke at blive inddraget i beslutningerne.

Boligen. Socialt udsatte oplever en række problemer omkring boligen, ikke overraskende især de hjemløse. Blandt andet mangler der herberger, der kan rumme mennesker med forskellig kulturel baggrund eller køn, der mangler brugerinddragelse på mange væresteder og institutioner, der mangler boligrådgivning og hjælp i overgangsfasen fra hjemløshed til en bolig, og der er behov for flere bosteder, hvor det er tilladt at have hund.

Sundhed. De socialt udsatte oplever store udfordringer omkring sundhed. Blandt andet føler psykisk sårbare ikke, at de kan få hjælp, når der er en kombination af stofmisbrug eller alkoholmisbrug og sindslidelser. Lægebesøg er dyre eller besværlige, fx på grund af telefonkø eller geografisk afstand. Der er ikke råd til livsvigtig medicin. En del socialt udsatte føler ikke, at de tages seriøst ved henvendelse til egen læge eller hospitalet. Samtidig er det et gennemgående problem, at socialt udsatte ikke har råd til eller mod på at gå til tandlæge, på trods af betydelige tandproblemer.

Beskæftigelse. Hvad angår beskæftigelse, passer socialt udsatte ofte ikke ind i en traditionel ansættelse, og efterlyser mere rummelighed i mange ansættelsesforhold. En del oplever, at jobcentret kassetænker og har alt for standardiserede løsninger. Flere føler sig mødt af mistro, uvidenhed og manglende respekt, og at de bliver kastet ud i aktiveringstilbud, der ikke er relevante for deres kompetencer.

Her er løsningerne

I rapporten kommer de socialt udsatte selv med en række forslag til bedre løsninger.

Myndighederne. I kontakten med myndighederne foreslår de blandt andet færre og faste sagsbehandlere og én samlet indgang til kommunen, en hotline for psykisk sårbare og andre udsatte borgere, adgang til personligt møde om sagsbehandling og inddragelse i beslutninger, der vedrører deres liv. De foreslår en social ombudsmand og lovpligtige udsatteråd med høringsret i samtlige kommuner, samt adgang og hjælp til IT i trygge omgivelser.

Bolig. I forbindelse med boligsituationen foreslår de blandt andet flere væresteder og bosteder, flere sociale viceværter tilknyttet skæve boliger eller socialt udsatte boligområder, brugerinddragelse på væresteder og institutioner, skærmede tilbud til forskellige udsatte grupper, herunder kvinder, bedre oplysning omkring rettigheder i forbindelse med bolig, boligrådgivning og bostøtte, flere muligheder for hund i boligen eller på væresteder og herberger.

Sundhed. Hvad angår sundhed foreslår de blandt andet flere og bedre behandlingstilbud til patienter med komplekse problemer og lidelser, mere brug af udgående lægehjælp til væresteder, herberger og lignende, bedre og opsøgende oplysning til socialt udsatte borgere om sundhed og medicin, herunder eksisterende sundhedstilbud, som de er berettiget til at modtage.

Beskæftigelse. I forbindelse med beskæftigelse foreslår de socialt udsatte blandt andet, at aktiveringsplaner tager udgangspunkt i den enkeltes vilkår, kompetencer og ressourcer, ikke standardløsninger, og at udsatte mødes med respekt og ligeværd af jobkonsulenterne, så en tillidsfuld relation kan skabes. Der er behov for bedre samarbejde mellem jobcentrene og sagsbehandlerne for at skabe mere helhedsorienterede og langsigtede indsatser. Aktiveringsforløbene skal være fleksible og passe til den enkeltes behov for eksempelvis skiftende arbejdstider eller nedsat arbejdstid i perioder. Kommunerne bør gå i dialog med virksomhederne om muligheder, vilkår og regler for at ansætte udsatte borgere, og både virksomheder og udsatte skal forberedes godt, inden første arbejdsdag.

Hent rapporten Stemmer fra kanten – Om livet på kanten af velfærdssamfundet.

Zornig vil have socialt udsatte til at stemme til EU-valget

Fattigdom og social udstødning vokser i hele Europa, og EU gør for lidt for at sikre alle borgere et godt liv. Derfor vil Lisbeth Zornig Andersen, formand for foreningen Stemmer på Kanten, mobilisere socialt udsatte til EU-valget den 25. maj.

43 procent. Så få af alle EU’s vælgere fandt vej til stemmeurnerne, da der sidst var valg til Europa-Parlamentet i 2009. Og det er især socialt udsatte som hjemløse og personer med psykiske lidelser, der har svært ved at forholde sig til det politiske organ langt væk fra hverdagens problemer.

”EU virker fjernt og bureaukratisk for de fleste. Og når livet handler om at få råd til næste husleje bliver det kun værre, men mange af de udfordringer, som folk kæmper med på samfundets bund, er påvirket af EU. Derfor skal vi have flere til at stemme, så politikerne tvinges til at tage problemerne seriøst,” siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for foreningen Stemmer på Kanten.

Åbne grænser udfordrer hjemløse

Lisbeth Zornig Andersen er klar i mælet, og kalder det en politisk must win battle at få bugt med den fattigdom og sociale eksklusion, der for mange er hverdag i hele Europa. Men er sådanne opgaver ikke velfærdsopgaver, som de nationale parlamenter – og ikke EU – skal tage sig af?

