Fonden Zornig nedlagt

Lisbeth Zornig Andersens initiativ den almennyttige Fonden Zornig er lukket. Formålet med fonden var at uddele mikrodonationer til fattige socialt udsatte familier, for eksempel en cykel eller vintertøj til børnene, eller en støvsuger eller køleskab, som kunne gøre en vanskelig hverdag lettere.

”Det er en rigtigt, rigtigt ærgerlig beslutning, vi har været nødt til at træffe, men de vilkår, fondsmyndighederne opstiller for drift af den type fonde, gør det ganske enkelt umuligt at drive en fond, medmindre man har mange millioner i startkapital,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Fonden Zornig blev etableret i 2013 med et indskud på 250.000 kr. i grundkapital. Midlerne kom fra en anden fond, ’Det bliver sagt’, der nedlagde sig selv.

”Fonden kontaktede mig og ville gerne hjælpe socialt udsatte familier, hvilket jeg selvfølgelig syntes var en rasende god ide. Jeg kunne af arbejdet i Børnerådet se, at fattigdom ofte skaber sociale problemer, fordi udsatte familier mangler de helt basale ting, der kan få hverdagen til at fungere, og den slags kan de sjældent få støtte til fra det offentlige. Det var helt oplagt at etablere en fond, der kan hjælpe i en kritisk situation,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Fonden Zornig blev oprettet og en lang række private donationer tilgik fonden. Politiken stillede annoncer til rådighed for at understøtte indsamlingen. I august 2013 viste det sig imidlertid mod forventning, at myndighedernes krav til fondens drift gjorde det økonomisk uoverkommeligt at drive fonden.

”Budskabet fra myndighederne var, at fonden måtte drives af frivillige. Det var ikke, hvad vi havde forstået. En fond, der skal administrere mange små beløb, kræver både et it-system, der kan håndtere de enkelte henvendelser, og medarbejdere, der tager imod henvendelser, vurderer dem og håndterer den daglige administration. Det ville vi gerne have fastansatte medarbejdere til at gøre. Da det ikke var muligt, måtte vi tage den tunge og ærgerlige beslutning at lukke fonden igen,” siger Lisbeth Zornig Andersen

Indskudskapitalen på 250.000 kr. står på en spærret konto i Merkur Andelskasse. Ud over indskudskapitalen er der indbetalt godt 100.000 kr. i donationer til fonden. Hver indbetalt krone står urørt i banken, og alle donationer bliver nu returneret til donorerne eller videregivet til andre velgørende formål.

”Vi har i de seneste måneder kontaktet hver eneste donor for at spørge, om de vil have deres penge retur, om de vil have pengene videresendt til Børnenes IT-fond under Børnehjælpsdagen, som også uddeler en slags mikrodonationer, eller sende donationen til Foreningen Stemmer på Kanten,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun er rigtigt ærgerlig over det mislykkede forsøg.

”Jeg ville gerne have hjulpet de mange familier med deres små ønsker. Det er så ærgerligt, at det ikke kunne lade sig gøre. Mit håb er, at vi i regi af Foreningen Stemmer på Kanten kan mobilisere ressourcer og opbakning, der kan løfte noget af den opgave, som var tiltænkt fonden. Det arbejder vi på nu,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Socialministerens samråd i finansudvalget

Vi vil gerne anerkende socialminister Annette Vilhelmsen for at støtte demokrati-kampagnen Stemmer på Kanten og derved bidrage med at sikre, at socialt udsatte fik en større stemme til kommunalvalget 2013.

I forbindelse med Annette Vilhelmsens samråd i Folketingets finansudvalg den 23. januar, 2014, har Huset Zornig følgende bemærkninger.

Ministeren anfører, at ministeriet kontaktede Huset Zornig den 30. august, 2013, med henblik på at forklare, at ministerens tilkendegivelse den 29. august om én millioner kroner i støtte til demokratikampagnen Stemmer på Kanten, var en fejltagelse, men at Huset Zornig tilkendegav en forventning om, at ministeren stod ved sin tilkendegivelse.

