Spørgsmål og svar om Vilhelmsen-millionen

Jyllands-Posten bragte den 22. december 2013 en artikel, hvor Mikael Lindholm, partner I Huset Zornig og projektleder for demokratiprojektet Stemmer på Kanten, udtaler sig om forløbet i forbindelse med støtten på en million kroner fra Socialministeriet til projekt Stemmer på Kanten.

Artiklen har givet anledning til en række spørgsmål. De hyppigste er gengivet her med svar.

Hvorfor melder Huset Zornig nu ud om forløbet?

Fordi Jyllands-Posten henvendte sig med endnu en konspirationsteori, der involverede Lisbeth Zornig Andersen. Der har været mange spekulationer og mistanker fremme i medierne om aftalt spil, veninde-tjenester og sågar korruption, hvilket er skadeligt for såvel Stemmer på Kantens som Huset Zornigs omdømme. Vi redegjorde derfor over for avisen, hvad der reelt skete, ganske som vi vil gøre det i forbindelse med den af ministeren bebudede advokatundersøgelse af forløbet, som vi forventer at indgå i.

Hvorfor er det Mikael Lindholm, der udtaler sig, og ikke Lisbeth Zornig Andersen?

Fordi Mikael Lindholm som projektleder på hovedkontoret havde ansvaret for dialogen med ministeriet. Lisbeth Zornig Andersen tilbragte som kampagnens frontfigur sin tid mest ude i landet og har derfor fået refereret meget af dialogen. Når spørgsmålene bliver meget detaljerede, som Jyllands-Postens, er det rigtigst, at Mikael Lindholm svarer.

Hvorfor tier I ikke bare stille og er glade for støtten?

Vi er bestemt meget glade for støtten, som gjorde en væsentlig forskel for kampagnen, men vi har selvfølgelig modtaget støtten i tillid til, at den er udbetalt efter gældende regler. Vi har derfor intet problem med at oplyse, hvad vi har oplevet og ved, og kan heller ikke se, hvorfor åbenhed skulle være et problem. Samtidig florer der mange myter og misforståelser i medierne, som hverken offentligheden eller vi er tjent med.

Hvorfor bekræfter I, at der var aftalt spil mellem Huset Zornig og ministeriet?

Vi har slet ikke talt om ”aftalt spil” – udtrykket er formuleret af politikere og presse, og det er ikke altid for os klart, hvad der mere præcist menes med det. Hvad vi siger er, at vi fik et ministerløfte, og det blev holdt. Vi fik den 29. august uventet og uopfordret et løfte fra socialministeren om en million kroner til projekt Stemmer på Kanten – det fremgår af DR-dokumentaren om kampagnen. Dette ministerløfte blev bekræftet dagen efter, den 30. august, af en ledende embedsmand i Socialministeriet, som ønskede at ordne det praktiske, så midlerne kunne komme af sted. Fra det øjeblik følte vi os sikre på, at løftet var reelt og at ville få støtten. Formelt skulle vi ifølge ministeriet udarbejde en ansøgning til ministeriets pulje, som samtidig blev forhøjet til to millioner, hvor vi kunne søge den ene. Vores ansøgning skulle leve op til samme kriterier som alle andre ansøgere. Vi anså dog ansøgningsprocessen som en formalitet, da vi stod med et ministerløfte og fik god rådgivning om, hvordan ansøgningen skulle udformes.

Hvorfor undrede I jer ikke over, at I bare kunne få en million fra en minister?

Det gjorde vi sandelig også. Derfor henvendte vi os straks til ministeriet, da vi hørte om løftet, for at høre nærmere. I første omgang var også medarbejdere i ministeriet overrasket. Men dagen efter blev løftet bekræftet. Det slog os ikke, at der kunne være et problem med at etablere en pulje eller øremærke midler i den. Flere folketingspolitikere har offentligt sagt, at dette sker hvert år i forbindelse med fordelingen af de såkaldte SATS-midler på socialområdet, som udgør en pulje på flere hundrede millioner kroner.

Hvad forventer I, at der sker nu?

Vi afventer den bebudede advokatundersøgelse, som vi forventer at være en del af, og som forhåbentlig bringer fuld klarhed over forløbet og sætter et punktum i sagen.