”Det ville de være, hvis problemerne var rent nationale. Men det er problemerne ikke. EU’s åbne grænser gør det eksempelvis lettere at rejse mellem landene – ikke kun som arbejdskraft, men også som hjemløs. Det skaber kamp om værestedernes sovepladser, konkurrenter gør det svært at sælge Hus Forbi, og lignende, og så længe, at EU på den måde påvirker vilkårene for de, der har det svært, er det også et fælles europæisk ansvar at forholde sig til problemerne” siger Lisbeth Zornig Andersen, der dog ikke mener, at mere lukkede grænser bør være løsningen:

”Når udenlandske hjemløse rykker deres tilværelse til Danmark, er det jo fordi, de er desperate for at skabe et bare nogenlunde udholdeligt liv. Men kan man ikke presse på for en fælles europæisk standard for, hvordan de allersvageste skal behandles, så man kan leve et værdigt liv, uanset hvor i Europa, man opholder sig?” spørger hun, og henviser til, at EU selv har vedtaget værdighed, frihed og sikkerhed som menneskerettigheder for alle unionens borgere.

Efterlyser sociale visioner for Europa

Foreningen Stemmer på Kanten arbejder for at sikre socialt udsatte synlighed og politisk opmærksomhed. Foreningen blev stiftet i forbindelse med kommunalvalget i 2013, hvor stemmeprocenten efterfølgende steg blandt socialt udsatte, og den sociale dagsorden fik en fremtrædende rolle i valget. Den succes vil Zornig og co. gerne gentage ved Europa-Parlamentsvalget, men er det ikke utopisk at tro, at EU kan gøres relevant for mennesker, der har svært nok ved bare at få hverdagen til at fungere?

”Det spørgsmål stiller mange, men hvis det er indstillingen, kan vi kun være sikre på én ting. Og det er, at der ikke kommer til at ske nogen forandring. EU er relevant for os alle, og det er alles ansvar at få det til at afspejle sig i den demokratiske deltagelse”, siger Lisbeth Zornig Andersen, og efterlyser politiske visioner for den sociale indsats i Europa:

”Når EU føles fjernt for så mange, er det jo fordi, at de ikke kan se deres problemer blive taget seriøst. For folk, der har svært ved at overskue livets kampe fra dag til dag, er det ikke spørgsmål om patentregler og polske jordbærplukkere, der får stemmeurnerne til at lokke på valgdagen, men hvis den sociale dagsorden var mere fremtrædende, er jeg sikker på, at vi ville se en ændring,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmer på Kanten: stem!

Frem mod valget den 25. maj får politikere mulighed for at bringe sociale visioner på banen, når Stemmer på Kanten byder indenfor til politiske debatarrangementer i forskellige danske byer.

”Vi gennemfører vælgermøder på væresteder, værtshuse og lignende for at møde socialt udsatte vælgere der, hvor de er. Vi mener ikke, at vælgerne skal opsøge politikerne, men at politikerne skal opsøge vælgerne. Især, når vi har at gøre med mennesker, der har svært nok ved at finde overskud til at håndtere en udfordrende hverdag,” siger Therese Evald, der leder Stemmer på Kantens EU-kampagne, og fremhæver, at kampagnen har et dobbelt formål:

”Vi håber, at arrangementerne kan være med til at gøre EU-valget mere jordnært, så vi kan få flere til at stemme. Ved at gøre socialt udsatte til vælgere bliver de nemlig en gruppe, som politikerne er tvunget til at forholde sig til. Men derudover vil vi også gerne skabe en forståelse den anden vej, og give de udsatte en stemme i debatten, hvor de ellers ofte bliver overset. Derfor iværksætter vi også andre initiativer, som eksempelvis hjemløse David, der frem mod valget bruger sociale medier til at fortælle om sit liv på gaden i København”.

Stemmer på Kantens EU-kampagne er drevet af 100 procent frivillige kræfter, og foreningen inviterer alle interesserede til at deltage: ”Jo flere steder vi kan komme ud, des bedre! Alle initiativer, store som små, er velkomne,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Fakta: Stemmer på Kantens EU-kampagne

Stemmer på Kanten arrangerer foreløbig debatmøder i Kolding (8. maj), Kalundborg (14. maj), København (19. maj) og Haderslev (21. maj).

Alle Stemmer på Kantens aktiviteter frem mod Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen den 25. maj er drevet af 100 pct. frivillige kræfter. Hvis du har lyst til at deltage i kampagnens arbejde, kan henvendelse rettes til kampagneleder Therese Evald på tlf.: 61466205 eller e-mail: therese.evald@husetzornig.dk.

Udover vælgermøderne har Stemmer på Kanten bl.a. indgået et samarbejde med David Skov, der har været hjemløs i 11 år. På Snapchat og Twitter deler han ud af livet på gaden, og han kan følges under navnet hjemloesskov.

Tid, sted og andre informationer om arrangementer og initiativer i Stemmer på Kantens kampagne bliver løbende opdateret på Facebook-siden: facebook.com/stemmerpaakanten.