Det er korrekt, at ministerens særlige rådgiver, Jan Alder, telefonisk kontaktede Lisbeth Zornig Andersen om formiddagen den 30. august. Jan Alder sagde, at han ikke forstod, at Lisbeth Zornig Andersen troede, at hun havde fået en million kroner. Lisbeth Zornig Andersen svarede, at det havde hun fået at vide af ministeren dagen før. Alder sagde, at det måtte være en misforståelse. Lisbeth Zornig Andersen svarede, at det var ikke en misforståelse, ministeren havde fortalt nyheden til journalister fra Fyens Stiftstidende, artiklen var til at læse i avisen, og der havde været et tv-kamera til stede, da ministeren fortalte nyheden til Lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen sagde derfor til Alder, at hun ikke kunne sige, at Stemmer på Kanten ikke har fået en million, når ministeren nu havde sagt det offentligt. Alder spurgte, om Lisbeth Zornig Andersen kunne tage en snak med ministeren. Det indvilligede Lisbeth Zornig Andersen i. Samtalen blev dog aldrig til noget.

Om eftermiddagen den 30. august modtager Lisbeth Zornig Andersen en sms fra Anne Katrine Tholstrup Berthelsen, souschef i Socialministeriet: “Jeg vil bare lige snakke praktik i forbindelse med tilskuddet til Stemmer på kanten, så vi kan få midlerne afsted. Vi tales ved. Mvh Anne Katrine”.

Den 1. september sender Lisbeth Zornig Andersen en sms til Jan Alder: ”Kære jan. Dejligt at tingene faldt på plads. Jeg vil meget gerne mødes meget snart med Annette og takke og fortælle om projektet. Hvis hun vil skal jeg høre, om det er ok, hvis DR2 vælger at deltage i noget af mødet. De følger vores valg projekt som munder ud i en serie på 8 afsnit startende denne måned. Kh lisbeth”

Den 2. september svarer Jan Alder: ”Hej Lisbeth. Beder huset sætte møde op med dig snarest muligt. Det bliver dog uden TV. Bh jan a”

Da mødet kom i stand den 18. september, indledte Lisbeth Zornig Andersen sin orientering om Stemmer på Kanten på mødet ved at sige, at hun gerne vil orientere ministeren om, hvad ministeriets million vil blive brugt til. Dette var ment som en uopfordret venlighed for at klæde ministeren på til senere spørgsmål om, hvad støtten blev brugt til. Den efterfølgende orientering handlede om Stemmer på Kantens formål og aktiviteter som helhed, der blev hverken drøftet budget eller ansøgning.

 

For yderligere oplysninger kontakt Mikael Lindholm 20409526.

Ny Zornig-dokumentar om svær social fornyelse

Ideen var ellers enkel. ”Giv mig ti socialt udsatte familier, og så skal jeg vise, hvordan man får dem på benene,” sagde Lisbeth Zornig Andersen i radioavisen en dag i oktober 2012. Flere kommuner henvendte sig efter indslaget. Og Projekt Udsatte Familier med en helt ny tilgang til socialt udsatte familier blev sat i udvikling i regi af den sociale tænketank SIF.

Mere end 40 eksperter og brugere på socialområdet udviklede i månederne efter en model for, hvordan socialt udsatte familier kunne hjælpes på benene med en radikalt anderledes tilgang, end kommunerne anvender i dag.

Krumtappen i den nye tilgang er, at familierne ikke som i dag selv skal navigere mellem 20-30 sagsbehandlere og stykke en redningsplan sammen for at komme ud af deres livskrise, men derimod få hjælp fra én fast rådgiver i kommunen i form af ”en spillende træner”, der lægger en plan sammen med familien med udgangspunkt i deres egne ønsker og drømme, for så at hjælpe dem med at realisere det – så de ender i arbejde, uddannelse eller aktivitet.

En vigtig forudsætning for modellen er, at rådgiveren både er fagligt og menneskeligt kompetent til den vanskelige ledelsesopgave, et sådant kulturforandringsprojekt er, og at rådgiveren har både beslutningskompetence og budgetansvar til at træffe nødvendige beslutninger.