 

For yderligere oplysninger:

Mikael Lindholm, partner i Huset Zornig, mobil 20409526

Zornig: Utroligt ærgerligt forløb om støtte

Lisbeth Zornig Andersen finder forløbet omkring million-støtten til projekt Stemmer på Kanten utroligt ærgerligt.

”Jeg er utroligt ærgerlig over, at Socialministeriets støtte til vores projekt har ført til en massiv negativ omtale, som fjerner fokus fra, at vi med Stemmer på Kanten lykkedes med at skabe politisk fokus på og mobilisere socialt udsatte vælgere. Jeg er ikke mindst ærgerlig på vegne af alle de mange gode mennesker, som hjalp med i projektet – det har ikke været rart for dem at følge med i pressen de seneste dage,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun er tilfreds med socialminister Annette Vilhelmsens redegørelse i dag i Folketingets samråd.

”Jeg håber, at vi med ministerens redegørelse for forløbet kan se frem til arbejdsro, så vi kan fokusere på vores arbejdsopgaver igen,” siger Lisbeth Zornig Andersen. ”Vi er også meget tilfredse med en uvildig advokatundersøgelse, så alt bliver endevendt.”

Hun er dog ærgerlig over ministerens misforståelse omkring projekt Stemmer på Kantens forankring i Huset Zornig, der er registreret som en enkeltmandsejet virksomhed.

”Projektet har hele tiden været forankret i Huset Zornig, hvilket vi også klart har kommunikeret ud, ikke mindst i den projektbeskrivelse, som vi sendte til ministeriet den 2. september, ligesom ministeriets svar på vores ansøgning var stilet til Huset Zornig. Så jeg kan ikke forstå, hvor misforståelsen kan være opstået,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmer på Kanten er regnskabsmæssigt isoleret som en almennyttigt projekt i Huset Zornig. Tilskuddet fra ministeriet er, som ministeriets regler foreskriver, indbetalt på en særskilt bankkonto, og anvendelsen af pengene vil blive redegjort for over for ministeriet krone for krone i form af et regnskab, som skal godkendes af en statsautoriseret revisor og ministeriet selv. Regnskabet er under udarbejdelse og bliver afleveret så hurtigt, det er muligt.

For yderligere oplysninger kontakt

Mikael Lindholm, partner i Huset Zornig, mobil 20409526

Flere underretninger skal hjælpe udsatte børn

En ny kampagne fra Ankestyrelsen skal sikre, at både almindelige danskere og fagfolk underretter myndighederne, hvis de bekymrer sig om et barns trivsel.

En lang række aktiviteter skal nu sætte fokus på den gode underretning, i håb om at kunne hjælpe flere udsatte børn og unge i Danmark. Aktiviteterne, som blandt indebærer et spil til at starte dialogen med barnet, er en del af Ankestyrelsens nye kampagne Del din bekymring.

Ud over et stort fokus på, at underretningen kommer det udsatte barn til gode, fokuserer kampagnen på, at oplyse danskerne om, hvad der reelt sker, når man underretter om de her børn. Det er nemlig »fejlagtigt at tro, at en underretning ofte ender med, at barnet bliver tvangsfjernet fra hjemmet,« skriver Ankestyrelsen om kampagnen. Oftest ender underretninger i stedet med en foranstaltning i eget hjem. Det kan være i form af familiesamtaler eller en støtteperson til barnet.

Kampagnen er skabt for at give de udsatte børn en bedre hjælp tidligere i forløbet. »Det overordnede formål med kampagnen er, at overgreb mod børn og unge skal opdages tidligt og håndteres kvalificeret,« forklarer Ankestyrelsen på kampagnens hjemmeside. Og opfordringen til at underrette kommunen gælder ikke kun fagfolk, men alle – også hvis man er i tvivl. Én underretning for meget er nemlig bedre end én for lidt, når det handler om børnenes skæbne, mener Ankestyrelsen.

Huset Zornig bakker op

Huset Zornig, som specialiserer sig i og rådgiver om udsatte området, støtter op om kampagnen, som man her mener kan have en afgørende indflydelse.

»At oplyse om, hvor vigtige underretninger er, er et stort skridt mod bedre vilkår for udsatte børn. Det vil vi meget gerne bakke op om, og opfordrer andre til at gøre det samme,« siger Lisbeth Zornig Andersen, tidligere børnerådsformand og stifter af Huset Zornig.

For hende er kampagnens vigtigste element, at der nu kan blive rettet op på misforståelsen om, at underretninger er noget dårligt for familien og barnet det omhandler. Det er nemlig lige det modsatte, forklarer hun.

»Der eksisterer en misforstået opfattelse af, at underretninger altid fører til tvangsfjernelser. I virkeligheden er det mindre end to promille af Danmarks børn, der hvert år bliver fjernet,« forklarer en tilfreds Lisbeth Zornig Andersen. Kampagnen indeholder som noget nyt eksempler på folk, som har gode oplevelser med udfaldet af deres underretninger, og det er netop det, som har effekt, mener hun.

»Der har manglet fokus på succeshistorierne, og det formår denne her kampagne at tage op,« afslutter Lisbeth Zornig Andersen.

Læs mere om kampagnen og find aktiviteterne på www.deldinbekymring.nu.

Underdanmark skal smile igen

Mange års misbrug eller liv på gaden sætter fysiske spor. Nu skal et nyt samarbejde forhindre smertende tænder og dårlig selvtillid ved at finde smilet frem hos de udsatte.

Ætsede, flækkede eller bare manglende tænder er et stort problem hos misbrugere og hjemløse, som mangler ressourcer og faciliteter til at holde smilet ved lige. Det betyder for nogen også dårlig selvtillid og frygt for at gøre et dårligt indtryk. Det skal et nyt samarbejde mellem Foreningen Zornig og Tandlægeklinikken PLUS1 nu gøre noget ved. Samarbejdet er simpelt, og går ud på, at foreningens stifter Lisbeth Zornig Andersen bringer de udsatte til tandlægeklinikken, mens tandlægerne hos PLUS1 udøver gratis tandpleje.

»Disse patienter kan pludseligt smile og grine når de er sammen med andre, uden at holde en hånd op for at dække tænderne. De er ikke længere bange for, at det første indtryk ikke er godt nok,« udtaler tandlæge og indehaver af PLUS1 Camilla Kirkeby. På tandlægeklinikken har de speciale i pardontose og opbygning af nedslidte tandsæt.

Knapt så hærget

Samarbejdet hedder Smil Igen Fonden, og har allerede betydet to nye smil til frivillige tidligere misbrugere og hjemløse. Næstformand i hjemløses landsorganisations SAND Hovedstaden Steen Rosenquist er den næste i rækken.

»Mine tænder blev ætset op af det junk jeg indtog, især flydende metadon, som har meget sukkerstof,« fortæller Steen Rosenquist.

Han ser meget frem til sit nye tandsæt, som kan udover at han vil kunne spise normalt, vil betyde, at han kan smile igen. Steen Rosenquist har tag over hovedet på 17. år og er langt væk fra sit tidligere misbrug, derfor er det hæmmende ikke at have tænder ligesom alle andre.

»Det vil for mig betyde, at jeg kan tygge min mad, og tage nogle kilo på. Og at jeg igen kan smile og måske endda se knapt så hærget ud,« fortæller Steen Rosenquist.

Et problem for mange

I et netværk af socialt udsatte i alle forskellige aldre og afskygninger, er det ikke noget problem, at finde nogen med tandproblemer, ifølge Lisbeth Zornig Andersen.

»Der er virkelig mange, som er hæmmet af det her, og de har brug for vores hjælp. Ikke alene til finansiering , men når man har været uden hjem og uden for systemet i så mange år, så er det ikke særlig nemt at fungere i,« forklarer hun, og fortsætter: »Derfor er vi selvfølgelig helt vildt glade for, at PLUS1 klinikken har lyst til at være med til at gøre livet nemmere for de her mennesker.«

Tandlægeklinikken behandler de udsatte gratis ved blandt andet at rekonstruere tandsæt eller behandle for pardontose, og det er ikke kun de hjemløse, der vinder på det her. På Camilla Kirkebys klinik er der stor tilfredsstillelse i at se, hvad de her gratis behandlinger kan gøre. Og så er det »befriende ikke altid at skulle have en drøftelse af økonomi ind over,« fortæller hun.