”Modellen bliver allerede brugt af Rebild kommune, som efter en meget grov misbrugssag har valgt at gå helt nye veje i bestræbelserne på at hjælpe socialt udsatte familier. Jeg er overbevist om, at vi med denne fremgangsmåde kunne forhindre mange sociale tragedier, som for eksempel Tønder-sagen, hvor datteren her i weekenden trådte frem og fortalte om den misrøgt og det seksuelle misbrug, der foregik, mens en lang række sagsbehandlere intet foretog sig – formentlig, fordi ingen af dem havde det samlede ansvar for familien,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og formand i en sociale tænketank SIF.

Som at slå i en dyne

På trods af gode intentioner måtte Projekt Udsatte Familier lukkes ned efter trekvart år og mange møder senere. Det viste sig ikke at være muligt at få kommunerne til at prøve modellen af.

”Vi måtte skrinlægge projektet. Det var en kæmpe skuffelse. Alle kommuner sagde, at det var helt rigtigt tænkt, faktisk oplagt, men de kunne ikke gennemføre projektet, sådan som tænketankens eksperter og praktikere foreslog. Det var ganske enkelt for vanskeligt med de regler, krav og den politiske kultur, som præger kommunerne,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

DRs dokumentar ”Zornig kamp”, som bliver vist mandag den 6. januar kl. 21:20 på DR2, endte derfor med at vise, hvor vanskelige kår fornyelse har i kommunerne, selv om formålet oprindeligt var at dokumentere, hvordan social innovation med held kan realiseres i det offentlige.

”Det var som at slå i en dyne. Værst af alt er, at vi ved fra udenlandske erfaringer, at helhedstilgangen med den spillende træner giver resultater. At vi kan få mange voksne på fode og redde mange børn fra en opvækst, hvor de følger i forældrenes fodspor. At vi kan spare mange sociale udgifter, der kan anvendes bedre, for eksempel på mere og bedre forebyggelse,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Svag innovationskultur i det offentlige

Ifølge Mikael Lindholm, partner i Huset Zornig og direktør i den sociale tænketank SIF, illustrerer dokumentaren innovationsudfordringen i det offentlige.

”Det er tydeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at håndtere radikal innovation, hvor man prøver noget helt nyt af på nye måder for at se, hvad det giver. Selv om toplederne i kommunerne vælger at gå ind i projektet, sander processen til, når udvalgsformænd og embedsmænd skal arbejde med nytænkningen. Der er ingen grænser for, hvor mange problemer og barrierer, man kan identificere, mens det kniber med at se mulighederne. En sådan tænkning og kultur er gift for innovation og blokerer for fornyelse,” siger Mikael Lindholm.

Socialrådgiver Sanne Juhler Hansen, som har været leder i Hedensted kommune og deltaget i Projekt Udsatte Familier, beklager den manglende nytænkning.

”Vi har i kommunerne gennem mange år talt om, at der er brug for en forandring i vores arbejde med de mest udsatte børn og deres familier. Efter min vurdering er den største forhindring for innovation på området, at politikere, ledere og ansatte ikke skelner mellem de lettere socialsager og den indsats, de allermest udsatte familier har brug for. En familie med en tung social arv, misbrug, normløshed og massiv omsorgssvigt har brug for kontakt med en rådgiver, som kan motivere, guide og træne forældrene i at samarbejde med systemet og tage imod hjælp, så de kan tage vare på deres børn. Vi har brug for at bryde med dagens kassetænkning og udvikle en socialrådgiverprofil, der har de nødvendige personlige og faglige kompetencer til at tage ledelsen i de svære børnesager,” siger Sanne Juhler Hansen.

Regeringen tager over

Men selv om Projekt Udsatte Familier mislykkedes, har tænkningen fundet ud til kommunerne ad anden vej. Parallelt med Projekt Udsatte Familier udarbejdede Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye kontanthjælpsreform, hvor et nøgleelement netop er koordinerende sagsbehandlere, ligesom beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har afsat en pulje på 92 millioner kr. til kommuner, der vil indgå i et forsøg med spillende trænere for familierne.

”Vi rådgav styrelsen og ministeriet undervejs. Deres model er stærkt inspireret af vores. Jeg håber, at det af regeringen blåstemplede projekt kan være med til at vise, at helhedstilgangen til socialt udsatte familier er en bedre og mere effektiv måde til at hjælpe familierne på benene,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Mikael Lindholm peger på, at det springende punkt i regeringens forsøg er, om projektet bliver gennemført med udgangspunkt i de socialt udsattes egen virkelighed eller i kommunernes forestillinger.

”Når man ønsker en komplet forandring af menneskers tilværelse er det helt afgørende for succes, at man inddrager borgerne selv i processen og forstår deres virkelighed i dybden. Vi har alt for mange løsninger i dag, der er udtænkt bag skriveborde af nok så dygtige mennesker, der bare ikke har tilstrækkelig forståelse for den virkelighed, de ønsker at forandre. Vi må håbe, at de kommuner, der deltager i regeringens projekt, forstår dette – ellers risikerer vi at ende med et skuffende resultat, som miskrediterer helhedstilgangen med en spillende træner. Det ville være ufatteligt ærgerligt for alle,” siger Mikael Lindholm.

Stigende valgdeltagelse blandt socialt udsatte

Valgdeltagelsen under kommunalvalget sidste år steg i 36 ud af 37 socialt udsatte boligområder. Det viser en opgørelse foretaget af fagbladet Boligen. Dermed ser valgkampagner som Stemmer på Kanten, der havde til formål at øge socialt udsattes valgdeltagelse, ud til at have virket.

”Det er fantastisk godt, at flere socialt udsatte har brugt deres stemme i forbindelse med kommunalvalget. Nu kan politikerne se, at der er stemmer i denne vælgergruppe, og at det kan betale sig med større fokus på udsatte vælgere og deres behov,” siger Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager til kampagnen Stemmer på Kanten.

Ud over Stemmer på Kanten rejste folketingspolitikerne Özlem Cekic (SF) og Fatma Øktem (V) rundt i landet for at få borgere med anden etnisk baggrund end dansk til at stemme, mens Kommunernes Landsforening sammen med Indenrigsministeriet gennemførte den landsdækkende kampagne ”Tænk dig om, før du ikke stemmer”, fortrinsvis målrettet unge vælgere. Desuden arrangerede en række NGO’er og kirkelige organisationer også valgkampagner målrettet specifikke grupper.

Boligen – Danmarks Almene Boligers magasin – har undersøgt valgdeltagelsen på de valgsteder, der lå i forbindelse med de udsatte boligområder i Danmark, og her viser resultatet, at der i 36 ud af 37 områder var stigninger. Højdespringerne var blandt andet Lundtoftegade og Hørgården i København med en stigning på henholdsvis 11,1 og 12,8 procentpoint, Sundparken i Horsens med 14 procentpoint, Sebbersundvej i Aalborg med 11,4 procentpoint. Kun Vollsmose i Odense oplevede et fald.

Selv om der ikke udelukkende er tale om socialt udsatte vælgere, ser Boligen opgørelsen som en stærk indikator for, at valgdeltagelsen blandt social udsatte er steget.

”Det er særligt glædeligt med de store spring, da mange eksperter på forhånd anså kampagnerne som spild af tid og penge, og forudså faldende valgdeltagelse. Vi har med kampagnerne vist, at politisk innovation nytter, at vi kan revitalisere demokratiet og skabe et større engagement fra marginaliserede vælgergrupper, hvis vi rækker en hånd ud og inviterer til debat der, hvor vælgerne er, om emner, der er relevante for dem,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun siger, at det nu er nødvendigt at arbejde videre med erfaringerne fra kampagnerne for at sikre endnu større valgdeltagelse fremover.

”De tiltag, vi har testet af, kan vi systematisere langt mere og få meget mere effekt ud af i kommende valg. Det mener jeg er nødvendigt. Vi kan ikke leve med, at store vælgergrupper melder sig ud af demokratiet, og slet ikke, at samfundets svageste bliver parkeret på sidelinjen,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmer på Kanten er efter valget etableret som en forening, som arbejder videre med resultaterne og erfaringerne fra kommunalvalget 2013. Planen er, at foreningen senere på året udgiver en drejebog med erfaringer fra kampagnen og anbefalinger til fremtidige demokratiinitiativer.

Der foreligger endnu ikke en samlet analyse af valgdeltagelsen for kommunalvalget i november. Københavns Universitet arbejder på en samlet oversigt, som bliver offentliggjort senere på året.

valgdeltagelse

Kilde: Boligen/KMD Link: www.blboligen.dk